Cookie- og Privatlivspolitik
Klovn 3  bliver den sidste omgang med Frank og Casper

Klovn 3 bliver den sidste omgang med Frank og Casper

Trilogien afsluttes

Stem op!
20
Stem ned!
0
(reset)

Vi har længe skrevet om det, men nu er det 100 % offentliggjort: 'Klovn 3' vil ske!

Det meddeler Nutmeg Movies og Nordisk Film Distribution, der også afslører filmens titel, Klovn The Final, samt at Frank Hvam og Casper Christensens tredje omgang bliver den sidste af sin slags.

”En tredje og sidste film er en sjov og naturlig måde for os at afslutte det fantastiske filmeventyr, der begyndte med KLOVN THE MOVIE for snart et helt årti siden. Vi vil gerne sætte et punktum med et brag, og vi glæder os til at komme i gang med optagelserne. Forhåbentlig bliver det lige så sjovt for publikum som vi tror det bliver for os,” skriver Casper og Frank. 

Med dette punktum afsluttes et yderst succesfuldt kapitel i dansk film. Klovn: The Movie fra 2010 og Klovn Forever fra 2015 har tilsammen solgt over 1,3 mio. biografbilletter.

Ifølge pressemeddelelsen har Casper og Frank altid tænkt Klovn-filmene som en tåkrummende trilogi spundet over: "Fortællingen om den moderne mand og de tre vigtigste ting i hans liv: Faderskab, venskab og ægteskab."

Sidste film vil fokusere mest på ægteskabets pinligheder, eftersom den første film handlede om Franks akavede kamp for at blive far, mens toeren tog fat i det kærlige men vanvittige venskab med Casper. 

Plottets detaljer er stadig hemmelige, men Nordisk Film afslører da, at filmen vil tage udgangspunkt i Franks 50 års-fødselsdag.

Klovn The Final går i optagelser i morgen og får dansk premiere den 30. januar 2020.

 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

2'eren havde jo også sine pinligheder, men de virkede søgte og historien var slet ikke så veloplagt.

Det er tydeligt at Klovn mere er blevet et arbejde i mangel af bedre, for Casper og Frank.

Det er synd, sådan bør det ikke slutte. Find på noget helt andet, I kan godt.

Wolfgang

Selvom jeg elsker Klovn, var det tydeligt at se på seneste sæson, at det er tid til at afslutte det hele.
Den første film var genial, den næste middelmådig, men de første mange sæsoner vil for altid have en særlig plads i mit hjerte!

Glæder mig til at se, hvad de finder på med den kommende 3'er!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Horsi

Fox var ved at spænde buen, men det gik. Men hvis de prøver med Sony vil der blive sagt nej og så har de spildt penge.

42 minutter siden
Casper

Jeg var vild med den første, så jeg glæder mig selvsagt til at se denne! Håber bare den kan leve op til mine forventninger...

2 timer siden
peter

Mere gys og blod og mindre action og dårlig skuespil tak!!!

3 timer siden
Rudy Tom
007

You'd better start living, Mr. Bond ... Because there's NO TIME TO DIE
Hvordan kan det være, at I skriver premiere 2. april 2020?

3 timer siden
Aggie

"Disney ønskede en 50/50-deling af udgifterne, mens deres værdifulde og travle producer, Kevin Feige, beholder sin konsulterende rolle.

17 timer siden

Aktive debatter