Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Spider-Man: Far From Home

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk grundstemning, og den indeholder mange langvarige scener med voldsomme kampe mellem hovedfiguren og ondsindede kræfter. I flere scener kæmper hovedpersonen mod et stort monster, og i én scene, som bl.a. foregår på en kirkegård, ses en zombielignende figur kravle op af en grav. Da filmen udspiller sig i et urealistisk eventyrunivers, og da hovedpersonerne klarer sig ved hjælp af superheltekræfter og godt humør, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
02.07.2019
| |
2 timer 9 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Spider-Man: Far From Home
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, 4DX 3D, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Filmen 'Spider-Man: Far From Home' er fortsættelsen til Spider-Man: Homecoming om Peter Parker spillet af Tom Holland.

Superhelte-efterfølgeren tager udgangspunkt efter begivenhederne i Avengers: Endgame, hvor Peter Parker er på sommerekskursion i Europa. Den unge superhelt får ikke lang tid til at falde til rette i de europæiske storbyer, før han kontaktes af Nick Fury.

Avengers-lederen har en opgave til Spider-Man, der kræver, at han arbejder sammen med Quentin Beck, også kendt som Mysterio - en kriger fra en anden dimension. Og superhelten får brug for sin nye makkers evner, for fjender lurer i kulissen - denne gang i form af de mystiske Elementals.

Spider-Man blev opfundet af Stan Lee og Steve Ditko i 1962 og har siden optrådt i utallige tegneserier, film, tv-serier, tegnefilm og computerspil.

Vægkravlerens filmiske eventyr startede for alvor i 2002, da Tobey Maguire levendegjorde helten i tre film, inden stafetten blev givet videre. I 2012 var det Andrew Garfields tur til at iklæde sig masken, men hans to optrædener som Spider-Man blev aldrig helt så populære.

Captain America: Civil War bød på en ny skuespiller i den unge britiske Tom Holland, der fik sin første solofilm med Spider-Man: Homecoming, og det er ham, der igen optræder i den rød-blå dragt. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (243 votes)
5.1
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "Den nye 'Spider-Man' har humor, action, spænding, overraskelser og alt, hvad man kan bede om i en superheltefilm." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "Det er femte gang, at Tom Holland trækker i den netmønstrede spandexdragt som Spider-Man, og han er den allerbedste af alle dem, der har gjort det. Fysisk besidder han en legende lethed og flydende elegance [...] og så udstråler han en uskyldig sødme og naivitet, som passer perfekt til den kække unge superhelt." (Per Juul Carlsen)

  • Information

    "Det er en frisk, veloplagt og underholdende film, som på én gang anerkender alt det tunge, der er gået forud [...] og samtidig er forankret i en mere lys og håbefuld nutid." (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "Tom Holland er fortsat et lille fund til rollen, og selv om fortællingen kæmper lidt med den uegale omstilling til et Europa, der bare ikke klinger troværdigt, er underholdningsværdien i top" (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    Så uden nogensinde at blive en storfilm – endsige rigtig uhyggelig – smiler dette mix af superaction og high school-romance med lidt af den trykte tegneseries barnligt uskyldige tjubangbegejstring. Som man jo sandt at sige godt kan savne, når de større superheltefilm vil levere både samfunds- og psykoanalyse og ikke bare være tidsfordriv. (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Peter

Den var utrolig sjov! Fed action! havde kæmpe smil igennem hele filmen, meget bedre en 1eren.

Casper

En middelmådig film som formåede at underholde mig, men heller ikke meget mere end det.
Det gør lidt ondt at se, at de ikke formår at gøre film med min yndlings superhelt mere interessant. Jeg håber på bedre i fremtiden!

Wayne

Jo Marvel/Disney kan animere en film, som få andre - men vi er efterhånden langt fra Spidermans oprindelige historie. Tante May er en yngre hottie - Onkel Ben har åbenbart aldrig eksisteret? Og spidermans dragt er et techvidunder, skabt af Tony Stark.

Hvis ikke det havde været så velproduceret, så var jeg endt på 2 stjerner for historien er heller ikke værd at skrive om, den er i bedste fald papirstynd - og vores skurk er nærmest hyggelig.

Jeg må stadig lede efter Tobey Maguire i Sam Raimi's udgaver, hvis jeg skal finde de bedste to film om netkravleren.

Ærgerligt for jeg synes faktisk rigtig godt om Tom Holland som Spidey. Han har både den usikkerhed, humor og karisma som gør ham helt rigtig til rollen.

baskuser/79755

Den blev lidt for teenager agtig...for en voksen mand - men indeholder et godt tvist...som overrasker...men levede ikke op til mine forventninger ... tidligere film...øv...

S. Rico

Tom Holland er lige så charmerende og sjov som i hans første solo film Homecoming. Og filmen kører da også nøjagtig samme stil: dvs. endnu en high school comedy tilsat en god portion superhelte action i tredje akt. Det fungerede udmærket i Homecoming, og det fungerer også glimrende her. Dog er skurken slet ikke nær så interessant eller intens som Michael Keatons "Birdman" (Vulture). Det er en helt anden slags skurk vi har her i Far From Home. Stort potentiale, men ikke helt perfekt forløst. Actionscenerne er flotte, men filmens største styrke ligger i humoren og samspillet mellem Tom Holland og de øvrige medvirkende.

HeleneColor

Der skete noget tilbage under Captain America: Civil War udkom. Det var nemlig her at skuespillere Tom Holland blev introduceret som Peter Parker, selveste >>Spiderman<<
Det var en (endnu) ny begyndelse med min (og mange andres) barndomshelt med i MCU, og se hvad det er blevet til --> 2 stand-alone film, og hvilken en fantastisk og gennemført efterfølger til Homecoming, og rørende efterfølger til den episke Endgame! Filmen her har hele pakken af en superhelte film!

Er så taknemlig for denne film. Er så taknemlig for at Marvel fandt Tom Holland :)

Jeg er fyldt med glæde og er mere end klar på de kommende Marvel film - Spiderman redder endnu engang min sommer :)

Maggie Smith

Jeg må erkende, at jeg havde store forventninger til denne. Det er ingen hemmelighed, at 95% af filmen foregår i Europa. Jeg er egentlig mest til, at Spider-Man foregår i NY etc. Derfor var jeg lidt skeptisk, da jeg læste anmeldere der også kritiserede at det var i Europa.

Tom Holland er en stjerne. Det kan ikke understreges nok, som stor fan af de første Spider-Man film, så var den her faktisk også utrolig god. Jeg er dog mest til Sam Raimi filmene, (specielt den første)

Plottet er fint, gode skuespillere og generelt en fin film. Jeg klager ikke.

Fedeste plot-twist. Det giver gåsehud.

MArCuS

Alt det jeg havde håbet den ville være!

Catherineuser/136688

Filmen er super god.

Mark

Så god er den

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.