Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Scary Stories to Tell in the Dark

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en truende stemning og benytter ofte gyservirkemidler og chokeffekter. Den indeholder blodigt udpenslet lemlæstelse og mord. I flere scener ses desperate og angste unge, der bliver jagtet af uhyggelige monstre, og i et klip ses eksempelvis en person blive spiddet med en høtyv. På grund af den truende stemning og filmens skræmmende fremstilling af monstre og drab, vurderes den til at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
08.08.2019
| |
1 time 51 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Scary Stories to Tell in the Dark
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|
Billetter

Gyserfilmen 'Scary Stories to Tell in the Dark' er baseret på den meget populære bogserie af samme navn af forfatteren Alan Schwartz.

Fortællingen følger en gruppe teenagere i den lille by Mill Valley. De kommer i besiddelse af en gådefuld bog, hvis indhold ser ud til at blive til virkelighed. 

Flokken må sammen løse mysteriet, da en række pludselige og makabre dødsfald begynder at finde sted.

'Scary Stories to Tell in the Dark' er produceret af Oscar-vinderen Guillermo del Toro, der også har været med til at skrive manuskriptet. Filmskaberen vandt to Oscars i 2018 for The Shape of Water og har tidligere stået bag gysertitler som Pans labyrint og Crimson Peak.

Visuelt lægger filmen sig tæt op ad bogseriens skræmmende illustrationer, hvor monstre som Big Toe, The Jangly Man og fugleskræmslet Harold vil være at finde i filmen.

Instruktøren bag, norske André Øvredal, har selv kaldt det en blanding mellem moderne gys og 80'erne Amblin-film som E.T.The Goonies og Gremlins.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (23 votes)
4.5
3.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "'Scary Stories to Tell in the Dark' med manuskript af bl.a. Oscar-vinderen Guillermo Del Toro er et nyt og glimrende eksempel på, at gysere kan være meget andet end slidte sequels og sløje remakes." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "Det er virkelig svært ikke at råbe af personerne på lærredet, at de skal tage sig sammen – det kan dog være meget sjovt, og selv om filmen trænger til lidt mere humor og selvironi, så kan den måske få et ekstra liv i landets hjemmebiografer, hvor man godt må gøre højlydt grin af den slags inkompetence." (Ida Rud)

  • Politiken

    "Norske André Øvredal ('Troldjægerne' og 'The Autopsy of Jane Doe') instruerer os sikkert gennem fortællingen, så man mest af alt storhygger over uhyggen. Men husk, at det aldrig er ovre, før den fede dame dukker op. [...] Hun er ikke hyggelig." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "'Scary Stories' er værd at se [...]. Så send poderne ind og gå gerne med selv. Men tag aldersmærkningen alvorligt. Det er meningsfuld horror for hele familien." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Pernille Thorup

jeg er virkelig ærgerlig over, at den kun vises kl. 21.30 selvom filmen ikke engang har været i biografen i to uger endnu. Jeg ville bare så gerne se den film, men det kommer jeg nok ikke til nu, fordi den kun vises så sent om aftenen. :(

Kenneth

Scary Stories to Tell in The Dark er en intens, nervepirrende oplevelser, omhyldet af en solid fortælling om 5 unge teenagere som må stå overfor alskens monstre med livet som indsats. Der er mange klassiske horror-elementer i denne film, men det er måden hvorpå filmen på kreativ vis ryster posen og får alt fra monstre, karakterer og handling til at fremstå frisk og utrolig spændende. Sammen med US er Scary Stories To Tell In The Dark unden tvivl en af årets bedste gysere.

Klavs

En ikke specielt uhyggelig teenage-fortælling om outsidere vs. bad boys vs. alskens onde ting, der slippes løs af en mystisk pige, der døde en gang for længe siden. Historien er fin, skuespillet okay (med lidt hysterisk overstyring til tider), god pace og en fin spilletid.

Det hele kunne dog have været bedre, hvis man havde fjernet øjnene fra en PG-13 rating, og i stedet havde lukket op for blod, indvolde og tortur sluserne. Men sådan skulle det ikke være. Det er dog stadig udmærket underholdning, og godt skruet sammen.

Ps. der er ingen bonus scener efter end credits, so don't wait up.

Daniel

Ret fed film. rigtig God stemningen. små skræmmende til tider. guillermo del toro ved bare hvordan man skal lave en film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.