Cookie- og Privatlivspolitik
Quentin Tarantinos Filmografi #7: Django Unchained

Quentin Tarantinos Filmografi #7: Django Unchained

En hyperstilet blockbuster-western

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)

I forbindelse med Quentin Tarantinos kommende film Once Upon a Time... in Hollywood gennemgår vi instruktørens værker i kronologisk orden. Vi er nu kommet til hans næstnyeste film Django Unchained

Titel: Django Unchained
År: 
2012
Genre: 
Western
Medvirkende:
 
Jamie Foxx, Christoph Waltz, Leonardo DiCaprio, Kerry Washington, Samuel L. Jackson, Walton Goggins, Don Johnson

I kølvandet på sin største økonomiske succes til dato, den kontrafaktiske krigsfilm Inglourious Basterds, begav Tarantino sig nu ud i western-genren. Med sig tog han en række gamle kendinge, samt noget af det tungeste skyts, Hollywood kan tilbyde.  

Resultatet er en episk spaghetti-western med alle de klassiske Tarantino-træk, der får spiletiden på 2 timer og 46 minutter til at galopere afsted.

En buddy comedy med slaveri som baggrund

I 'Django Unchained' befrier dusørjægeren Dr. Howard King Schultz, slaven Django fra fangeskab. Han skulle angiveligt kende ansigterne på en række forbrydere, hvis dusør skulle give en klækkelig sum. Django lover Schultz at hjælpe ham med at indsamle dusører over den lange vinter, i gengæld for, at Schultz hælper ham med at finde sin kone Brumhilda, der er slave på en gård i Mississippi.

Makkerparret finder frem til at Brumhilda er ejet Monsieur Calvin Candie, en frankofil slavehandler der ikke kan et ord fransk. For at få hende tilbage, udgiver de sig for at være rigmænd der er interesseret i af købe en af Candies slavekæmpere. Et større magtspil går i gang, for Monsieur Calvin Candie sælger ikke billigt.

Jeg var 18 år gammel, da 'Django Unchained', med en måneds forsinkelse, kom i de danske biografer i januar 2013. For en ung purk, som i forvejen var Tarantino-fan, Jamie Foxx- og Leonardo DiCaprio-entusiast og stor tilhænger af hip-hop, virkede den her film skræddersyet til mig. Jeg gik ind i biografmørket med store forventninger, og de blev indfriet. Når man tager ind og ser en Tarantino-film, er der en række ting, som du forventer at opleve; skarp dialog, æstetiseret vold og et fedt soundtrack, og her krydser Django altså alle felterne af.

Spørgsmålet er så, hvad det tilføjer til Tarantino-kanonen, og der kan jeg godt blive lidt i tvivl. Jovist har han på dette tidspunkt ikke lavet andre rendyrkede westerns før, men ellers benytter han mange af de samme greb som i hans tidligere film. Gør det noget? Ikke for mig. For mig er 'Django Unchained' en af Tarantinos mest underholdende og tilgængelige film.

Modsat hans tidligere film, hvor der ofte bliver sprunget frem og tilbage i tid, og hvor umiddelbart meningsløse dialoger kan tage flere minutter, så er 'Django Unchained' egentlig ret lige til. Historien kører rimelig meget ud af landevejen uden for mange udsving. Jeg kunne derfor godt forestille mig, at folk, der ikke er så vilde med Tarantino, sagtens ville kunne falde for 'Django Unchained'. Den er nemlig i sin enkelhed bare en actionfyldt western.

Derudover er hævn simpelthen bare en af de fedeste temaer at lave film om, og det ved Tarantino om nogen godt. Jeg kan simpelthen bare ikke stå for at se Jamie Foxx og Christioph Walz skyde knopperne af en flok slavehandlere, mens at det visuelt ser super lækkert ud, og musikken bare spiller. 

Kan slaveri være underholdende?

Hvad jeg ved af, findes der ikke mange spaghetti-westerns der omhandler slaveri, men så er det godt, at vi har Quentin. Filmen har fået en del kritik for at bruge et emne som slaveri i en så underholdende og actionpræget genre som western. Spike Lee var bl.a. ude og sige, at "Amerikansk slaveri var ikke en Sergio Leone spaghetti-western. Det var et holocaust".

Hvis man er ude efter at opnå en dybere indsigt i livet som slave, er det nok 12 Years a slave, man skal smide i maskinen derhjemme. Når det er sagt, så bidrager "Django" altså også med sit. Mens mesterværket '12 Years a Slave' kan være hård at komme igennem, fordi den simpelthen er så barsk, så er 'Django Unchained' nemmere at få ned. Tarantino gør det ganske tydeligt, at livet som slave godt nok ikke er en dans på roser, og dem der sælger, ejer og pisker slaver, er nogen fandens karle.

Soundtracket

Ingen Tarantino-film uden et soundtrack lige til pladesamlingen. Her er 'Django Unchained' efter min mening næsten oppe på Pulp Fiction'sk niveau. Filmen åbner med det storslåede titelnummer fra 1966-filmen Django, hvilket selvfølgelig passer som fod i hose til denne film. Vi skal ikke vente længe, før vi hører strofer fra spaghetti-westeren-spillemand nr. 1: Ennio Morricone. Så er vi ligesom i gang. I løbet at de næste timer får vi fyldt ørene med et skønt potpourri af alt fra Rick Ross' '100 Black Coffins' til Giusieppe Verdis 'Rekviem' og helt over til at mashup mellem James Brown og 2 Pac - sådan! 

Tarantino har simpelthen fyldt soundtracket op med en divers omgang kunstnere, der i fællesskab giver hele filmen en vibe, der kombinerer de gamle klassikse spaghetti-westerns med film som Do the Right Thing eller 'Friday'. 

Tarantinos suverænt værste film - som skuespiller.

Der bliver i 'Django' leveret solide skuespillerpræstationer over hele linjen. Jamie Foxx har før haft roller med mere kød på end Django Freeman, men han fungerer i filmen helt perfekt som en badass, der er villig til at skyde hatten af enhver, der trodser ham. Selvom Leonardo DiCaprio tidligere i sin karriere før har spillet skurke på film, så er hans rolle som Calvin Candie dog en forfriskende en af slagsen. Med undtagelsen som Jordan Belfort i The Wolf of Wall Street, vil jeg mene, at det her er hans sjoveste rolle til dato. Han finder simpelthen ganske yndefuldt balancen mellem at virke modbydelig og brutal med charme og ignorance.

Den gode Christoph Waltz leverer endnu engang en præstation, som både spiller sig ind i hjerterne på både publikum, og især på medlemmere af diverse film-akademier. For rollen som Dr. Howard King Schultz vandt Waltz sin anden Oscar for en Tarantino-film (efter 'Inglourious Basterds'). Om den gyldne statuette er nu var helt fair, er jeg ikke sikker på, men der ingen tvivl om, at Tarantino ved, hvordan man skriver roller til Christoph Waltz.

Der er dog en enkelt person på rollelisten, som desværre stikker ud. Her taler vi om Tarantino himself, der spiller rollen som en slavetransportør. Jeg synes ellers altid, at det er så hyggeligt, når Tarantino dukker op i sine egne film, og på trods af hans manglende evner for skuespil, så er det sjældent noget, der kan ødelægge en scene. Men i 'Django Unchained' er det altså ganske forfærdelig at se, og især høre på, mesterinstruktøren som en halvdum hilbilly med en mærkelig australsk accent. 

Er det her Tarantinos bedste film nogensinde? Nok ikke. Er det hans mest originale film? Det er heller ikke tilfældet. Men er det fandens fed film, der leverer mægtig underholdning i næsten tre timer med alle de klassiske Tarantino træk? Det kan du bande på! 

Køb dine billetter til Once Upon a Time... in Hollywood herunder:

Glæd dig til den sidste film i rækken, når vi kigger nærmere på The Hateful Eight.

 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Ny svensk dansefilm er ren Call Me by Your Name møder Flashdance

"'I morgen danser vi' sendte mig ekstatisk ud af biografen"

Pearl Harbor

5 grunde til at Pearl Harbor er undervurderet

Forsvar for Michael Bays krigsfilm

Toronto dag #4-5: Jennifer Lopez i sit livs filmrolle… som stripper

Dansker i international hovedrolle og to sjove Oscar-kandidater

Stille hjerte / Blackbird

Toronto dag #2-3: Dansk succesfilm genindspillet: "Jeg tør ikke se den oprindelige film"

Sam Neill er bange for at være dårligere end Morten Grunwald

Dengang en midaldrende mand i klovnekostume ødelagde en generation af børn

En hyldest til Tim Currys Pennywise

The Hateful Eight

Quentin Tarantino filmografi #8: The Hateful Eight

QT når han er bedst og værst

Django Unchained / Sony Pictures

Quentin Tarantinos Filmografi #7: Django Unchained

En hyperstilet blockbuster-western

Hvad hvis Disneys mest elskede karakterer var Pokemón?

Se Genie, Olaf, Anders And og Co. udvikle sig i vidt forskellige retninger

Sider

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mathias

Jeg er ret sikker på, at I mangler én film - Django er ikke den seneste :-)

I må lige få lavet endnu et skriv, så I har alle filmene med. Jeg sidder og glæder mig til at læse de her artikler!

Keep up the good work!

Daniel Bentien

Der skulle have stået næstnyeste. Vi har Hateful Eight i støbeskeen :)

Mange hilsner
Daniel

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.