Cookie- og Privatlivspolitik

Midsommar

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
11.07.2019
| |
2 timer 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Midsommar
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

Gyserfilmen ’Midsommar’ følger et amerikansk par og deres venner, som rejser til det idylliske Sverige for at fejre årets længste dag, nemlig Midsommar - deres svar på Sankt Hans-aften.

Astrid Lindgrens hjemland forbliver naturligvis ikke idyllisk, da der snart kommer både rendyrket ondskab og okkult mysticisme på banen, mens alt udspiller sig i gysende dagslys.

Instruktøren Ari Aster står bag filmen, der også stod bag den kritikerroste debutfilm Hereditary fra 2018.

Ari Aster har tilsyneladende igen skabt en yderst seværdig gyserfilm, da de internationale anmeldere har udråbt ’Midsommar’ til et gysermesterværk.

'Midsommar' ligger i genren, som man kan kalde for folk horror. Her finder man andre værker så som heksefilmen The Witch, den mere socialrealistiske Kill List og kultklassikeren The Wicker Man.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (127 votes)
3.8
4.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    “Det er okkult og skideskørt - præcis som i forfriskende ‘Hereditary’, der legede den ondeste “ånden i glasset”.” (Morten Vejlgaard Just)

  • Filmland P1

    "'Midsommar' er muligvis den smukkeste gyserfilm, du nogensinde kommer til at se." (Ida Rud)

  • Information

    “Et vaskeægte mareridt, som det er umuligt at ryste af sig. Hvis man altså slipper fra det med livet i behold". (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "'Midsommar' er trods sit langsomme tempo og sine kun ganske få ture helt ned i skrækfilmens kælderetager konstant urovækkende, ubehagelig og truende midt i al den solbeskinnede idyl." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "En film om en kult med oplagt kultpotentiale, som kunne have trængt gevaldigt til at få strammet balderne, både hvad angår spilletid og idérigdom. Men en succes skal den nok blive." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Fotografen Pawel Pogorzelski får sommeridyllen til at emme af særhed, usikker morskab og snigende rædsel. [...] 'Midsommar' er en betagende gyser. Jeg glæder mig til at se den igen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Julius

Et år efter debutfilmen og mesterværket Hereditary er Ari Aster tilbage i instruktørstolen med Midsommar, en ubehagelig film af utallige årsager, hvor gys sjovt nok ikke rigtigt er én af dem.

Vi følger primært Dani, en ung kvinde der har mistet sin søster og forældre i en tragisk hændelse, der også er i et forbandet toxic forhold med kæresten Christian. Christian havde egentlig tænkt sig at slå op med Dani, men kunne ikke få sig selv til det efter hun mistede familien. I stedet tager Dani og Christian med nogle studiekammerater til Sverige for at gæste en Midsommarfest langt ude på landet, omend en meget særlig én. I år er der nemlig nogle specielle fejringer, som man kun oplever én gang hver 90. år. Dun-dun-dun. Herefter følger traditioner som svampetrips, danse, fællesspisning, parringsceremonier og ofringer. Alt sammen ved højlys dag.

Dani er stadig ufatteligt indelukket og tynget af sin sorg, og Florence Pugh er fænomenalt godt castet. I utallige scener hviler kameraet ubehageligt længe på hende, og de mikroskopiske trækninger og næsten animalske hyl af sorg trænger virkelig ind på seeren. Skildringen af personlighederne er i det hele taget supergennemført, og det er især her, at Asters kompromisløse instruktion og framing virkelig viser deres værd.

Forholdet mellem Christian og Dani er virkelig også fremragende skildret, og enhver der har været i et giftigt forhold kan nok også sætte sig ind i det. I en scene tidligt i filmen spørger Dani Christian, hvorfor han ikke har fortalt hende at han vil tage til Sverige før nu, to uger før han rejser. Christian vender derefter spørgsmålet, så han angriber Dani fordi han føler sig 'skyldig', og Dani ender med at undskylde. Det er subtilt, men super super hårdt.

Og det er nok også derfor, at Dani ender med at føle sig mere hjemme i de svenske skove og marker end hendes rejsekammerater, for det er tilsyneladende første gang, der er nogen, der udviser empati over for hende. Alle hendes venner er mest interesserede i at observere de 'fjollede traditioner', men Dani er faktisk den eneste, der kaster sig ud i det. Hvorfor? Måske fordi hun intet har at tabe?

Personlighederne og dramaet er helt klart det stærkeste ved Midsommar, og derfor er der nok også en del, der vil finde den kedelig og u-uhyggelig, hvis man forventer en traditionel gyser. For gyset er der ikke meget af. Filmen er gradvist mere og mere intens og ubehagelig, men den er aldrig scary. Den føles generelt mere som et vildt trip fyldt med 'What the fuck'-oplevelser, og dem er der eddersparkeme også mange af.

Kameraførslen og lyddesignet er absurd skarpe. Der er utallige 'usynlige' lange takes, hvor Aster går fra et closeup til et totalbillede, hvor han tracker med en gruppe der bevæger sig et andet sted hen, hvor kameraet dernæst ender på et closeup indenfor, helt uden at klippe. Det er kun elegant blocking og kameraførsel, og det hjælper virkelig med at forstærke forvirringen og ubehaget, vores karakterer oplever. Lydmixet er super retningsbestemt, så man virkelig lever sig ind i verdenen. Under en sommerdans flyver kameraet rundt mellem danserne og ligeledes musikanterne, og det betyder at musikken først er bag os, så til venstre og så til højre. Det er SÅ godt.

Sidst en film sad fast i mig på denne måde efter blot et par timer var nok Hereditary, så Ari Aster skal bare fortsætte med at grave dybere i hans forstyrrede sind efter gruopvækkende kulte og billeder. Jo mere man tænker over filmen, desto mere føler jeg, der er meget at sætte pris på ved at se den en anden gang. Jeg har bare aldrig lyst til at se den igen. Ja tak herfra.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.