Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Aladdin

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående dramatisk stemning med humoristiske og romantiske indslag. Der er mange scener med hæsblæsende forfølgelser, tilfangetagelser og livstruende situationer for de centrale figurer. Alt dette formidles bl.a. af en kraftig og truende lydside. Den onde modstander fremtræder i stigende grad som skræmmende og magtfuld med voksende magiske egenskaber, som behersker elementerne, destruerer genstande, fremmaner uhyggelige væsner og som påfører personer lidelser. I flere situationer efterlades centrale figurer paralyserede, druknende eller livløse i længere tid. Mod slutningen frarøves hovedkaraktererne endog den hjælper, som har skærmet dem det meste af filmen. Filmen udspiller sig imidlertid i et eventyrligt univers fjernt fra virkeligheden. De centrale karakter er handlekraftige og får stor hjælp af magiske figurer. Yderligere har filmen humoristiske indslag og en positiv forløsning. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11års vurdering.

Se mere på medierådet.dk
23.05.2019
| |
2 timer 8 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Aladdin
|
Versioner: se alle
3D - eng. tale, 2D - eng. tale, 2D - dansk tale, IMAX 3D - eng. tale, 4DX 3D - eng. tale, Babybio - eng. tale, Babybio - dansk tale
|

Familiefilmen 'Aladdin' er en ny og sprudlende filmatisering af Disneys animerede klassiker fra 1992.

Prinsessen Jasmin bliver holdt indenfor paladsets mure, da hendes far sultanen ønsker at beskytte hende. Men Jasmin føler sig fanget og tager ud i Agrabahs gader forklædt som en almindelig borger, hvor hun møder gadedrengen Aladdin.

Se også: Vores interview med holdet bag 'Aladdin'.

Den kække og småkriminelle Aladdin bliver straks fascineret af Jasmin, som fortæller ham, at hun er prinsessens tjenerinde. Gadedrengen sniger sig ind bag paladsets mure for igen at kunne se Jasmin.

Bag paladsets mure bliver Aladdin dog fanget af den onde Jafars håndlangere, og Jafar sender Aladdin på en farlig mission efter en magisk lampe.

Den magiske lampe indeholder ånden Genie, som viser sig at være Aladdins éne chance for at blive en prins og dermed få muligheden for at vinde prinsessen.

Sherlock Holmes-instruktøren Guy Ritchie står bag roret og har tilføjet endnu mere action til den allerede spektakulære historie, mens Will Smith har overtaget rollen som Genie fra Robin Williams.

'Aladdin' er den nyeste i rækken af Disney-genindspilninger, der også tæller titler som Dumbo og Skønheden og udyret. (copyright: kino.dk)

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (247 votes)
4.7
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "Et enkelt lyspunkt er Naomi Scotts prinsesse Jasmin, som man skal være en kold skid for ikke at blive en smule forelsket i." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "... en medrivende moderne musical i kulisser så farvestrålende, at kun de sureste gamle filmnørder ikke hopper med på det flyvende tæppe og ud på eventyr." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Man skal være mere end almindeligt blasert, hvis man ikke barnligt lader sig overrumple af Disneys filmmagi." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Historien kender vi, og den orientalistiske romantisering af det eksotiske Persien kender vi. Disney skruer bare endnu mere op for kontrasterne, så vi ikke kan tage en eneste af karaktererne alvorligt i Guy Ritchies første forsøg med familievenlig fantasy." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Milla

Disney laver igen en af deres live action movie filmen som er visuel flot men så flopper den også. Castet er helt off i filmen. Den kan på ingen måde leve op til tegnefilmen. Den er generelt kedelig, flad og ikke fornyende. Men hvem kan leve op til legendariske robin Williams eller Preben Kristensen, for den sags skyld. Må bare sige Hollywood ikke længere holder kronen der. Men se den for musikken, og det visuelle, men forvent ikke det store spænding eller handling,jeg vil foretrække tegnefilmen, og nyde stemme talenterne i den.

Atrice

Så fik vi endelig set Aladdin - den var flot og farvestrålende og man kunne især mærke, at Will Smith har elsket at spille Genie... det gør han virkelig godt. Resten af castet var såmænd også fint og alle de kendte sange og handlingen var som det skulle være. Mange af de nye sange virkede dog lidt søgte og passede ikke rigtig ind - kun Jasmins hen imod slutningen af filmen, hvor hun bliver ført væk. Men ellers alt i alt en fin film, syntes dog stadig tegnefilmen er bedre :)

Anders

Rigtig god film. MEN den er på ingen måde så god som origianlen. Den virker "søgt" mange steder, og det er klart at de har lagt sig meget op af kildematerialet og kørt den sikkert, men nogen gange er det lidt for sikkert.

Dog en underholdende film alt i alt

jens peteruser/680899

jeg følte mig underholdt fra start til slut

Kartik

Fantastisk film som nærmest bygger på originalen. God grafik og skuespillerne gør det godt. Kan anbefales.

maj-br

Dejligt, dejligt gensyn med Aladdin. Vi elsker disney film, og denne genindspilning, er virkelig velindspillet.
Kunne sagtens se den flere gange. Dejlige sange, og rigtig gode skuespiller.
kan kun sige se den :-)

Tine H

Nogle ting er eminente i denne film. Jeg synes, at de rammer helt plet på østens magi, men til gengæld er der også nogle ting der halter. Jeg synes fx ikke at Will Smith klarer rollen som Geni særlig godt, men det et vel smag og behag...https://aworldtoexplore.dk/petra-jordan/

Maggie Smith

Jeg havde egentlig lidt forventinger til filmen, men jeg synes ikke, at de levede op til den. Rent visuelt er filmen OK, og Will Smith trækker op så jeg kan give den to stjerner. Jeg var ikke lige begejstret.

Oskar

"Aladdin" er en film der for det første er meget flot og troværdig bl.a. med de flotte effekter.
Filmen er lidt anderledes fra den gamle Aladdin film, fra 1992, og nogle af de ændrede ting virker godt, men der er andre ting, hvor der er blevet ændret på ting, der ikke virker godt.

Musikken var jeg nogle steder positivt overrasket over, fordi den nogle steder er bedre, men for det meste var det ikke bedre.

Skuespillerne er dog rigtig gode og troværdige ,især Will Smith ( jeg så den på engelsk ).

Men overordnet synes jeg stadig at animationsfilmen er bedre, fordi det næsten er den samme historie, men i en ny film.
Filmen er dog efter min mening troværdig som "Aladdin", men jeg ville foretrække den gamle.

Så jeg anbefaler ikke denne film da den ligner "Aladdin" fra 1992 for meget.

Nimmy

Jeg synes den var virkelig god, og flot lavet, og jeg er så glad for at de har taget alle sangene med, fra tegnefilmen Disney film.

Glæder mig til den næste disney film, med The Lions King!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter