Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Booksmart

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en gennemgående humoristisk stemning. Der er enkelte scener med lettere voldsomt indhold: Unge kvinder græder og skændes. En unge pige giver en anden en lussing. En unge kvinde springer ud fra et skib. Der optræder en del sexualiseret sprog og i enkelte scener ses kys og oplæg til sex. Imidlertid er det voldsomme kortvarigt og det seksuelle ikke detaljeret beskrevet, lige som det hele hurtigt afbødes af humor. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
20.06.2019
| |
1 time 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Booksmart
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|
Billetter

Komedien 'Booksmart' handler om de to unge, kloge studiner Amy og Molly, som troede, at det ville give dem en fordel udelukkende at fokusere på bøgerne hele vejen gennem high-school. 

Men da de to nu står overfor skolens afslutning, begynder de at fortryde, at de altid vægtede studiet højere end fester og forhold.

Sammen kaster de sig derfor ud i en uforglemmelig bytur i forsøget på at mase fire års fester ind på én nat og indhente alt det tabte.

Handlingen er simpel men gør os klogere på fordomme, livet som ung kvinde og ikke mindst venskab. 

'Booksmart' kan på flere måder sammenlignes med Greta Gerwigs Oscar-nominerede ungdomsdrama Lady Bird - tilsat en ordentlig dosis Superbad!

Filmen er skuespillerinden Olivia Wildes spillefilmsdebut og er fyldt med farvestrålende scenarier og festlig musik. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (55 votes)
4.5
5.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "'Booksmart' er den bedste teenagekomedie siden 'Superbad' og 'Juno'. Ikke fordi plottet er banebrydende originalt, men fordi samme plot bliver serveret med et knivskarpt manuskript, fremragende skuespil, stilsikker instruktion og ustyrlig charme." (Thomas Brunstrøm)

  • Jyllands-Posten

    "'Booksmart' er ikke bare sommerens sjoveste ungdomsfilm. Det er årets sjoveste film." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Det her er intet mindre end en af de bedste amerikanske komedier i nyere tid. Et lille teenagemesterværk." (Eini Carina)

  • Weekendavisen

    "'Booksmart' er gaven til årets studenter. En generationsfilm om gode veninder." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Sophia

Den er så fin og sjov gele vejen igennem!! Karakterene er kun teenagere, men de italesætter en masse, som normalt ikke bliver sagt, på en så fin og naturlig måde, uden at det er provokerende eller politisk. Vil klart anbefale den, hvis intet andet så for et godt grin!!

S. Rico

Jeg var vild med de to piger fra første scene. Filmen har et super friskt beat, god dialog, og overbevisende skuespil fra de to seje tøser. Desværre taber filmen mig, jo mere tid der går. Jeg bliver utålmodig efter, at de skal komme frem til den fest, som det hele drejer sig om. Jeg sidder og venter på, at der skal ske noget sjovt. Filmen har godt nok masser af humoristiske samtaler, men ikke noget lårklaskende morsomt. Faktisk ikke engang noget, der fik mig til at grine en lille smule.

De mange akavede situationer virker lidt for påklistrede og er faktisk ikke særlige akavede set med danske briller. Hvad er der for eksempel galt med, at rektor kører taxi i sin fritid, og at to 3.G'ere er på vej til en privat fest? Temmelig uskyldigt!

Booksmart har nogle meget sympatiske budskaber, og den er ambitiøs og intelligent skrevet. Men det sker desværre på bekostning af humoren. Det er især hen mod slutningen, at der bliver sat tykke streger under alle de gode budskaber. Måske man bare skulle se filmen som et godt ungdomsdrama i stedet for at forvente en komedie?

Marieuser/927753

De to hovedkarakterer er virkelig skønne og nemme at holde af. Filmen er skruet godt sammen og har en underholdende historie med genkendelige øjeblikke, der sætter gang i egen sentimentalitet, når man sammenligner med sig selv. Skønt med to unge kvinder i hovedrollen og kun mænd som biroller, det ses sjældent.

Mariauser/556267

Underholdende, sjov og anbefalelsesværdig feelgood film :-)

Bongojungle

Booksmart var en rigtigt skæg film, jeg smilede igennem hele filmen. Anbefalet til alle der har brug for 100% underholdning.

Nanna Sophie

Booksmart er forfriskende sjov og underholdende film. På trods af at filmens handling ligner noget, man har set før, bliver man alligevel fanget af dens ærlighed og man hepper på hovedpersonernes rejse igennem filmen.
Filmen kan anbefales til alle, der er eller har været ung og kender til følelsen af at ville sætte sit præg på sine omgivelser.
Filmen formår at blande seriøsitet og humor på en virkelig god måde.
Tag en ven eller veninde under armen og glæd til at få grint godt igennem.

Katja*

Jeg er ret vild med den her film, fordi den er dejlig forfriskende.
Alle karakterer, som filmen introducerer dig for, har en dybde, som du er nysgerrig efter at vide mere om. Og heldigvis får du dem også tættere på huden, jo længere ind i historien, du kommer.

Jeg er godt nok fyldt 31.. men efter at ha' set filmen, har jeg lyst til at spole tiden tilbage til teenagerårene igen. :) Hvem der bare var 17 år igen.

Se den for at se noget nyt og få nogle gode grin!

Oliver

Jeg var inde og se Booksmart med #kinotur i forgårs, og det var godt nok noget af en oplevelse. Det er længe tid siden jeg har grint så meget af en film. Denne nye film formår virkelig at fange de mange sider af den komplekse og konstant udviklende unge generation vi ser i dag. Selvom filmen konstant får dig til at grine ved den også hvornår det er tid til at være seriøs. De to unge kvinder i hovedrollerne spiller helt fantastisk op ad hinanden, og er absolut det bedste ved filmen. Booksmart er nok hovedsagligt lavet til unge mennesker, men jeg tror at all vil kunne få noget ud af denne fantastiske og moderne komedie.

Fie Sejr Ravn Jensen

Sker der nogle helt sindsyge vilde ting i 'Booksmart'? Ja, helt klart. Er det alligevel en af de mest realistiske film, jeg har set, om det at være ung? Bestemt.
'Booksmart' er en herlig film om to veninder, der igennem hele High School har koncentreret sig om at få gode karakter fremfor at prioritere det sociale og vilde festliv. Men sidste dag på High School går det op for dem, at det ikke kun er de to, der er kommet ind på de eftertragtede universiteter såsom Harvard. Det er fastaberne også. Så åbenbart var det muligt både at være faglig OG social?! Så på en enkelt vild aften beslutter de sig for at opleve det autentiske, High School festliv. Og det kommer der NOGET af en aften ud af.
'Booksmart' er hyldende morsom og pinlig (men aldrig FOR pinlig), men den er langt mere end sjov. Under humoren er der nemlig noget meget ægte at finde. Filmen portrætterer forvirringen ved at være ung og akavet i sin krop helt perfekt. I lighed med ungdomsfilmen 'Lady Bird' så handler denne film i højere grad om venskaber end om teenage kærligshedforhold, hvilket er dejligt. Det er rart at se en film, hvor venskab og loyalitet mellem piger bliver fokus. Derudover er det forfriskende, hvordan den ene af 'Booksmart's hovedpersoner pigen, Amy, er lesbisk som noget helt naturligt. Generelt er noget af det filmen gør allerbedst, at den konstant undslipper de teenage klichéer, der ellers har det med at tynge genren. Så alt i alt en dejlig, dejlig film, som fortjener at blive set i selskab med ens bedste venner!

Ansouser/11351

Sjov og forfriskende ungdomskomedie, som både er underholdende men også har noget på hjertet. Der er mange sjove øjeblikke og de to hovedkaraktererne har en rigtig god kemi. Selvom handling umiddelbart ikke er den mest originale formår den at undgå klichéer.
Kan klart anbefales hvis man har brug for et godt grin!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.