Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Kvinde på krigsstien

Tilladt for børn over 11 år
Filmen veksler mellem en humoristisk og dramatisk stemning. Der er flere scener med dramatisk indhold. I en scene bliver en turist pågrebet af svært bevæbnet politi, der skærer hans telt op. I flere scener ses hovedkarakteren på flugt fra en politihelikopter, en drone, en politipatrulje med hunde og svært bevæbnet politi. En række scener i filmen er imidlertid fortalt i en humoristisk tone med komiske musikalske indslag. Endvidere er hovedkarakteren stærk og handlekraftig. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
23.05.2019
| |
1 time 41 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Kona fer í stríð
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Den islandske film 'Kvinde på krigsstien' er en feel good komedie om en kvinde i halvtredserne ved navn Halla.

Halla erklærer krig mod den lokale aluminiumsindustri, som ødelægger hendes land og natur.

Hun går til ekstremer for at beskytte sit land, men situationen tager en uventet drejning, da en lille forældreløs pige kommer ind i hendes liv.

Instruktøren står tidligere bag komedie-dramaet Om heste og mænd, og han fik en nominering for sit arbejde med den her film til Cannes Filmfestival.

'Kvinde på krigsstien' griber fat i globale, relevante emner og behandler dem med humor, musikalitet og drama.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (90 votes)
4
4.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Allerbedst er 'Kvinde på krigsstien' [...], når den træder i karakter som en islandsk film, hvor får kan bruges som camouflage, og enhver fremmed er en potentiel slægtning, man kan få hjælp af." (Sarah Iben Almbjerg)

  • BT

    "'Kvinde på krigsstien' gaber [...] på papiret over for meget, men Benedikt Erlingsson ('Om heste og mænd') holder tungen lige i munden og formår at få filmen til at være både finurlig, interessant og tankevækkende." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "Det er politisk film forklædt som feel good-komedie. Og det virker aldeles overbevisende." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Kvinde på krigsstien' underholder med pudsige indfald og en decideret veldrejet finale, hvor handlingen slår adskillige kolbøtter uden at miste balancen." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "... en livfuld, original og særligt velskrevet folkekomedie af den slags, jeg kun kan ønske mig flere af." (Eini Carina)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
FilmFyr

Kvinde på Krigsstien er en finurlig film, som rent teknisk giver masser af stimuli, bortset fra til hjernen.
Og dog.
Filmen kan lægge op til en hulens masse debat om global opvarmning, men det er bare gjort så meget bedre og mere indholdsrigt før.
Handlingen er både ganske ligetil og dertil ret tynd, og selv efter halvanden time i selskab med Halla, så er jeg ikke blevet voldsomt klogere på hvem hun er som menneske og hvad der egentlige driver hendes motiver.

Så hvis jeg skulle fortælle handlingen videre til andre, så ville jeg faktisk næsten ikke vide hvad jeg skulle sige.
Men det er så dér hvor at filmen skal opleves.
For dét der hang ved mig og holdt mig interesseret, var uden tvivl de kanonflotte billeder af Islands natur, lydsiden og dens kække brud med den fjerde væg, i form af et band der følger Halla rent fysisk rundt.
Og når det kommer til noget visuelt og sanseligt, så er det svært at gengive det for andre.

Nej, Kvinde på Krigsstien er egentlig en ret kedelig film at snakke om, og sikkert ikke en der skal ses igen, men den har alligevel nok skæve indspark til at den er værd at se.
Selvom at de islandske naturbilleder står bedst på et rigtig stort lærrede, er det dog helt klart en oplevelse man kan vente med til at man kan leje den.

Inge Torp

Super flot film.
Dogmeinspireret.
Fantastisk lyd- og billedside.
Godt indspark i klimadebatten.

Peter

Idéen er god nok, men udførelsen er dybt tåbelig og det hele ender i en mærkelig film, jeg godt kunne have været foruden.

S. Rico

Sjældent har en films humor ramt så langt forbi min egen. Der var intet i denne film, der fik mig til at trække på smilebåndet. Så jeg søgte i stedet at opleve filmen gennem dens historie. Og historien begynder faktisk udmærket med, at hovedpersonen Halla saboterer elnettet for at gøre det surt for en lokal fabrik, der vist nok er skyld i en masse forurening. Så langt så godt. Men resten af filmen går lidt i tomgang og skildrer stort set kun Halla på flugt fra myndighederne - og så krydret med hendes ambition om at adobtere en pige fra Østeuropa.

Man kan ikke komme uden om, at filmen har en helt særlig stil, og at den er et friskt pust. Men de mange gentagelser af de samme stiløvelser og langsommelig plotudvikling gjorde, at jeg meget hurtigt kom til at kede mig. Selv om filmen kun varer 1 timer og 40 minutter, så måtte jeg hive uret frem i biografmørket 3-4 gange undervejs.

torbenuser/873943

Se den med åben sind - og lad dig flyde med.

Rikkeuser/933135

Den værste film jeg har set i længe.

Martinuser/571930

Noget så sjældent som en islandsk film. Og hvilken film! Sofistikeret, intelligent, morsom, alvorlig, spændende, syret. Med inspiration fra Sange fra anden sal, Halløj på badehotellet og hele verdens klimakamp og kampen mod korruption. Denne film er et lille mesterværk.

Willy

Det var en underlig film, spild af tid

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.