Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

De frivillige

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en humoristisk grundstemning, men indeholder også scener med voldeligt og seksuelt indhold. I en scene udsættes hovedkarakteren for et brutalt overfald med spark. I en anden scene bliver en person overfaldet og ligger livløs tilbage. I to scener ses en mand onanere og et par have sex. Scenerne med vold og sex er imidlertid ikke udpenslede. Endvidere er filmen gennemgående humoristisk fortalt. Det vurderes, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 7 til 11 år. Den får derfor en 11års vurdering.

Se mere på medierådet.dk
13.06.2019
| |
1 time 33 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
De frivillige
|
Versioner: se alle
2D, 2D (m/ danske undertekster), Babybio, Strikkebio, Seniorbio, DoaS
|
Billetter

Filmen 'De frivillige' er et dansk komedie-drama med Anders Matthesen og Jacob Lohmann.

Se interview med de to hovedroller her

Finansmanden og jetsetteren Markus Føns varetægtsfængsles for økonomisk svindel, men efter et brutalt overfald vælger han at gå i frivillig isolation sammen med de svageste indsatte.

Her eksisterer et hieraki ledet af Niels - fængselskorets selvudnævnte leder. Markus opdager hurtigt, at vejen til det nemme liv på isolationsafdelingen går gennem netop koret, men Niels er ikke klar til at dele magten med nogen. 

'De frivillige' er instrueret af Frederikke Aspöck (Rosita), og er et sorthumoristisk drama om magt, skyld og sammenhold i et fængsel, hvor det at holde takten kan gøre en forskel. 

Matthesen spiller korlederen Niels over for Lohmanns udspekulerede finanssvindler, mens Søren Malling, Anders Brink Madsen og Christopher Læssø også er på rollelisten (Copyright: kino.dk).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (168 votes)
4.3
4.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... filmen er en rigt udstyret palet af karakterer, hvor selv en ultrakort scene med en fange, der krummer ryg mod verden på sin briks, rummer et glimt af en fuldbyrdet livstragedie." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Anders Matthesen imponerer som den emsige regelrytter Niels, der på én gang er røvirriterende, men også på sin vis ynkelig og mærkværdigt elskværdig." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... alt i alt en ganske vellykket lille film med noget interessant på hjerte, der dog først og fremmest skal ses for Lohmanns og Matthesens præstationer. Især sidstnævnte er et studie i kombinationen af det tragiske og det komiske. Er der noget, den mand ikke kan?" (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "På overfladen ligner den en klassisk dansk folkekomedie. Men den er samtidig en drillepind, der udfordrer vores opfattelse af forbrydere og forbrydelser og moral." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'De frivillige' er bedst, når den til perfektion spidder samfundet og sammenstødet mellem selvudnævnte foreningskonger og kold kapital ..." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "'De frivillige' er en klog komedie om samfundet, hvor man kan mærke sine ikke altid lige klædelige instinkter ruske i tremmerne. Hvem er du selv parat til at ofre for at blive lukket ind i varmen?" (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... Aspöck og Husum skaber kostelige scener, som de medvirkende forløser med indlevelse og energi." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marie

De frivillig er en film med masser af fed humor fra start til slut, men det er også en eftertænksom film, hvilket kom bag på mig. Der er nogle fede karakter og det var sjovt at se hvordan deres hieraki var i det lille samfund. Skuespillet er godt. Specielt af Anders Matthesen og Jacob Lohmann gør det rigtig godt med deres roller. Mit eneste lille minus er at jeg synes at filmen er for kort, og jeg kunne godt havde tænkt mig en anden afslutning til filmen, også blev jeg også forstyret af at de havde danske undertekster til en dansk film.

caroline

Stille og rolig, hyggelig dansk komedie. Havde ikke de store forventninger, men var fint underholdt hele vejen igennem, ikke mindst på grund af Matthesen.

Simon

Balancegangen mellem mennesket og magt skaber en ramme for filmens handling, hvorpå mange områder præger det sociologisk filmen og supplere de subtile humoristiske træk der giver yderligere kontekst for filmens overodnet tema.

Miljøet virker ægte, ikke blot i den forstand af nær omgivelserne men også den generelle tone af filmen såsom spørgsmål om morale og dømmelsen af andre og deres handlinger.

Overordnet set, er jeg sikker på, at denne film vil blive værdsat af mange danskere som senerehen vil tage diskusssionen op, om man kan synge Rasmus Seebach til kor.

Magnus

En helt fantisk film. Ligeligt fordelt komedie og drama, lige som det skal være. Det ene sekund sidder man og skraldgriner, og det næste er der kuldegysninger. Matthesen leverer en overraskende autentisk fortolkning af den magtnærrige korleder "Niels" og presterer desuden fremragende i en seriøs rolle. Instruktionen var enestående! Filmen var propfyldt med symbolik, set-up payoff og en masse andre godter for filmnørderne! Kinematografien var overraskende god i filmen. Der var mange gange, hvor jeg følte jeg sad og så en hollywoodproduktion i forhold til kvaliteten. Personerne var fantastiske! Så mange spændende dynamikker og bånd på kryds og tværs! Forfatterne har desuden gjort et fantastisk stykke arbejde med dialogen! Alt i alt, en fremragende komedie, med mørke undertoner! Kan kun anbefales!

Lasse

Jeg tror, man har visse forventninger til De Frivillige, når man sætter sig i biografsædet. Ud fra trailerne og det faktum, at Anders Matthesen spiller en bærende rolle, virker det til, at man kommer til at få en historie om en økonomisk kriminel (måske en Klaus Riskær Pedersen-type? *host host* forsinket valgjoke *host host*), der ikke trives på isolationsgangen i det fængsel, hvor han er varetægtsfængslet, men tør op, da han møder de skæve eksistenser i fængslets kor og for første gang i sit liv møder modstand fra den strikse korleder, der spilles mesterligt af Matthesen. Det får man skam, men man får også meget mere end det!
Ud over, at man konstant trækker på smilebåndene af den gode dialog og den mesterlige redigering sat til fængselskorets (ikke altid rene men stadig) smukke toner, så rammes man også af de mange velskrevne figurer. Der er meget få karikaturer blandt fængslets indbyggere, og filmen har overhovedet ikke berøringsangst over for de grimme sider af fængselslivet: håbløsheden, angsten og angeren. Alle spiller sindssygt godt, og man ærgrer sig over, at der desværre ikke er lige meget tid til alle de sørgelige men spændende eksistenser på isolationsgangen. Der er mange gode parløb i filmen: særligt skal nævnes Matthesen og Malling, der har nogle af filmens mest rørende scener sammen, og både kombinationen Jacob Lohman & Christopher Læssø og Lohman & Anders Brink Madsen som henholdvis hovedpersonen, en medindsat og en lidt for naiv fængselsbetjent.
Konflikten mellem Lohman og Matthesen er selvfølgelig filmens omdrejningspunkt, og det tager en særdeles overraskende drejning, som jeg ikke vil tale for meget om, men under alle at opleve for sig selv. Personligt synes jeg, at det måske ender med at blive en smule for kynisk, og at nogle af figurerne slipper lidt let fra deres udåd, men jeg værdsætter en film, der tager så store chancer som denne, og jeg er sikker på, at jeg vil tænke over slutningen langt ud i fremtiden.
Alt i alt en kæmpe anbefaling herfra! Hvis ikke det har været en af de sjoveste filmoplevelser, jeg har haft i år, så har det i hvert fald været den mest overraskende.

Mariannuser/527377

En både alvorlig og sjov “mandefilm”, hvor humor og satire bliver brugt til at vise samspillet og hierakiet mellem mænd under frihedsberøvelse.

Sarah

Positivt overrasket over filmen. Den ligger sig godt ud med humor fra start til slut og kommer ind på lidt af det drama der kan ske i et fængsel. Helt sikkert en film der er værd at se.

karina

En meget underholdende film med mange gode "one liners". Selv morede jeg mig mest over, hvor tæt den lagde sig op ad virkeligheden uden at blive en direkte biografi. Anders Matthesen underspillede tilpas meget, så han faktisk fremstod sympatisk. Også Anders Brink Madsen fyldte sin rolle godt ud.

Ashley

Jeg havde lidt blandede forventninger til De Frivillige, men jeg må indrømme at den har overrasket positivt på alle punkter. Ikke alene formår den at holde sig til den så klassiske danske humor som vi alle kender og elsker, men den formår også at træde udenfor sin kategori: resultatet er en film ulig nogen anden film jeg - som stor filmelsker - har set... Både inden- og udenfor Danmarks grænser. Jeg grinede, jeg blev trist, jeg prøvede virkelig på ikke at grine... og grinede så lidt alligevel fordi jeg bare ikke kunne lade være. Den skal ses!

Pornphilai

Det er dansk humør på højt plan, jeg fik grint en masse! Helt sikkert en tur værd at se den

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.