Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Rocketman

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en energifyldt og konfliktfyldt stemning. Den indeholder en række triste passager og scener med skænderier, stærke følelsesudbrud, kokain, sex og selvskadende adfærd. Da det triste, voldsomme og seksuelle indhold ikke er udpenslet, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
29.05.2019
| |
2 timer 1 minut (ekskl. reklamer og trailers)
|
Rocketman
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, Strikkebio
|
Billetter

Det biografiske drama 'Rocketman' handler om sangeren Elton John spillet af Taron Egerton.

Filmen følger musikeren, der blev født Reginald Dwight i 1947 i England, hvor barndommen er præget af musikalsk inspiration fra både rockstjerner som Elvis Presley og klassiske kunstnere som Bach.

Dwights musikalske talent ved klaveret blev hurtigt åbenlyst, og sammen med sangskriveren Bernie Taupin udgiver han sit første album under aliasset, der skulle blive hans verdenskendte navn: Elton John.

'Rocketman' kan bedst beskrives som en fantasifuld musical med nye fortolkninger af Elton Johns udødelige klassikere (som 'Tiny Dancer', 'Your Song' og 'Don't Go Breaking My Heart'), der fremføres af Taron Egerton selv.

Filmen fokuserer på både op- og nedturene i karrieren og det personlige liv med den ekstravagante stjernestatus, problematiske familieforhold, afhængigheden af stoffer og alkohol, samt den evige søgen efter kærlighed og anerkendelse.

Instruktøren Dexter Fletcher stod sidst bag den biografiske sportskomedie Eddie the Eagle, der også havde Taron Egerton i hovedrollen og er desuden medinstruktør på Bohemian Rhapsody om rockbandet Queen. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (224 votes)
4.9
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Taron Egerton [...] kæmper en beundringsværdig kamp med rollen som Elton John. Han leverer en imponerende fysisk præstation og fremstår - på trods af sit naturligt gode udseende - troværdig som den flamboyante grimling." (Søren Jacobsen Damm)

  • BT

    "... i det hele taget er 'Rocketman' flamboyant, farverig, fjollet og egentlig lidt for meget af det gode - præcis som manden, det hele handler om." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "Sangene er der som bekendt intet at udsætte på, og det er da også dem, der knebent hiver 'Rocketman' ind over målstregen, men de havde ærlig talt fortjent en mere begavet ramme." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "'Rocketman' er en smuk og oprigtig film. Men mangler ham, det hele handler om - Elton John." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Portrætfilm om Elton Johns indre dæmoner er et musikalsk og kreativt festfyrværkeri." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Sangene lyser og løfter og tak for det. 'Rocketman' har ikke mindst fået hjerte, charme og energi fra alle de slidstærke sange." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jens Kirk

Meget rørende billede af Elton John. Velspillet af Taron Egerton. Og Elton Johns sange er jo fantastiske. De holder stadig.

jeanette

Virkelig god fortælling om hans liv ... ♤♡◇◇◇

Spidermanuser/166287

Dejlig film og en god historie om Sir Elton John. Der var en del ting i hans liv jeg ikke kendte til men syntes at filmen giver et godt indblik i hans liv og karriere. Sad dog alligevel og tænkte på hvordan den sluttede, eftersom han stadig er blandt os. Tak til Empire for fed lyd. Nærmest som og overvære en musical

Julie

virkelig fed film, er helt klart være at se

Niels Kondrupuser/669074

En rigtig god film om Elton John og hans liv og opvækst - en opvækst som også kunne være traumatisk, men sammen med andre lavede han jo rigtig god musik. Syntes længe, at filmen var til fire stjerner men set den til ende, så er den bestemt til fem stjerner - gå ind og se og hør den.

Henriette69

for det var da ikke meget kærlighed Elton fik fra sine forældre....

Første halve time af filmen, sad jeg mere eller mindre blot og tænkte “der er sgu gået Mama Mia i det her”, men lidt efter lidt kryber filmen ind under huden. Og man bliver ramt af alle hans dæmoner og hans kamp for at overleve, og ikke mindst hans kamp for at blive elsket.
Er absolut vild med hans sange, og har været det siden jeg var en ung teenager, og er taknemmelig for at han og Bernie fandt vej gennem det hele, og skrev alle de fantastiske sange som jeg stadig elsker :)
Tror man skal være Elton John fan for at nyde filmen, og man skal se den sammen med én (eller flere ) der ikke har noget i mod at man nynner/synger lidt med ;)

Christinauser/8261

Da filmen startede var min første tanke “åh nej, det vel ik en musical” men når filmen først rigtig kommer igang, er den simpelthen så fangende og meget overraskende, jeg har fået et fuldstændig positivt, forandret syn på Elton John og hans liv, har altid elsket hans musik men, at få historien om hans liv også, gør bare det hele dobbelt så godt, den mand fortjener enhvers respekt og hver eneste af de gode ting der er kommet til ham i livet, med alt det han har måtte gå igennem i livet siden sin barndom.
Den film skal 100% ses igen, og kan virkelig anbefales.

Lise-Lotteuser/295871

Fantastisk godt spillet og skønt at høre og se mange af hans største hits og hans enestående venskab med Bernie Taupin. Godt at se til sidst at han fik en god afslutning på mange års misbrug.

Mette

Fantastisk, intet mindre; jeg er nødt til at se den igen.

Benteuser/32129

Meget gribende og hjerteskærende filmatisering af Elton Johns liv frem til starten af 80'erne spækket med mange af de største hits. Husk lommetørklæde.
B. Schmidt

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter