Animationsfilmen 'LEGO Filmen 2' er efterfølgeren til LEGO Filmen - Et klodset eventyr om den helt gennemsnitlige Emmet, som dragede på en uventet og farefuld mission.
Fem år efter begivenhederne i etteren står indbyggerne i Klodsby over for nye udfordringer, da en DUPLO-invasion fra det ydre rum smadrer alt på deres vej, hurtigere end borgerne kan nå at genopbygge.
Emmet, Lucy, Batman og deres venner må nu kæmpe for at overvinde invasionen og genoprette freden i LEGO-universet, hvilket fører dem på en magisk rejse til fjerntliggende, uudforskede verdener og en fantastisk galakse, hvor alting er som i en musical.
Det kommer til at kræve alt deres mod, kreativitet og alle deres mesterbyggerevner, før de kan genoprette freden og vise universet, hvor super specielle de er, og hvor meget deres mod har udviklet sig.
LEGO-universet har siden etteren bl.a. spredt sig til spinoff-filmene LEGO Batman Filmen og LEGO Ninjago Filmen.
En god præmis med kampen mellem storebrors lego og lillesøsters dublo. Filmen er dog ALT for lang, og jeg blev hurtig træt af de samme jokes og actionscener. Historien kunne også godt have været pakket mere elegant ind. Det gode budskab ender med at føles temmelig banalt. 2½ stjerner.
Jeg synes helt bestemt det var god underholdning og min søn var meget begejstret.
Man må virkelig sige at Lego gør det godt og har udvidet deres repertoire fra kun at indeholde legetøj og legoklodser, til nu både at indholde film, Lego Wear tøj og meget mere.
Jeg kan helt klart anbefale filmen, hvis du overvejer en biograftur med dine børn.
Lego filmen 2 er en sjov film som jeg synes er anbefalelsesværdig, men det er også en efterfølger med nogle ting som jeg ikke synes var så gode.
Lego filmen 2 er en efterfølger og det betyder også at meget af humoren går igen fra den første og nogle gange er det stadig sjovt og andre gange er det bare ikke sjovt anden gang. Så jeg tror det er blandet fra person til person, men man skal altså være klar på at nogle af tingene i filmen har man set før.
Men jeg vil stadig sige at man ikke keder sig, fordi der kommer også ny god humor og vittighederne fra den første kan stadig være sjove. Der er også rigtig mange nye referencer som jeg morede mig meget over. Så humoren og referencerne er en god grund til at den er anbefalelsesværdig.
En anden ting som jeg synes er underholdene og som jeg nød var at der i 2'eren var der nogle sange. De var sjove, godt fundet på og så er det nogle som jeg ville nyde at høre igen.
En ting som jeg også synes skal nævne er at stemmerne er gode og jeg synes de gør det godt. Jeg synes især at Alexandre Willaume gør det godt som Batman. Det er den danske batman stemme, men den engelske er også rigtig god.
Plottet synes jeg også er godt og velskrevet. Jeg synes f.eks. ikke man regner noget ud for tideligt, men der er nogle ting som jeg ikke fik svar på og som jeg derfor er lidt irriteret over. Men det er overordnet godt og underholdene.
Så alt i alt er Lego filmen 2 en film en sjov, underholdene og overaskende. Der er dog desværre nogle ting som jeg ikke synes jeg fik svar på. Så er det jo også en efterfølger og derfor får man nogle gange de samme ting i en ny film.
Men det er en film jeg vil anbefale.
Så etteren med det samme, mega grineren. Så toeren her lidt efter, samme resultat. Synes altid Lego gør et skide godt arbejde i et få alle aldersgrupper trukket ind i deres univers. Mega sjov film!!
Endnu en tilføjelse til listen over røvrendte film der fortjener at blive vist på originalsproget, men ikke en eneste forestilling på engelsk at se. Hader I penge på Nordisk Film eller hvad fuck sker der for jer?
Seriøst?! Ingen udgaver med engelsk tale?! SKANDALE! I det mindste havde Palads nosser til at vise den med engelsk tale i deres biograf, selv om det var i en af de der små, kummerlige kælder"sale".
Emmet og vennerne har stoppet direktørens Taco Tirsdag, da en invasion af Dublo gentagne gange ødelægger Klodsby, og henligger LEGO verdnen som en postapokalyptisk ørken i bedste Mad Max stil. Fem år senere bliver Lucy og nogen få udvalgte kidnappet af General Kaos, og Emmet må drage efter dem til Søstar systemet. Her vil den mystiske dronning giftes med Batman, og gøre Emmets vision om Mordommedag til virkelighed. Han får hjælp af den seje Rex, som er alt hvad Emmet ikke selv er. Men er Rex for god til at være rigtig? Og er dronningen nu virkelig så ond?
I LEGO Filmen: Et Klodset Eventyr var det sønnens fri fantasi mod farens hang til orden, at følge tegningerne til punkt og prikke. Denne gang er det lillesøsterens ønske om at lege med brormand, mens han allerhelst vil bygge for sig selv. Denne symbolik mellem virkelighed og legen er fin, men lidt mere kringlet fortalt her i anden del, men slutningen får det hele til at komplet mening.
Bruger anmeldelser (13)
Skriv din egen anmeldelse