Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Big Short

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en rolig og let grundstemning, og det meste af fortællingen foregår i dialogen. Der er dog enkelte let dramatiske scener, hvor hovedpersonerne råber voldsomt, udtrykker desperation eller bryder grædende sammen. På den baggrund vurderes det, at filmen kan virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
28.01.2016
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Big Short
|
Versioner: se alle
2D, Seniorbio, Babybio
|

Komedie-dramaet 'The Big Short' handler om en række kløgtige finansfolk, der i starten af 00erne forudså finanskrisen, før den ramte USA i 2008.

Ejendomsmarkedet buldrer frem, og Wall Street svømmer i penge, da aktie-geniet Michael Burry begynder at genkende de samme faresignaler, som man så forud for 1920ernes massive børskrak.

Burry opfinder via sin fond en måde, hvorpå man kan satse imod boligmarkedet, der ellers regnes for det mest stabile af dem alle. Først er han finansverdenens største joke, men langsomt begynder andre originaler - som den sandhedssøgende Mark Baum - at se den samme sandhed.

'The Big Short', er baseret på Michael Lewis' bog af samme navn, og vandt en Oscar for Bedste adapterede manuskript. 

Filmen er instrueret af Adam McKay, der er mest kendt for komedierne Anchorman og Step Brothers, men det er på rollelisten, man finder de største navne med Steve Carell, Christian Bale, Brad Pitt og Ryan Gosling i front. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (341 votes)
4.4
4.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Man bliver så hamrende arrig, at man får lyst til at forlade biografen, hvis det altså ikke lige var, fordi man samtidig var så utrolig godt underholdt." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... Adam McKay formår morsomt at forklare de komplicerede økonomiske sammenhænge, så selv en filmanmelder (næsten) forstår det." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Charles Randolphs intelligente manuskript fortæller historien som lige dele komedie og tragedie godt hjulpet af et stjernebesat hold, der alle spiller en vis legemsdel ud af bukserne." (Henning Høeg)

  • Filmland P1

    "Det er dybt alvorligt, men Adam McKay fortæller med humor, energi og overskud ..." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'The Big Short' forholder sig [...] nuancerigt til det, den beskriver, og den tager sit publikum meget alvorligt. Det er simpelthen en begavet film ..." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'The Big Short' imponerer ved at gøre så tørt stof spændende." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Der er præcis den rette blanding af indignation, (selv)erkendelse og analyse. Plus plads til en understrøm af mørk latter. [...] Den er i overvældende grad værd at se – også selv om den konstruerer et nyt kompleks af myter og fordomme." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marc

Det er som om, at læringen fra denne film er blevet glemt i den nuværende situation for verdensøkonomien. Mange ting er anderledes, men fælles for situationerne er, at træerne ikke vokser ind i himlen. Det er tankevækkende, hvordan Lån kan gøre sådan, at økonomien bryder sammen.

Jeg vil sørge for at se den igen med jævne mellemrum for at minde mig selv om faren.

Thomas

Jeg synes virkelig The Big Short er værd at se, da den giver et rigtig interessant indblik i hvad der ledte til Finanskrisen.
Det er klart, at det bliver fortalt som en historie, men med mange realistiske elementer. Se den!

John

The Big Short kan godt være en smule langtrukken til tider, men filmen giver et rigtig godt indblik i hvordan den økonomiske krise startede i 2008 - og hvilke kræfter der lå bag.

Jeg synes bestemt det er en både spændende og lærerig film, specielt hvis man interesserer sig for økonomi og ejendomsmarkedet.

Marcus

Fed film som nærmest læner sig en smule op af at være en dokumentar film. Bankerne opfinder produkter som ingen ønsker, og tager vanvittige risici. Som forbrugere står man udenfor... magtesløse

Frederik

Er utrolig imponeret over denne film. Fantastisk! Enhver med bare den mindste interesse i økonimi bør se denne film asap...

Ulrich

Det er simpelthen en verdensklasse film. De formår at tage fat i noget så seriøst som en af verdens største finanskriser, og samtidigt lave filmen yderst underholdene. Jeg vil vove at påstå at det er én af de film der bedst beskriver hvad der skete, og hvorfor det gik så galt som det gjorde.

Konsekvenserne ved at folk mister deres job er jo yderst katastrofalt, og i Danmark har vi heldigvis et godt system med A-kasse, men i USA er det jo et spørgsmål mellem liv og død. Denne seriøsitet kommer rigtig godt til udtryk i denne film!

simsevu

Dette er helt klart et af årets allerbedste film. Det er fantastisk skuespil, en skide god historie og utroligt den ikke er udbredt mere. Det er tydeligt de har haft lavt budget og ikke kørt meget markedsføring.

Gad vide om nogle af skuerspillerne rent faktisk har arbejdet gratis?

Hvis du interesserer dig bare lidt for økonomi eller aktier er denne film et absolut must see

Christina

- en af dem, der bør ses, og med glæde.
og udover en virkelig god filmhandling og fortælling spiller Christian Bale overbevisende.
Klart anbefalelsesværdig

Obe

SUPER FILM MED STORE STJERNER. DER BRUGES DOG EN DEL ØKONOMISKE BEGREBER DER GØR AT NOGLE KAN HAVE SVÆRT VED AT FØLGE MED...

Mads

Når jeg tænker på Steve Carell, så tænker jeg The Office,The 40 year old virgin.
Men jeg havde aldrig nogensinde tænkt Steve Carell, i sådan en rolle.

Aktier er svært at forstå, især for de fleste.
Men The Big Short fik seeren til at nogenlunde forstå hvordan aktiemarkedet fungerer. Og det er ret imponerende.

Jeg var især vild med filmen, på grund af deres valg af skuespillere. Store skuespillere som Brad Pitt, Christian Bale, Steve Carell, og Ryan Gosling.

Da jeg ikke vidste særligt meget om boligkrisen, var jeg lidt på bar bund. Men da jeg satte mine ben udenfor biografen, var jeg meget klogere.

Et minus ved filmen var de mange tal.
Til nogle tider synes jeg at der kunne komme lidt for mange tal. Og man kunne blive en del forvirret.

Men alt i alt, var den en fantastisk wall street film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.