Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Favourite

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en karikeret og humoristisk grundstemning. Den indeholder en del scener med personer, der er i store smerter, er ude af fatning eller udviser selvskadende adfærd. I én scene ses en person blive pisket. I en anden scene skyder en figur pludselig mod en anden. I en tredje scene ses et blodigt udpenslet sår på et ansigt. Da det voldsomme ofte er fremstillet på absurd-komisk vis og de pågældende scener generelt forløses hurtigt, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
24.01.2019
| |
1 time 59 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Favourite
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, Sidste chance, Særvisning
|

Periodedramaet 'The Favourite' foregår i 1708, da England var i konstant krig med Frankrig, og den smågale Dronning Anne sad på tronen.

Anne af Storbritannien sidder i en ukøn situation. Hun hader at reagere og vil meget hellere spise kage, lege med sine 17 kaniner, eller fjolle rundt med sin tætteste fortrolige (og hemmelige elskerinde) hertuginden Sarah Churchill.

Men landet er splittet pga. krigen, og alle forsøger at manipulere med majestæten. Her kommer den politiske aktive Sarah ind i billedet. Hun styrer nemlig mere eller mindre landet fra sin herskerindes sengekammer. Men status quo ændrer sig drastigt, da Sarahs unge, yndige og yderst ambitiøse kusine Abigail ankommer til slottet.

Snart er en bitter, blodig og fuldstændig skamløs rivalisering de to kvinder imellem sat i spil. 

'The Favourite' er et kulsort drama, hvor de historiske begivenheder giver anledning til et af filmhistoriens stærkeste kvinde-trioer i den ene groteske situation efter den anden.

Emma Stone, Rachel Weisz og Golden Globe-vinderen Olivia Colman spiller de tre bærende roller, og filmen er instrueret af den græske anmelderfavorit Yorgos Lanthimos, der senest stod bag The Killing of a Sacred Deer. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (174 votes)
4.4
5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Året er nyt, men 'The Favourite' er en af de bedste film, vi får at se i 2019. Det er der ingen tvivl om." (Ida Rud)

  • Filmland P1

    "Det er slaget mellem de tre kvinder, der bærer 'The Favourite', og det er især det hårdhændede og komiske samspil mellem de tre formidable skuespillere Olivia Colman, Emma Stone og Rachel Weisz, der løfter filmen." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Det er tit vanvittigt morsomt, ofte latterligt, men allermest gennemsyret af en oprigtig interesse og nysgerrig ømhed over for hovedkaraktererne, der spilles med skarp elegance af det formidable trekløver Olivia Colman, Emma Stone og Rachel Weisz." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Parykfilmen 'The Favourite' om seksuelle magtspil blandt kvinder ved det engelske hof er et helstøbt, overlegent værk." (Eini Carina)

  • Weekendavisen

    "Det er år og dag siden, at den historiske genre har slået så stærkt og ramt målet så rent." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Barbara

Hun hader at "regere"... ikke "reagere"... to forskellige ting :-)

Anton Berg

Smukt filmet og 6-stjernet skuespil. The Favourite er som et periode drama som intet andet og det er forfriskende interessant at se på. Historien om Anne kommer aldrig til at blive portrætteret bedre end dette forførende mesterværk og ‘så ikke sjovt at det bliver sjovt’. At den kun løb hjem med 1 oscar, er mig en gåde..

maj-br

Sad optaget hele 2 timer og så på det skøre, skæve, vanvid, men så fængende. Både historien og skuespillet.
Synes måske ikke det er den bedste film jeg har set, men måske nok en genistreg. alt det forskellige effekter der er brugt i denne film. Sort humor, skæve vinkler i fotograferingen.
Så glad over at jeg så den, alle oscars normineringer, også det fantastiske spil af alle 3 kvindelige skuespiller.
Se den :-)) hvis du er lidt film kultiveret :-)

ninapigen

helt igennem fantastisk og velspillet

Wayne

Glem det faktum at kvinder har sex med kvinder, for det hele drejer sig om magt og afmagt.

Enten har du det, eller også har du det slet ikke. De to kvinder som bejler til dronningen bevæger sig begge på en knivsæg af intriger og magtbegær - fra herredømme til underkastelse på et splitsekund.

Historien kunne lige så godt have være skrevet om helt andre - og det kunne lige så godt have været mænd og mænd - eller mænd og kvinder.

Absurditeten og de skæve vinkler gør filmen til noget helt særligt. Men pas på, du skal kunne se igennem vanviddet, det er ikke nødvendigvis en film for alle.

stig

jeg valgte at se The Favourite fremfor en anden og det fortrød jeg ikke

Tanjasl

Filmen er et væld af sindsyge i forskellige former og farver. De tre kvindelige skuespillere leverer alle en stærk præstation. De anvender vidvinkel under flere af optagelserne hvilket giver en interessant vinkel for seeren. Handlingen er der ikke så meget af, men er heller ikke sikker på det er så vigtigt for denne film, der er nok andet at underholde en med.

Spidermanuser/166287

Ikke lige sådan noget for mig må jeg indrømme. Der var da nogle gode sekvenser men ellers mere til tjubang.
Den kommer nok højt på Oscarlisten her i februar men jeg har set bedre film og skuespil

Anne

Hvilke bedre film har du set, Spiderman?

Spidermanuser/166287

Dronningen er langt bedre - den skal du se

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.