Cookie- og Privatlivspolitik
Game of Thrones-skabere bag den næste Star Wars-film

Game of Thrones-skabere bag den næste Star Wars-film

Men ikke alle er glade

Stem op!
11
Stem ned!
0
(reset)

Mens Game of Thrones-fans holder vejret, indtil det sidste afsnit nogensinde bliver vist på mandag, kan Star Wars-fans nu sætte navn på, hvem der skal stå bag filmseriens næste kapitel.

Ifølge The Wrap afslører Disney-bossen Bob Iger, at David Benioff og D.B. Weiss, skal stå bag den næste Star Wars-film, der får premiere i 2022.

- Vi indgik en aftale med David Benioff og D.B. Weiss, der er kendt for 'Game of Thrones', og den næste film, vi udsender, vil være deres. Mere siger vi ikke om det, udtalte Iger under topmødet ved navn MoffetNathanson Media & Communications.

Rian Johnson, der stog bag den ottende film, Star Wars: The Last Jedi, er også ved at udvikle et kommende projekt i franchisen, men hans navn nævnes ingen steder i forbindelse med de nye detaljer.

Valget af de to Game of Thrones-skabere er oplagt, fordi de har vist sig dygtige til kontinuerligt at sikre seriens succes. At den seneste sæson har skabt delte meninger om deres valg og ikke mindst kvaliteten af manuskriptskrivningen, har ikke gjort noget for populariteten, og seneste afsnit satte massiv seerrekord.

Kommercielt burde 'Star Wars X' dermed være sikret, men visse fans har stillet sig kritiske over for valget af Benioff og Weiss (også kaldet ”D&D”), som disse kommentarer på Twitter afslører:

Twitter

Også journalister som Matt Goldberg fra Collider er mistænksom, men vi ved dog, at GoT-skaberne har overraskelser gemt i ærmet, og det bliver derfor spændende at se, hvad de får ud af det kæmpemæssige og dybt elskede Star Wars-univers.

Først skal den nuværende trilogi, bestående af The Force Awakens og 'The Last Jedi', dog afsluttes med 'The Rise of Skywalker', der instrueres af J.J. Abrams.

Star Wars: The Rise of Skywalker får biografpremiere den 18. december.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Alex

Enig det skal sgu nok blive fedt at se på

Mickey

Selvom Game of Throne har været lidt svingende siden D&D løb tør for bogmateriale, så forstår de stadigvæk at fortælle og genfortælle medrivende historier. Uanset hvad, så kan deres film sgu kun være et skridt op efter det makværk Disney har fået ud af Star Wars indtil videre. Og hvis rygterne taler sandt, så bliver det Old Republic med Keanu Reeves i hovedrollen som Darth Revan?! Det kan jo kun blive episk :D

Jacob

Personligt tror jeg at Lucasfilm stadig er glade for Rian Johnson, men efter kritikken af hans The Last Jedi, og den kommercielle fiasko med Solo, så satser de på at skaberne af GoT er det bedste valg. Den næste trilogi slutter først i 2026, og det virker samtidig også som en aflysning af Rian Johnsons trilogi. Måske ikke selve trilogien, men jeg tvivler på at han gider vente +/- 10 år på det. Rygterne har flere gange svirret om at han er færdig, og ligeså mange gange har han afvist historierne, men nu diskuteres det igen.

Kaj

Er da herregodt, helt ærligt

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Michael

Så må det jo betyde, at der nu er en ledig praktik plads til os andre :)

46 minutter siden
VM Vargauser/112791
VM Vargauser/112791

Der vil jeg godt lige sige, at det er ikke alle Søren'er der er sub 100 IQ drønerter og foretrækker hurtige biler og robotter i vores film

3 timer siden
Wayne

Pulp Fiction er en af Tarantinos bedste, og måske den bedste.

4 timer siden
Michael

Nu hedder den bare indtil videre "Halloween 2" på papiret som arbejdstitel, alle nævner den som Halloween 2, hvis du googler.

2 dage siden
Segoyuser/116755
Segoyuser/116755

Synes det er en fin liste men efter min holdning mangler der : Åndernes Hus, Music of the Heart!!!

2 dage siden

Aktive debatter