Cookie- og Privatlivspolitik

Avengers: Endgame

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk og actionpræget grundstemning og foregår i en urealistisk verden med superhelte- og science fiction-elementer. Den indeholder en lang række voldsomme scener med drabelige kampe og figurer, der slås ihjel eller trues med at blive slået ihjel på voldsom og brutal vis. Filmen dvæler desuden i passager ved sorg over at miste sine nærmeste. Da filmen imidlertid foregår i et urealistisk superhelte-univers, ikke indeholder blodigt udpenslede voldsscener, og i øvrigt ofte er præget af en humoristisk forløsning af dramatiske situationer, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
24.04.2019
| |
3 timer 1 minut (ekskl. reklamer og trailers)
|
Avengers: Endgame
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, 3D 4DX, Level 7 - 2D, Babybio - 2D, Seniorbio - 2D
|

Superheltefilmen 'Avengers: Endgame' (Avengers 4) er det fjerde og sidste kapitel i serien med de oprindelige superhelte som Iron Man, Hulk, Thor, Black Widow, Hawkeye og Captain America. 

Handlingen tager udgangspunkt i de forfærdelige hændelser i forgængeren, Avengers: Infinity War, hvor den mægtige Thanos samlede alle Evighedssten og med et fingerknips udryddede halvdelen af alt liv i universet.

Knækket og med dårlige odds må de resterende helte samles en gang for alle til et endeligt og episk opgør.

'Avengers: Endgame' er kulminationen på nu 22 film i Marvels filmiske univers, der startede med Iron Man i 2008, og har budt på talrige succeser som Guardians of the Galaxy og Black Panther.

Filmens imponerende rollebesætning tæller adskillige skuespillere fra de tidligere film, men mest prominente er selvfølgelig Robert Downey Jr., Chris Evans, Scarlett Johansson, Chris Hemsworth og Mark Ruffalo i deres ikoniske roller. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1280 votes)
5.4
4.4

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "Det er virkelig en fornøjelse, der er tale om, og den bliver kun større, hvis man har set alle Avengers-film og endnu større, hvis man har set samtlige Marvel-film." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "Hardcore-fans vil sandsynligvis elske løjerne betingelsesløst, men har man et mere moderat forhold til universet (eller rettere sagt universerne) kunne man nok overveje, om man ikke kunne bruge de tre timer på noget andet." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det er ikke lige så vildt og chokerende som 'Infinity War', men det er eddersmadreme godt fulgt op." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "På den måde er 'Avengers: Endgame' den ultimative superheltefilm [...] og [man] finder sig som publikum både underholdt og rørt hele vejen igennem." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Historiens største sammenrend af superhelte overlever på ironien og det gode skuespil i det overgearede udstyrsstykke 'Avengers: Endgame'." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
FilmFyr

For lidt over et år siden før jeg så Infinity War, så var jeg bange for at kulmineringen af de forskellige helte og franchises ville blive roddet.
Det endte med at blive et brag af en fest, og en cliffhanger der virkelig ville noget.
Resultatet kunne ikke have været bedre.

Men for en måned tilbage så begyndte mine bange anelser igen.
Niveauet var sat ekstremt højt fra Infinity War, så Endgame havde virkelig meget at skulle leve op til hvis den ikke skulle skuffe.
Og det blev en lidt skuffende affære.
Men det er ikke lig med en dårlig film.

Handlingen til Endgame (via diverse trailers og synopsis) har været så hemmelighedsfuldt skruet sammen som det nærmest har været muligt, og det er jeg rigtig glad for.
Den havde et par virkelig gode overraskelser oppe i ærmet, som jeg var glad for at jeg oplevede under selve filmen, fremfor at få det afsløret via en trailer.

Dog er det ikke alt der svinger.
Filmen er ikke nær så godt skruet sammen som Infinity War (som levede højt på mødet og ping-pong dialogen blandt de nye bekendskaber) og det går ud over hvor godt jeg følte mig underholdt.
Der er flere segmenter hvor tingene tager en drejning der virker for forceret, og de pop kulturelle refefrencer var nærmest til at krumme tæer over.

Jeg vil ikke påstå at Infinity War ikke havde plothuller (for det havde den bestemt), men underholdningsværdien var så høj og stærk at den fungerede som tape der holdte filmen sammen, til trods for det.
Men de plothuller der er i Endgame kunne jeg simpelthen ikke abstrahere fra undervejs.
Det tyder på dovent og sløset arbejde fra skribenternes side.

Men når det er sagt, så er det godt nok også et svært stykke arbejde de har fået. Og for størstedelen af tiden, så fungerer det ret godt. Der er så mange løse tråde som de har formået at få afviklet, og det er sku imponerende.
Og jeg vil ikke lade som om at jeg heller ikke glemte tiden, for de 3 timer fløj bare afsted.

Endgame er på mange måder en respektfyldt afslutning og en hyldest til både Marvel universet og dens fans.
Desværre når den ikke helt det episke niveau som Infinity War satte, men det var også en virkelig svær opgave at være på højde eller at overgå den.
Jeg lander på 4 store stjerner til Endgame.

Michael

Var bare vild med denne film :)

Cecilie Blomst

På trods af den varer 3 timer så føles det kun som almindelig længde film. Den måtte godt have varet dobbelt så lang tid! Man sidder med alle følelserne, lykke, glæde og kæmpe sorg! En helt igennem fantastisk film som bare skal ses!

Simon

Mine forventninger var høje efter sidste års Infinity War, og må indrømme at Endgame ikke kunne det samme som Infinity War. Den kunne noget helt andet. I modsætningen til Infinity War hvor Thanos var i fokus, formåede denne film at give tid til de enkelte (tilbageværende) helte, og på en elegant og aldeles humoristisk måde bundet hele MCU sammen. Filmens afslutning var den perfekte afsnitning på det der startede det hele. Jeg ser ikke filmen i i sig selv om et mesterværk, men som sidste kapitel i MCU The Series, er det et mesterværk.

Geek

Endgame er den ultimative afslutning på Marvel-filmene som vi kender dem indtil nu. Skuespillet er det bedste indtil videre, hvor vi i starten oplever sorgen over at man har mistet halvdelen af verdens befolkning. I vores podcast går vi i dybden med filmen og ser på fremtiden for Marvel-universet. Vi anmelder også remaken af Resident Evil 2 spillet og ser sci-fi serierne Star Trek Discovery og Love Death and Robots. Find os på http://www.geekcast.dk eller søg på “geekcast.dk” i din podcast app.

Pernille

Alt i alt en fantastisk film som kan ses af alle - dog er der rigtig meget bagrundshistorie som kan forvirre, hvis man ikke lige har fulgt helt med. Samtidigt er der så mange karakterer i filmen, at man lige skal holde en god, stærk koncentration hele vejen igennem.

René

Avengers: Endgame er helt klart et mesterværk. Kan klart anbefales.
Vigtigt: hvis du venter til alt er kørt igennem med rulletekster og Marvel-Logoet og al andet tekst sp dukker traileren til Spider-Man: Far From Home op og der er en grund til at man ikke skal se traileren til den nye Spider-Man film før at man har ser Avengers: Endgame. Bare hvis folk ikke ved det og det kan også godt være at man i princippet gerne må afslører detaljer fra filmen nu, men det vil jeg ikke gøre. Det med traileren til sidst ved jeg alt om da jeg selv så den og det siger Tom Holland også inden filmen begynder. Selv en fra personalet opdagede det først da jeg fortalte ham om det.

René

Nu da der sikkert er rigtig mange som har set filmen, vil jeg da lige komme med en detalje som jeg bed mærke i i slutningen af filmen. Det drejer som om den gode Nebula som stod overfor den onde Nebula fra fortiden. Da hun skyder fortids-Nebula, da burde nutids-Nebula i princippet selv dø, da jeg så vidt har læst at hvis man dør i fortiden så dør man også i fremtiden og ja nu ved jeg godt at det kun er film, men vi har set før hvordan en fortids-person bliver dræbt af sit nutids-jeg og der døde nutids-jeget jo også. Det er nok den fejl som jeg lod mærke til. Men det kan jo godt være at det er anderledes da Nebula jo faktisk er en maskine og ikke et menneske.

Niels

Hej kino.dk. efter at avengers endgame har slået Titanic og er den næstmest solgte film nogensinde, vil det også sige at den har overgået dark knight, og er den mest solgte superheltefilm nogensinde? Det har jeg prøvet at finde ud af selv, men kunne i måske hjælpe mig med at finde ud af det? Kh Niels Winther

Jen Headuser/1439276

https://www.boxofficemojo.com/alltime/world/

The Dark Knight ligger på 39. plads, Endgame ligger på 2.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.