Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Værk uden skaber

Tilladt for børn over 15 år
Filmen skrider frem i sindigt tempo, men har en gennemgående dramatisk stemning. Der er en del scener med voldsomt indhold: En kvinde slår sig i hovedet med et askebæger, til det bløder. En mand slår en anden i ansigtet flere gange under et forhør. Vi følger en svær fødsel i en længere, detaljeret scene. I to længerevarende scener føres en kvinde, der skriger, trygler og gør modstand, bort med magt til en grum skæbne. Et ungt menneske ser sin far hængt fra en loftsbjælke ved et selvmord. Et overvældende antal bombefly kaster deres last over en stor by, som bryder i brand. En lejlighed rammes af en bombe, den antændes og en kvinde kastes ved en eksplosion omkuld og rammes af en stor, faldende bjælke. En gruppe mennesker føres til et gaskammer og aflives – deriblandt en person, som vi har fulgt tæt i filmen. Disse voldsomme scener er ikke meget detaljerede eller blodige, men skildringen dvæler ved de grusomme handlinger og ved de personer, som vi har lært at kende. Desuden indgår der en række scener med nøgenhed og sex i filmen. Da det voldsomme og det seksuelle imidlertid ikke er udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
17.04.2019
| |
3 timer 8 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Werk ohne Autor
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Det tyske drama 'Værk uden skaber' starter under krigen, hvor den lille dreng Kurt bliver vidne til nazismens rædsler mod hans kunstelskende, men sindsforvirrede tante.

Flere år senere er Kurt en ung aspirerende kunstner. Men selvom nazismen hører fortiden til, er det nye kommunistiske styre i Østtyskland ikke bedre, når det kommer til kunsten og dens rolle i samfundet.

Samtidig med at Kurt forsøger at finde sin kunstneriske stemme, forelsker han sig hovedkulds i den smukke Ellie, der ganske uvidende er skæbnesvangert knyttet til Kurts største barndomstraume. Ellies far, der er en velrespekteret læge, er nemlig forhenværende medlem af SS og stod bag umenneskelige forbrydelser.

'Værk uden skaber' er en historisk storfilm, der berører alt fra krigens traumer til sand kærlighed og ikke mindst kunstens position i et politisk klima. Handlingen er delvist fiktiv, men har ladet sig inspirere kraftigt af den virkelige kunstner Gerhard Richters liv.

Instruktøren Florian Henckel von Donnersmarck har tidligere stået bag det Oscar-vindende mesterværk De andres liv, der også foregik under Den kolde krig og ligeledes skildrede national splittelse. Med 'Værk uden skaber' er Donnersmarck tilbage i topform, hvilket har resulteret i to Oscar-nomineringer. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (119 votes)
5.4
5

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Filmland P1

    "Mens jeg står og bliver høj i livskraften fra [filmens bushorn], vil jeg tænke over den utrolige rigdom, der åbner sig i løbet af 'Værk uden skabers' tre timer og 8 minutter." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Værk uden skaber' er en stærk påmindelse om, hvor farligt det bliver, når politikere føler sig kaldet til at diktere, hvordan kunsten skal udforme eller udfolde sig." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Tre timers film er ikke for meget til det panoramadrama, som Donnersmarck og hans fotograf, Caleb Deschanel, udmaler med både bred og smal pensel. Tidsbillederne er præcise og levende, og som det unge par er Tom Schilling og Paula Beer oppe imod en formidabel skikkelse." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Værk uden skaber' er en dybt bevægende film. Den bruger sin lange spilletid til at skabe en altomsluttende atmosfære. Ved slutningen har man næsten en fornemmelse af at have levet i Kurt Barnerts tid." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Soeren

På allermåder en smuk film - både hvad angår kompositionen, fotograferingen og det mesterlige manuskript!
Indholdsmæssigt spænder den fra krigens rædsler og smertelige oplevelser i Nazi-Tyskland til de allermest intime og utroligt smukke sort / hvide optagelser af to unge menneskers forelskelse og kærlighedsliv. Historien er fortalt i et fantastisk billedsprog der følger filmen fra start til slut. En af de største filmoplevelser jeg længe har set i biografen. Den mere end 3 timer lange film er ikke ‘et minut for lang. Instruktøren der også stod bag den prisbelønnede film “ De andres liv” har igen begået et mesterværk! En yderst seværdig film

maiuser/505959

Selvom filmen varer over 3 timer,vil man have mere.Handler om tiden før 2 verdenskrig,lidt under,og især efter,samt i 60erne.Man får en anden indgangsvinkel til historien,end man normalt ser i engelsksprogede film.Det gir mere ægthed at den er tysk.Et lille indblik i hvordan ,det har været for den tyske alm.befolkning.Udover nazi delen i filmen,handler den meget om kunst, og kærlighed.En af de bedste film ,jeg længe har set

Finnuser/234747

Smuk, poetisk, eftertænksom, rørende og historisk film.
Selv om den er lang er den ikke for lang.
Vildt imponerende at et sådan filmmanuskript kan laves.
Meget begejstret ..

Moviemaniac.dk

Uden at være nyskabende, men alligevel med både stort hjerte og hjerne.

Den er heller ikke bange for at at sætte diskussioner i gang og sætte store, essentielle spørgsmål.

Alt sammen i en film som omhandler kunsten under og efter 2. verdenskrig.

188 mintter flyver afsted i instruktøren bag "De Andres Liv"'s hænder.

Læs resten af anmeldelsen på Moviemaniac.dk's hjemmeside ;)

Base

Wauw en god film - var helt overvældet og opdagede slet ikke, at det var en helaftensfilm. Var totalt opslugt fra først til sidst. Den er virkelig værd at se.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.