Cookie- og Privatlivspolitik

Star Wars: The Rise of Skywalker

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk og actionfyldt stemning - afvekslende med passager med en mørk og dyster undertone. Der er mange dueller med lyssværd, forfølgelser, tilfangetagelser og voldsomme kampscener med eksplosioner og drab. Filmen foregår imidlertid i et velkendt og uvirkeligt science fiction-univers, volden er ikke udpenslet og der er også komiske optrin. Det vurderes på den baggrund, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
18.12.2019
| |
2 timer 22 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Star Wars: The Rise of Skywalker
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, 4DX 3D, Babybio 2D
|

Science fiction-filmen 'Star Wars: The Rise of Skywalker' følger efter handlingen i Star Wars: The Last Jedi, hvor den unge kvinde, Rey, modtog Jedi-træning fra selveste Luke Skywalker.

Opgørets time er kommet! En stemme fra fortiden sætter spillet i bevægelse, og Rey gør sig klar til den endelige kamp mod Kylo Ren og Den Første Orden.

'Star Wars: The Rise of Skywalker' afslutter handlingen fra ni film men med fokus på de karakterer, vi stiftede bekendtskab med i Star Wars: The Force Awakens. Instruktøren bag den film, J.J. Abrams, er tilbage, ligesom filmen også byder på gensyn med den ikoniske Lando Calrissian spillet af Billy Dee Williams.

Daisy Ridley, Adam Driver, John Boyega og Oscar Isaac leder igen rollelisten, som tæller en række overraskelser, der ikke skal afsløres her.

Star Wars: The Rise of Skywalker er nomineret til 3 Oscars. (Copyright: kino.dk)

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (456 votes)
4.4
3.9

Instruktør

Relaterede nyheder

8 måneder siden

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... 'Star Wars: The Rise of Skywalker' er blevet en overbudsforretning af såkaldte fan service-scener ..." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... uanset hvilke anker man måtte have mod 'Star Wars: The Rise of Skywalker', er det altså bare små fluer i en ellers fortrinlig suppe, og hvor filmen måske ikke byder på noget afgørende nyt eller banebrydende, så gør den det, den skal - og er en fortrinlig afslutning på en milepæl i filmhistorien." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "[Længden] ikke alene svækker de stærke, intense øjeblikke, men også den af publikum krævede årvågenhed og ubrudte koncentration for bare at kunne følge nogenlunde med i den indviklede handling." (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "... flot iscenesat er det, og går man ind på blockbusterens præmisser, så serveres popcornunderholdning ikke meget mere spektakulært end her. [...] i bund og grund er der tale om en værdig afslutning på et af de største filmeventyr nogensinde." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det pumper derudaf, og det ser til tider helt fantastisk ud, og [...] jeg er i princippet vild med det, men grundlæggende har vi set det før. Og mere opfindsomt." (Per Juul Carlsen)

  • Information

    "'Star Wars: The Rise of Skywalker' er noget nær den fuldendte afslutning på Skywalker-sagaen." (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "Det er sikkert og velproduceret – og enormt underholdende – men når vi nu er i finaleøjeblikket i et familiedrama mellem jedier og sither, [...] føles det tæt på kujonagtigt, at det kun er de allerede døde, sidste-øjebliks-konvertitterne og alle de navnløse, der er i spil." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Karismatiske Adam Driver viser atter, at han på alle tænkelige måder fylder ud på et lærred, men filmens virkelige hovedperson bliver Rey. En heltinde til tiden, som Daisy Ridley får gjort til en sej skikkelse, der formår at gribe om selv den gamle anmelders hjerte af sten." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Jeg er sikker på, at sagaen finder en måde at fortsætte på, men for nu er den lukket med stil og manér. Det sidste hyperspring i historien er et af de smukkeste afsnit." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Johnny Christian

70mm film er optaget på 65mm negativ. Filmen blev så 70mm bred ved visning i biograferne da der oprindeligt skulle være plads til de 6 magnetlydspor hvilket krævede mere plads på selve filmkopien.

Johnny Christian

Satser på filmen hjemtages til DK i 70 mm, det ville være en flot afslutning på denne filmserie. Filmen er optaget på 65 mm negativ/Imax

Carsten Ole

65mm film men 70 aspekt ratio!! Så den kommer i 70mm og digitalt.

Johnny Christian

Imperial ved endnu ikke om de får den i 70mm

Johnny Christian

Fejler denne?

Wayne

Kejseren er tilbage!

Efter sigende er den onde kejser/Palpatine genopstået for at redde serien. Det bidrager bare til endnu mere rod.

Hvor er Star Wars Kevin Feige? Der var engang hvor mere Star Wars var godt nyt - det var dengang.

Nikolaj

Må tilslutte mig lidt ovenstående kommentarer. De seneste par film har ikke kunne leve op til forventningerne.

The Force Awakens og The Last Jedi havde nogle gode elementer som ikke gjorde overgangen alt får hård, men der mangler simpelthen noget genkendelighed der gør at de kommer op på niveau med episode 1-6.

Jeg ville uden tvivl ikke have været foruden nogle af alle de producerede film, men min forventninger til Star Wars: Episode IX er bare ikke helt lige så høje længere.

Wayne

Længe før han var i spil som instruktør - primært på grund af han flotte arbejde i Star Trek.

Desværre må jeg erkende at han har skuffet mig - mest som producent. Jeg synes der har været alt for stor leflen for publikum, uden at lave en god historie.

I min bog er kapitel 7 og 8 klart de dårligste i serien. Alt for mange gentagelser, ingen skræmmende skurk og en hovedperson som helt urealistisk har voldsomme kræfter uden træning.

Mine forventninger til sidste del er lave, jeg har svært ved at se hvad det store drama skal være når kamp mellem hovedperson og skurk virker så ligegyldig.

Antaeus

8'eren er uden sammenligning den dårligste i Star Wars serien og herefter 7'eren som dog havde visse gode takter. Jeg var ikke ret glad for at serien blev overgivet til Adams da jeg ikke syntes, at han havde kvalitet nok i hans tidligere udgivelser selv om der var et par enkelte gode film imellem. Men når vi taler Star Wars er God ikke i nærheden af godt nok, her skal vi helst to klasser længere op og op omkring mesterværksklassen. Rian Johnson kendte jeg intet til og i dag ville jeg helst glemme ham for han har nærmest ødelagt Star Wars. Når alt det er sagt så er der dog ingen tvivl om at Solo er den værste film i Star Wars universet (animerede ikke inkluderede da jeg ikke har set dem). Rian Johnson gjorde det ringe og jeg så helst den film sløjfet eller lavet om, men Solo er dog ringere.

Wayne

Solo var ikke en fantastisk film - men i mine øjne er den bedre end SW 8. Alden Ehrenreich ligner ikke Han Solo nok (der findes kun en Harrison Ford). Men alligevel har han et glimt i øjet, og selve filmen er egentligt ikke så ringe. Men mine forventninger var også små inden jeg så den.

Men jeg fatter ikke hvor de vil hen med en slutning på serien. De kan ikke koge mere suppe på Kylo Ren og Rey.

Men de kan vel lave endnu en dødsstjerne, som skal sprænges til atomer?

Spild af muligheder, trist.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.