Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Dronningen

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og konfliktfyldt grundstemning, og den indeholder flere scener med udpenslet skildring af seksuelle situationer. I en scene ses en kvinde give oralsex til en ung mand, og hendes mund ses tydeligt på hans erigerede penis. Andre sexscener er også meget ligefremme og dvælende i deres fremstilling af seksuelle situationer. Filmen indeholder endvidere adskillige scener med dramatisk indhold. I en scene styrter en person ned fra stor højde og i en anden scene kører en person galt i bil. I flere scener er centrale figurer ude af fatning som følge af sorg, skyldfølelse og svigt. Det vurderes, at filmens dramatiske indhold samt den ligefremme fremstilling af seksuelle situationer mellem en kvinde og hendes stedsøn vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn og unge under 15 år. Filmen får derfor en 15års vurdering.

Se mere på medierådet.dk
28.03.2019
| |
2 timer 8 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Dronningen
|
Versioner: se alle
2D, 2D (m/ danske undertekster), Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Det danske drama 'Dronningen' handler om Anne, der på overfladen lever det perfekte liv med en stor karriere og et lykkeligt ægteskab med manden Peter og deres to døtre.

Det hele ændrer sig dog drastisk, da Anne indleder en affære med sin 17-årige stedsøn Gustav, og langsomt bliver viklet ind i et spind af løgne og bedrag.

Derved risikerer Anne alt, hvad hun har kært. Men hvor langt er hun egentlig villig til at gå? Hun må gøre op med sig selv, hvilket slags menneske hun er - og tage de fatale konsekvenser.

'Dronningen' er instrueret af May El-Toukhy (Lang historie kort) og har Trine Dyrholm i den bærende titelrolle.

Filmen har fået stor international opmærksomhed. Således vandt den både publikumsprisen på Sundance Film Festival 2019 samt hovedprisen, publikumsprisen og skuespiller-prisen på Göteborg Film Festival. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (401 votes)
4.5
5.8
Se denne film til HALV PRIS, se HER, hvordan.

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... hvis ikke 'Dronningen' bliver valgt som årets danske bud på en Oscar [...], er der ingen retfærdighed til." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... når alt kommer til alt, hæver 'Dronningen' sig fra at være virkelig god til fremragende i kraft af Trine Dyrholm, der måske aldrig har været bedre." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "Jeg har simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, at der kommer nogen bedre og mere rystende dansk film i år. Og når det drejer sig om overgrebets psykologi, skal vi helt tilbage til 'Festen' for at finde noget lige så uforglemmeligt." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... det er især i detaljerne, at 'Dronningen' opbygger et dejligt mangfoldigt og komplekst net af små forskydninger mellem mennesker." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "El-Toukhy har fermt greb om alle detaljer i sit fængslende drama, der er en storslået oplevelse og et bevis på, at vi herhjemme har fået endnu en instruktør i absolut verdensklasse." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Når sexdebatten er forstummet, vil 'Dronningen' blive stående som et hovedværk i dansk film." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... en stofrig, eftertænksom og æstetisk meget gennemført film. Et pointillistisk portræt af en paradoksal kvinde og et indlæg i #metoo-opgøret med normer og grænser for overgrebets væsen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ellen-Karin

Filmen fungerer fint med flotte scener og flot skuespil. Uden tvivl. Dog finder jeg visse ting i historien for uklare. Der er visse scener, der bagefter i en snak fylder for meget, da de er svære at rede ud. Altså, man taler om, er det der sker - eller det andet der sker. Måske spørger man, hvorfor det sker? Derfor ikke mere end 3 stjerner herfra.

Anne

Må være Trine Dyrholms bedste præstation.
Kan varmt anbefales

Peeruser/692406

Trine Dyrholm er altid en god oplevelse - men filmen var lidt for tung og langtrukken men slutningen var barsk det var ikke moralsk rigtigt.

FilmFyr

Dronningen er på mange måder en stor præstation indenfor dansk film (som iøvrigt er inde i en spændende ny bølge for tiden).

Skuespillet er kanon, og den rammer på mange måder en.
Det bliver til tider en helt fysisk oplevelse at se filmen.
Bare den måde at kameraet roterer på i starten (hvilket nok vil være en af de sekvenser jeg husker tilbage på når året er omme som den der gjorde størst indtryk) er sindsygt effektivt, og gav en helt svimlende fornemmelse.
Selve filmen er en nydelse at se og høre på.

Men til trods for filmens seriøse tone og alvorlige emne, så følte jeg at den blev lidt for tung og langtrukken.
Manus kunne simpelthen ikke holde til den spilletid filmen nu har, og det ville for mig have været en stærkere oplevelse hvis den var 20-30 minutter kortere.

Men tag ikke fejl, Dronningen har gjort indtryk på mig.
Det er nok ikke en film jeg har lyst til at se igen, men det ville i den grad være synd at snyde sig selv for oplevelsen.
Den lander derfor på 4 store stjerner.

Ma Veetuser/577196

Stærk og meget barsk film, som giver meget stof til eftertanke.

Camilla

Intenst drama og stærkt skuespil fra specielt Trine Dyrholm, som helt klart er værd at se. Eneste ting der gør at Dronningen ikke får seks stjerner, er afslutningen.

Niels Kondrupuser/669074

godt skuespil af især Trine og den unge stedsøn men en grim film, man burde tænke over, om man i det hele taget burde have set eller ej

Peter

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet - måske en typisk dansk drama. Men jeg endte alligevel med at blive overrasket. Både over handlingens brutalitet, men også over Trine Dyrholms sjældne usympatiske karakter.

Nicolasuser/668742

Man må tage hatten af for Trine Dyrholm. Der vil altid være dem, der vil postulere, at de kunne se talentet allerede i den velkendte ungdomsfilm Springflod, men at hun siden ville udvikle sig til dette Oscar-niveau er jo bare fantastisk for os, og det kan vi kun glæde os over. Det er blevet nævnt, at filmen kunne blive Danmarks bud, men den bæres jo hele vejen af Trine Dyrholm, så hvorfor skulle hun ikke også selv kunne blive et bud? Så er spørgsmålet bare, om optakten til den indledende sex-scene (eller hvad man nu skal kalde det) er for hård kost for akademiet. Efter min mening var den unødvendig (det ville den selvfølgelig ikke have været i f.eks. Nymphomaniac af Lars von trier eller i Q af Laurent Bouhnik, hvor det fungerer fint) og efterlader en ærgerlig ridse i en ellers vellykket film.
Et egentligt plot er der egentlig ikke så meget af. Vi følger Annes arbejds- og familieliv med mand og tvillingedøtre, hvortil hendes bonus-søn Gustav efter et problematisk ophold hos hans mor kommer og flytter ind for at starte på en frisk. Ud af det blå indleder hun en affære med Gustav, som mere synes drevet af en psykiatrisk bagage fra hendes egen opvækst end egentligt begær. Der er stærke hints til, hvad det kunne være, men opklaret bliver det aldrig. Og så bliver det selvfølgelig opdaget. Alle affærer bliver ikke opdaget og afsløret, men jeg har aldrig set en film skildre en affære, som forbliver skjult og tjener en anden funktion end at være det bærende element. Det er dog et plus (altså for filmen), at det her er kvinden selv, der har en affære, for i 9 ud af 10 film er det altid manden - lige som det har været lige siden de første af sin slags i 1930'erne eller deromkring.
Når det er sagt, så stjæler billedet noget af billedet - der er kommet et meget stort fokus på det visuelle og lave smukke billeder og dvæle ved dem. Vel er det smukt, og den tilbagetrukne villa omgivet af skov er med til at give et vigtigt klaustrofobisk indtryk, som underbygger det psykologiske drama. For det er hvad, det først og fremmest er - der er ikke så meget action, og det er også fint, men - der kunne godt skæres i hvert fald ti minutter eller et helt kvarter fra, hvor fortællingen er lige ved at gå helt i stå, især i indledningen, som trækkes lige lovligt meget i langdrag.
Gustav Lindh må nu heller ikke glemmes, inden jeg runder af; han gør det fremragende som den lettere utilpassede bad boy, der hele tiden veksler mellem indebrændt vrede og drenget charme - understreget af hvordan han en sen aften kommer hjem med ikke så lidt af en steg, Carla Philip Røder som Amanda, og antænder den gnist, der siden får hele det eller så idyliske hjem til at bryde ud i lys lue.
Da jeg forlod biografen vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle mene om den, eller om jeg kunne anbefale den. Der er både for og imod, måske mest for - især Trine Dyrholms fænomenale skuespil, der er så befriende træværdigt, utvungent og veldoseret hele vejen igennem. Hvis du kan håndtere temaet, så vil jeg dog sige, at du skal gå ind at se den og bedømme selv.

Maggie Smith

Fantastisk film. Jeg er vild med den, og man trækker vejret mange seancer undervejs, da man simpelthen ikke ved hvad man skal føle og tænke. Det er fremragende skuespil af Trine, men også af børnene - de er simpelthen klasseskuespillere. Så vild en film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.