Cookie- og Privatlivspolitik
Efter Endgame: Her er de kommende Marvel-film

Efter Endgame: Her er de kommende Marvel-film

Avengers er ikke slutningen

Stem op!
87
Stem ned!
0
(reset)

Den biografakuelle Avengers: Endgame markerer den foreløbige kulmination på det såkaldte Marvel Cinematic Universe, der blev skudt i gang for 11 år siden og nu har rundet 22 film.

Men hvad venter efter 'Endgame'?

Marvel har indtil videre holdt kortene tæt til kroppen, så meget få helt sikre oplysninger er ude. Men vi samler her alt, hvad vi ved om de kommende superheltefilm fra studiet - nogle med konkrete premieredatoer, mens nogle er rygter.

En række amerikanske premieredatoer er blevet offentliggjort til Fase 4, nemlig 1. maj 2020, 31. juli 2020, 6. november 2020, 12. februar 2021, 7. maj 2021, 5. november 2021, 18. februar 2022, 6. maj 2022 og 29. juli 2022.

Det vil med andre ord sige, at Marvel Studios forventes at udgive tre superheltefilm om året frem til 2022.

MCU oversigt:

Spider-Man: Far from Home
Det bliver Spider-Man, der skal spinde Marvel-universet videre i den første offentliggjorte film efter 'Endgame'. Peter Parker skal på skoletur til Europa, men på turen bliver han opsøgt af Nick Fury, der parrer Spider-Man med Mysterio i kampen mod skurke-gruppen The Elementals. Nettet har bugnet med teorier omkring filmens handling, ikke mindst fordi Mysterio normalt er på skurkenes side, men mon ikke det viser sig, at han har en skummel plan i baghånden?
Premieredato: 4. juli

Black Widow solofilm
Allerede tilbage i 2014 blev tankerne om en film med den russiske superagent Natasha Romanova luftet. Men nu ser det endelig ud til at lykkedes. Manuskriptet er skrevet, instruktøren hyret ind, og Scarlett Johansson er klar til at trække i sit lædersuit igen.

Derudover er David Harbour, som seneste har været aktuel som superhelten Hellboy, Rachel Weisz, Florence Pugh og O-T Fagbenle er alle blevet bekræftet til rollelisten.

Black Widow-filmen ligner altså meget den næste film, som kunne starte produktion hos Marvel.

Eternals

The Eternals
Marvel er klar til at præsentere os for et nyt superhelte-team, The Eternals - en afart af mennesker skabt af en gudeligende race kaldet The Celestials for fem millioner år siden for at skulle fungere som menneskehedens beskyttere. Den kommende film vil efter sigende fokusere på karakteren Sersi, som Angelina Jolie ser ud til at skulle spille - bl.a. overfor Kumail Nanjiani og Dong-seok Ma.

Vi har faktisk allerede stødt på både en Enternal i form af Thanos, mens Star Lords far Ego fra Guardians of the Galaxy vol. 2 er en Celestial.

Instruktør og manuskript skulle være på plads, og produktionen forventes at starte i september 2019.

Doctor Strange 2
En efterfølger til Doctor Strange fra 2016 er ikke 100 procent bekræftet, men filmen forventes at starte produktion i 2020 med Scott Derricksson i instruktørstolen igen og Benedict Cumberbatch tilbage som troldmanden.

Black Panther 2
Filmen om den sorte panter endte som en af de mest populære Marvel-film nogensinde, og derfor en 2'er selvsagt på vej. Ryan Coogler har indgået en aftale om igen at skrive og instruere filmen, der tager os tilbage til Wakanda.

Shang-Chi

Shang-Chi
Marvel er klar til at introducere The Master of Kung Fung med 'Shang-Chi', som bliver den første MCU-film med en asiatisk hovedrolle. I marts blev Destin Daniel Cretton, der tidligere har lavet Glasslottet, hyret ind til at instruere superheltefilmen, som Dave Callaham (Godzilla) er sat til at skrive.

Guardians of the Galaxy vol. 3
Den sidste film i trilogien om galaksens beskyttere er blevet genvaldigt forsinket, da produktionen blev ramt af en fyring og derefter genansættelse af instruktør og manuskriptforfatter James Gunn. Selvom filmen efter sigende skulle være skrevet, så starter produktionen først engang 2020, når Gunn har afsluttet sit kommende projekt Suicide Squad 2

Ant-Man 3
I Ant-Man and The Wasp fik Paul Rudds myremand sig en partner i Evangeline Lillys hveps, og mon ikke de har en fremtid sammen i MCU også? Instruktør Peyton Reed har allerede udtrykt et ønske om en tredje Ant-Man-film, mens Michael Douglas har luftet ideen om en prequel om Hank Pym med ham i en foryngret udgave.

Khan

Captain Marvel 2
MCUs første kvindelige superheltefilm kan stadig opleves i biografen - men en fortsættelse er allerede på tale. Således kan den første muslimske superhelt også blev introduceret her, nemlig Kamala Khan eller Ms. Marvel. Marvel Studio-formand Kevin Feige har tidligere udtrykt et ønske om dette, ligesom at han har udtalt, at der er nogle "ret fantastiske ideer" til en 'Captain Marvel 2'.

Thor Ragnarok 2
Både Chris Hemsworth og instruktør Taika Waititi har udtrykt interesse for en efterfølger til den farverige Thor: Ragnarok fra 2017. I april udtalte Valkyrie-skuespillerinden Tessa Thompson, at hun mente, at Waititi havde pitchet en ny ide til fortsættelse til Marvel Studios.

Avengers: Endgame kan ses i biografen nu.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Liza

Dem der bor i Asgård kaldes Aser eller Vaner :-)

Mathias

det kaldes en Normand :P

Kasper

Jeg ved godt at Marvel superheltefilm sælger som varmt brød, men vi er virkelig ved at nå grænsen. Siger ikke at Marvel bør stoppe med at producere film, det kommer nok aldrig til at ske, men ville være rart med en lidt længere pause imellem dem.

Niklas

Skal nok blive spændende....Men Niels, jeg tror hele ideen om hvad Asgård er er sluppet bag dig. Asgård er ikke et sted, men et folk ;)

Thomas

Meeen... der må da på et eller andet tidspunkt komme en mæthed i markedet i forhold til alle de her superhelte film??

Jeg kan i hvert fald mærke en mæthedsfornemmelse.. Men jeg tager jo alligevel ind og ser det en gang imellem...

Mangler at se Captain Marvel.

Jacob

Warner Bros. gør meget ud af at sige James Gunns The Suicide Squad ikke er en 2’er, men et reboot. Men når man ser hvem der er med igen, så lyder det ikke som et reboot.

Jeg kan godt se historien fortsætte, hvor Hela har overlevet Ragnarok. Samarbejdet med Waititi var meget succesfyldt, og han har udtalt han gerne vil lave endnu en film for Marvel, men kun Thor har hans interesse. Men jeg er også overrasket over udsigten til, at de vil bryde med deres trilogiformel. På den anden side hører Thor: Ragnarok til i det der nu går under navnet Infinity Saga, som består af de første 22 film, og en fjerde Thor vil altså være en del af det næste kapitel i MCU.

Niels

Lave en thor ragnarok 2??? Thor ragnarok er den tredje og sidste film i thor trilogien, det giver ikke mening at lave en thor ragnarok 2 siden den er en 3ere og Asgård blev destrueret!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Marianne Kirkovics

Billy Elliot er en smuk feel good film, om en drengs mod og kamp for at gøre noget helt anderledens end man ville forvente af en dreng fra den enge

1 time siden
Jens Peteruser/393169
Jens Peteruser/393169

Elsker gode danske dramaer og Jesper Christensen

16 timer siden
VIPER

Sarah Connor, love ya' style!
-Håber filmen holder!

19 timer siden
Miss Hearts

Erin Brockovich.

1 dag siden
Dan
Dan

Jeg stemmer på Erin Brockovich
- fordi en sand historie her skildres på bedste vis,

1 dag siden

Aktive debatter