Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Journal 64

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en spændingspræget og ildevarslende grundstemning. Den indeholder en del voldsomme scener med drab, overfald, seksuelle overgreb og operative indgreb. I flere scener udsættes en ung kvinde for mishandling og overgreb af seksuel karakter og filmen indeholder også en del klip med grafisk udpenslet fremstilling af tilskadekomne og mordofre og blodige nærbilleder af en operation. Det vurderes derfor at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
04.10.2018
| |
1 time 59 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Journal 64
|
Versioner: se alle
2D, Danske undertekster, Babybio, 2D Sidste Ch, Seniorbio, Strikkebio, Særvisning
|

Thrilleren 'Journal 64' er den fjerde film baseret på Jussi Adler-Olsens bestseller bøger om Afdeling Q.

I filmen gør nogle håndværkere et uhyggeligt fund i en ældre københavnsk lejlighed, da de finder tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord med en ledig plads klar.

Carl Mørck og Assad kommer på sagen, og de store spørgsmål er: Hvem er mumierne? Og hvem er den fjerde plads tiltænkt?

Eftersøgningen sender efterforskerne til en berygtet kvindeanstalt på Sprogø, hvor mystikken kun spreder sig yderligere, da fortidens rædsler begynder at spøge. Carl og Assad indleder et kapløb med tiden for at forhindre nye mord og overgreb.

'Journal 64' følger efter Kvinden i buret, Fasandræberne og Flaskepost fra P, og den bliver den sidste film med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i de to hovedroller. Fanny Leander Bornedal og Clara Rosager er blandt nye tilføjelser på rollelisten.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1102 votes)
5.1
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er i 'Journal 64' en dialog og en spænding mellem filmens handling om fortidens "umoralske" Sprogø-piger og nutidens debat om seksuelle overgeb på kvinder." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Hævnthrilleren [...] er elementært dødspændende og jævnligt overraskende [...] og har nok grundlæggende den bedste historie af alle [Afdeling Q]-film." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... 'Journal 64' er rent visuelt den absolut flotteste og mest ambitiøse af de indtil videre fire film." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det vigtigste er naturligvis, at 'Journal 64' virker som krimi. At den holder os fanget - for det gør den. Og det er forbilledligt, at filmen gør opmærksom på den grusomme skæbne, som omtrent 500 unge kvinder blev udsat for i årene 1923 til 1961." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Journal 64' står på en og samme gang som den mest ufokuserede og samtidig den filmisk mest sikkert iscenesatte og i visse sekvenser velspillede af de fire Afdeling Q-film." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "... aldrig har en dansk krimi set så blæret ud uden at fortabe sig i sin egen blanke overflade." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Den sidste film om Afdeling Q er den bedste." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Synd at vi skulle helt hen til den fjerde film, før det lykkedes for Zentropa at ramme tonen i Jussi Adler-Olsens oplæg. Særligt den forrige manglede vigtige elementer, og blev mere en actionfilm end den thriller man havde forventet.
Men denne gang lykkes det virkelig - og så står man tilbage og ærgrer sig over at serien ikke skal fortsætte, med det cast som man har vænnet sig til i rollerne som Assad og Mørck.

Kim

Absolut den bedste af de 4 film med makkerparret Assad & Mørch- Mishandling af unge gravide piger i 1955-61 på Srpogø, et rum med et bord dækket til 4 med 3 mumier og ikke mindst en abortklinik idag med skumle bagtanker Fantastik spundet sammen af Chrisoffer Bro

Sven

Denne sidste film er IMO den bedste af de 4 film om afdeling Q. Den er nok også den film som kommer tættest på bøgerne, uden dog at ramme præcis den stemning som Jussi har i bøgerne.

Men man bør have set de foregående 3 film i serien for rigtig at kunne forstå meget af det underforståede i denne film, da det er anderledes end fra bøgerne. Men som nr 4 i serien er det en rigtig god film.

Christian

En af de bedste dansk film jeg har set i flere år

Ham der elsker film

Det var da en kanon god film. Ja ligesom de tidligere udgivelser.
Synd der vist ikke kommer flere. For efter hvad jeg har forstået, så var dette den sidste de lavede. Øv øv.

Tanja

Jeg var ret overrasket, den var rigtig god.

Birgit

fantastisk dansk film - alle præsterer rigtig godt

Jannie

Rigtig god film. Spænende plot og gode skuespilpræstationer.

Martin

Jeg synes, det var en rigtig god film. Den var meget medrivende og man var hele tiden ivrig efter at finde ud af, hvordan tingene hang sammen. Jeg må dog ærligt indrømme, at jeg synes den sluttede en kende tamt. Det virkede lidt som om, at den hurtigt skulle skydes færdig - dét kunne de godt have trukket en kende længere ud. Men alt i alt, så er det en god film, som jeg bestemt anbefaler at folk ser.

Hanne

Fantastisk god film, bare ærgerligt at det er sidste film med de to i hovedrollerne
De gør det så godt

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.