Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Pet Sematary

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en gennemgående uhyggelig stemning understøttet af klagende lyde og urovækkende musik. Gys følger på gys efterhånden som en nytilflyttet familie konfronteres med de kræfter, som skjuler sig i kirkegården bag deres hus. Billederne viser mange tilfælde af lemlæstede kroppe, blodige knivstik og døde væsner, som vågner op igen. Et stort antal scener indeholder nervepirrende venten efterfulgt af skræmmende chokeffekter. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
04.04.2019
| |
1 time 41 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Pet Sematary
|
Versioner: se alle
2D, 4DX 2D, Babybio
|

Gyserfilmen 'Pet Sematary' er baseret på Stephen Kings roman 'Dyrekirkegården' fra 1983.

Parret Louis og Rachel Creed flytter med deres to børn til Maine. Selvom det nye hjem ånder fred og idyl, ligger det lige ud til en meget trafikeret vej og har en dyrekirkegård i baghaven.

Da datteren Ellies kat bliver kørt ihjel, får faderen Louis hjælp af naboen Jud til at begrave den. Jud kender nemlig til områdets mystiske egenskaber - og den næste dag er katten tilbage... Men måske er det nogle gange godt at lade de døde være døde?

Stephen Kings værker har i den seneste tid opnået stor popularitet med flere spillefilm baseret på hans bøger, som It og The Dark Tower.

'Pet Sematary' blev også filmatiseret af Mary Lambert i 1989 under titlen Ondskabens kirkegård. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (75 votes)
3.6
3.3

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Er man ikke specielt til gys, men ret vild med King, så er man i gode, klamme hænder her. Dybt er det ikke, men det er godt lavet." (Stephanie Caruana)

  • BT

    "... her er barnet exceptionelt ækelt, og i det hele taget er historien leveret med overblik og uhyggen elegant eksekveret." (Thomas Brunstrøm)

  • Politiken

    "Hvis man skal filmatisere ['Dyrekirkegården'], kan man enten gå helt ind i sorgen eller reducere den for at fokusere på ren og effektiv horror. Problemet med den premiereaktuelle 'Pet Sematary' er, at den forsøger begge dele og fejler både i sit sorgarbejde og i sit gys." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
DJN

ringe.
Væk er al spænding og alle følelser. De vilel lave noget nyt, men en tredjedel af filmens scener er næsten tro kopier af 1989-versionens, og de ændringer de har foretaget ift. romanen (og den første filmatisering) har ikke gjort noget godt for historien.

Maggie Smith

Skræmmende god film!

Adam

Ikke helt på niveau med med bogen eller den første film, men bestemt værd at se!

Anne Lenauser/484012

Virkelig kedelig, der er bestemt hverken gys eller indhold i denne film.

Jen Headuser/1439276

Den er teknisk set et “Recap” af hele filmens overbrændte handling, og den er kun en slut-rulletekst fra at være hele filmen, for der sker ikke så meget andet. Rent og skært skrald af en gyserfilm.

Pia Bundgaard

Originalen er klart bedre. Den er lidt kedelig og lidt langtrukken, selv om der er ændret nogle ting i handlingen. Jeg har ingen planer om at købe den når den udkommer.

Anton Berg

Vi var flade af grin. Hele salen skrældgrinede under scene, der tydeligvis ikke var ment, som værende sjove.. Halvhjernet manuskriptarbejde. Karakterer træffer snotdumme beslutninger, trods de er indforstået med konsekvenserne. Deres personlige problemer er også helt vildt underudviklet, og det virker ikke til, at de ved, hvem de selv er, og hvad deres handlinger er påvirket af, før dialogerne i manuskriptet siger det. Derudover er det én af de mest tåbelige instruerede film, jeg længe har set.
Dette er endnu én af de gysere, som sætter punktum ved, hvordan Kubricks mesterværk, The Shining, undveg et giga patron skud ved ikke at lade Stephen King have indflydelse. Sikke en skodfilm! Jeg vil hellere anbefale dig at se den originale fra 1989, den er ikke noget mesterværk, men den forstår langt bedre, hvordan man rent faktisk er en gyserfilm.

Nicolai

Sørgeligt kedelig. Der sker absolut INTET i den film. Det kunne NEMT have været en Youtube short movie på 10 min. Det sker noget samlet set 10 min i hele filmen. Resten af tiden er ren spildtid.
Spar dine penge, eller de Dumbo istedet.

HeavenOfHorror.dk

I forhold til både bogen og den oprindelige film er der en del nyskabelser i denne 2019 udgave af Pet Sematary.

Vi forstår klart disse ændringer. Og ja, de forbedrer helt klart filmoplevelsen og skaber mere uhygge. Der er dog også problemer med denne nye version af Pet Sematary.

Desværre er det på et helt overordnet niveau, da der mangler noget sjæl. Historien fortælles næsten for afstumpet.

Der er dog godt gang i den solide uhygge i Pet Sematary, men der er absolut også smæk på chokbølgen undervejs.

Jeté Laurence i rollen som Ellie er grund nok til at se Pet Sematary – hun fungerer virkelig godt.

Der er ingen tvivl om, at denne type gyserfilm fungerer optimalt i biografen. Det snigende mørke og solide lydbillede virker bare dejlig effektivt til at booste uhyggen.

Christian

USA har rykket den oprindelige premiere frem med 2 uger. Først hed premieren d.18 April (som jeg kan se DK også har den listet til) Ny amerikansk premiere er sat til d.5 april!.. Nogen chance for, at den danske premieredato ligeledes rykker frem til d.5 april? :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.