Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Shazam!

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående actionfyldt stemning med en humoristisk undertone. Der er en række scener med voldsomt indhold og chokeffekter. Et ondt væsen og monstre angriber mennesker og ødelægger forlystelser med mennesker i. Personer kastes ud gennem en rude. En bus falder ned fra en vejbro. En person springer ud fra en høj bygning og rammes af et lyn. To personer kæmper voldsomt i luften og falder ned på en hård genstand. Lyn udgår fra en person og andre figurer kastes tilbage. Det voldsomme er imidlertid ikke stærkt udpenslet og blodigt og fremstilles gennemgående i en humoristisk tone. Ingen af hovedkaraktererne dør. Endvidere udspiller handlingen sig i et urealistisk superhelte-miljø. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
04.04.2019
| |
2 timer 11 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Shazam!
|
Versioner: se alle
3D, 2D, 2D IMAX, 4DX 3D, Babybio
|
Billetter

Superheltefilmen 'Shazam!' handler om den unge Billy Batson, der i flere år har ledt efter sin forsvundne mor, og ender i en ny plejefamilie, hvor han møder superhelte-nørden Freddy, som han hurtigt får et tæt bånd med.

En dag i metroen bliver Billy ret tilfældigt udvalgt til verdens frelser, da en troldmand vælger at give den 14-årige dreng superheltekræfter, når han siger ordet "Shazam".

I en helt ny krop og med uanede kræfter har Billy nu et kæmpe ansvar på sine skuldre, især da superskurken Dr. Sivana pludselig dukker op. Sammen med Freddy må han nu finde ud af, hvordan han bliver en rigtig superhelt og redder verden.

'Shazam!' er baseret på DC-tegneserierne af samme navn, der handler om superhelten Captain Marvel - et modstykke til Superman - med Solomons visdom, Herkules' styrke, Atlas' udholdenhed, Zeus' kræfter, Achilleus' mod og Merkurs hurtighed.

Filmen er i stil med Aquaman et mere humoristisk bud på en superheltefilm, der bevæger sig væk fra DC's mere dystre univers med masser af farver og barnlig glæde. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (67 votes)
4.6
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "[Filmen] har ligesom 'Big' masser af charme, varme og hjerte - og ikke mindst humor, som virkelig har været en mangelvare i DC's superheltefilm." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "I det hele taget bringer 'Shazam!' superhelteuniverset hjem til sit udgangspunkt." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Shazam!' er lidt lang tid om at komme i gang, men det har sin charme, at den er så ustringent fortalt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Der bliver råbt "Shazam!" en del gennem filmen, så scenerne indtages på skift af Zachary Levi og Asher Angel i rollen som teen-billy. Man får selv lyst til at råbe "Shazam!" til Levi som skør onkel uden funny bone, for Angel er rigtig god som usikker teen." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "'Shazam!' er fyldt med vilde og sjove scener. Billys superkræfter virker ægte, og det er underholdende at følge ham, når han lærer at flyve, skyde med lyn og modstå pistolskud." (Emil Rohtstein Christensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jensen

Se den i biffen med familien det er et hit. Så sjov.

Jimmy

Enestående film

Petrescu

Med Shazam! Tager DC Comics yderligere et kraftspring væk fra tonen hos Christopher Nolan og Zack Snyder med en underholdende, om end til tider ufokuseret film, der løftes af hovedrollerne, men holdes nede af brogede toneskift og den generiske skurk. I kraft af filmens ophav, tegneseriens kreative rigdom og en legesyg præmis i den gyldne tidsalder for superhelten på film, opfylder Shazam! mindre, end hvad man kunne ønske.

John

Langt om længe en underholdende, sjov & interessant film ifht. de mange tidligere så mørke og kedelige af slagsen fra dette filmstudie. Klar anbefaling herfra...

Lassicuser/582638

Efter at have set traileren så jeg virkelig frem til at se "Shazam" men må indrømme at filmen skuffer lidt. Den har sine gode øjeblikke og Zachary Levi er virkelig skøn i hovedrollen, men de gode øjeblikke bliver overskygget af clichéer, forudsigelig humor og efter min mening dårligt skuespil fra det øvrige cast.

Det er nok i virkeligheden en film for det yngre publikum for selvom jeg godt kunne lide magi-aspektet i Marvels "Dr. Strange" føles det i denne film lidt for Narnia-agtigt til min smag.

S. Rico

Traileren så bestemt sjov ud og viser endnu engang, at folkene bag DC filmene ikke er blege for at afprøve mange forskellige genrer af superheltefilm. Suicide Squad var den første mere humoristiske tilgang med vanvittige og farverige karakterer. Aquaman gik i en helt anden retning med syret undervands eventyr.

Og nu kommer så Shazam!, der blander superheltefilmen med en slags familiekomedie. Man skal på ingen måde forvente grovkornet humor som i Deadpool filmene. Shazam! er i langt højere grad humor helt nede i børnehøjde. Lidt for meget børnehøjde til min smag. Har man først set traileren, så har man faktisk set det meste og det bedste, for humoren i resten af filmen er variationer over samme joke - nemlig fjollede ting et barn ville sige og gøre, hvis de havde en voksenkrop med superkræfter.

Jeg var ret så meget med i starten af filmen, som fungerer ganske godt. I tredje akt begynder kedsomheden desværre at melde sig. Eftersom det hele kører efter børnefamiliefilm skabelonen, så er der intet reelt på spil. Det kan derfor kun blive til 3 små stjerner.

Anders

Den er super sjov orginal. En god familie film.

IM STEPH

Jeg forventet en sjov film. Den havde da sjove scener.
Men den var også meget mørk, efter min mening FOR mørk.
Billy Batson når han er barn er meget egoistisk så han er svær at holde med. Når han er Shazam er jeg rigtig godt underholdt. Skurken gav ikke meget mening. Plejefamilien fungerer rigtig godt og det løfter filmen.
Jeg er stadig interesseret i fremtiden for Shazam.

TheDayDreamer

Lad os være ærlige - i den hidtidige magtkamp imellem Marvel og DC, er det Marvel der har vundet med deres film. De har haft en smart marketingstrategi: giv hver enkelt superhelt sin egen originfilm, brug det velkendte element humor for at sætte en let stemning på tingene, og lad tingene tage den tid de skal tage - no rush - og det har virket, folk er strømmet i biograferne, og sidst men ikke mindst skal det nævnes at Marvel generelt bare også har været bedre til at caste skuespillere til deres karakterer, hvor DC har haft (og stadig har) et problem med at finde de rigtige skuespillere. Folk springer fra i hobetal, bl.a Ben Affleck og nu måske også Henry Cavill - og specielt "Suicide Squad" og rebootet der kommer af den, hvor nogle af de originale skuespillere bliver, og der ellers bliver castet nye skuespillere til stort set alle roller, virker alt sammen som en kæmpe rodebutik, der langt fra gør deres ry bedre (det er både useriøst og uambitiøst både i det hele taget at lave en såkaldt "soft reboot" af en film kun er fra 2016, og samtidig at få helt nye mennesker ind i den) - kontinuiteten og sammenhængen forsvinder, og vidner også om at DC ikke engang selv tror på projektet - og hvordan skal vi som biografgængere så kunne tage det seriøst?

Marvels strategi har til gengæld fungeret, og selv jeg, der altid har været mere til DCs film (mest af alt fordi jeg netop bedre kunne lide deres modsatte dystre og mørke side), har måtte erkende at jeg simpelthen ikke synes at de har gjort et særlig godt stykke arbejde de sidste par år (specielt når man kigger på Justice League filmene, der er usammenhængende og forsøger at smide noget humor ind hist og her som slet ikke er morsomt, og har forsøgt at kaste superheltene ind i en film sammen alt for hurtigt fordi de har tænkt at det måske var DET folk godt kunne lide ved Marvels film - men der har været andre ting der spillede ind)

MEN - nu lader det lige så stille og roligt til at DC har indset at de er nødt til at gå nye veje. For mig startede kovendingen tilbage med Wonder Woman, som viste at humor godt kan fungere i en seriøs film. Der var DC desuden først om buddet i en anden speciel sammenhæng: det var den første kvindelige superhelt der fik sin egen film, og den blev en success. Derefter kom Aquaman ind i billedet og fulgte samme formel, denne gang med en sarkastisk form for humor - og nu kommer så Shazam!

Shazam adskiller sig fra stort set ALLE andre superhelte i både DCs og Marvels universer, fordi han ikke er en voksen, men netop en teenager som får skikkelse som en voksen når han ytrer det magiske ord - og det betyder at DC, for første gang nogeninde har kunnet markedsføre en film netop på humoren! Det er simpelthen det som har været hovedelement i promoveringen - den her film er sjov, og det skulle være DET der gjorde at folk kom ind og så den - og dermed er den også et kæmpe statement fra DC - de siger "Nu prøver vi squ noget HELT nyt" - og jeg synes virkelig de har ramt plet her!

Man ved som biografgænger, at man ikke går ind til en standard DC film når man ser Shazam! Det her er en film der, for det første henvender sig mere til en bredere gruppe af mennesker, da det faktisk også er en familiefilm med en sødt budskab, men samtidig så er det den film fra dem som jeg har grint allermest over - det er virkelig sjov, og Zachary Levi gør det rigtig godt i rollen som et barn i en voksen krop (ligesom Tom Hanks i filmen BIG! som der også er en smart og sød reference til via en meget specifik scene i filmen. Humoren er her heller ikke tør som i Wonder Woman og Aquaman, det er ikke ironisk, men grin i børnehøjde, og det vil appellere til børn og folk med barnlig humor (mig!).

Tematisk adskiller Shazam! sig også fra andre film, for den introducerer et element som der heller ikke er set i DCs filmunivers før, og som jeg faktisk heller ikke mener jeg har set i Marvel film indtil nu: Magi

Det er den første film der introducerer det magiske aspekt af det univers, og det tror jeg med vilje at DC har undladt indtil nu. Der har tidligere været snak om at lade det komme via magikeren Zatanna, men det har man valgt ikke at gøre alligevel, måske fordi de var bange for hvordan det ville blive modtaget, da de jo er kendt for den dystre realisme, og måske tænkte "ai, hvis vi introducerer det her, så vil folk ikke tage os seriøst" - men de har så valgt at indføre magi med Shazam, og det er satme smart, for når filmen i forvejen markedsføres på det lette element humor, så er folk også åbne for magi, når det hele ikke skal tages så seriøst! Når magien først er kommet, så kan døren også åbnes for en masse andet - bl.a nye spændende figurer, og ikke mindst nye verdener!

DC har forsigtigt forsøgt at udvide horisonten ud over Jordens grænser: Med Man Of Steel fik vi rummet og andre universer med, Wonder Woman gav os græske guder, i Aquaman kom der rigerne under vandet, og nu kommer der "de 7 riger" (magiske riger) med Shazam - det her tegner til at blive spændende!

Jeg vil helt klart anbefale at se Shazam, da det er et skridt i en fed retning, og frem for alt et rigtig godt grin!

Og så er der en masse små fede referencer til andre film inde i, hvis man ved hvad man skal se efter. specielt var der et meget rørende øjeblik hen imod slutningen som jeg godt havde læst MÅSKE ville komme, men som jeg klappede højlydt af begejstring da jeg så - en øjeblik som cementrer pointen i selve filmen!

For mig, er "Man Of Steel" stadig den bedste DC film der er blevet lavet i deres nye "shared universe", men Shazam! er nu den næstbedste! Jeg havde en damn good time da jeg så den!

PS . bliv siddende efter rulleteksterne begynder - HELT til slut, for der kommer ekstrascener!

Og her er et lille link, så man kan se hvilke "easter eggs" og referencer til andre film og tegneserier der er i filmen, hvis man er nysgerrig efter at have set den:

https://screenrant.com/shazam-movie-easter-eggs-dc-comics-references/?ut...

Lars

Den bliver bygget godt op helt fra start til slut! Det overordnet tema gik fint igennem og gode jokes samt mange hints til DC universet andre karakter blev præsenteret. Jeg glæder mig allerede til den næste film i rækken. Jeg håber at vi får The Rock at se som Black Adam i en fremtidig film med Shazam og Superman.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.