Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Dronningen

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og konfliktfyldt grundstemning, og den indeholder flere scener med udpenslet skildring af seksuelle situationer. I en scene ses en kvinde give oralsex til en ung mand, og hendes mund ses tydeligt på hans erigerede penis. Andre sexscener er også meget ligefremme og dvælende i deres fremstilling af seksuelle situationer. Filmen indeholder endvidere adskillige scener med dramatisk indhold. I en scene styrter en person ned fra stor højde og i en anden scene kører en person galt i bil. I flere scener er centrale figurer ude af fatning som følge af sorg, skyldfølelse og svigt. Det vurderes, at filmens dramatiske indhold samt den ligefremme fremstilling af seksuelle situationer mellem en kvinde og hendes stedsøn vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn og unge under 15 år. Filmen får derfor en 15års vurdering.

Se mere på medierådet.dk
28.03.2019
| |
2 timer 8 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Dronningen
|
Versioner: se alle
2D, 2D (m/ danske undertekster), Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Den danske drama 'Dronningen' handler om Anne, der på overfladen lever det perfekte liv med en stor karriere og et lykkeligt ægteskab med manden Peter og deres to døtre.

Det hele ændrer sig dog drastisk, da Anne indleder en affære med sin 17-årige stedsøn Gustav, og langsomt bliver viklet ind i et spind af løgne og bedrag.

Derved risikerer Anne alt, hvad hun har kært. Men hvor langt er hun egentlig villig til at gå? Hun må gøre op med sig selv, hvilket slags menneske hun er - og tage de fatale konsekvenser.

'Dronningen' er instrueret af May El-Toukhy (Lang historie kort) og har Trine Dyrholm i den bærende titelrolle.

Filmen har fået stor international opmærksomhed. Således vandt den både publikumsprisen på Sundance Film Festival 2019 samt hovedprisen, publikumsprisen og skuespiller-prisen på Göteborg Film Festival. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (277 votes)
4.5
5.8
Se denne film til HALV PRIS, se HER, hvordan.

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... hvis ikke 'Dronningen' bliver valgt som årets danske bud på en Oscar [...], er der ingen retfærdighed til." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... når alt kommer til alt, hæver 'Dronningen' sig fra at være virkelig god til fremragende i kraft af Trine Dyrholm, der måske aldrig har været bedre." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "Jeg har simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, at der kommer nogen bedre og mere rystende dansk film i år. Og når det drejer sig om overgrebets psykologi, skal vi helt tilbage til 'Festen' for at finde noget lige så uforglemmeligt." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... det er især i detaljerne, at 'Dronningen' opbygger et dejligt mangfoldigt og komplekst net af små forskydninger mellem mennesker." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "El-Toukhy har fermt greb om alle detaljer i sit fængslende drama, der er en storslået oplevelse og et bevis på, at vi herhjemme har fået endnu en instruktør i absolut verdensklasse." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Når sexdebatten er forstummet, vil 'Dronningen' blive stående som et hovedværk i dansk film." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... en stofrig, eftertænksom og æstetisk meget gennemført film. Et pointillistisk portræt af en paradoksal kvinde og et indlæg i #metoo-opgøret med normer og grænser for overgrebets væsen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nils

... men den er lang nok (scenen) til at man ikke er i tvivl om hvad man ser. Mit bud, uden på nogen måde er specialist på det område, vil jeg nok sige at 13 år er lige ungt nok ... Ikke kun på grund af sexscenerne, men også på grund af filmens dybereliggende emne, som er pænt tungt og barskt.

Julieuser/397992

Filmen er rated til 15+ så det ville jeg nok ikke anbefale.

Kasper

Sprød film. Når dansk film er bedst.

Spidermanuser/166287

Fantastiske Trine - hende kan jeg ikke få nok af - hun gør det altid super godt og jeg elsker de film hun medvirker til og gøre til mesterværker

bentuser/87315

Trine Dyrholm bliver bare bedre og bedre- en helt fantastisk præstation, men samtidig en meget ubehagelig karakter hun spiller

Shibamisuser/777398

Virkelig god film. Som altid er Trine Dyrholm fantastisk i son rolle. SEVÆRDIG!

jeanette

Trine Dyrholm spiller virkelig godt :)smuk og rørene film...

Nils

Jeg kan ikke ligfrem påstå at jeg har fulgt Trine Dyrholms karriere tæt. Danse i måneskin i midtfirserne, Romeo & Julie på Østre Gasværk i sluthalvfemserne og så Arvingerne i TV for 3-4 år siden … og så nu Dronningen. Men set i lyset af alle de seksstjerneanmeldelser filmen har fået, skulle den naturligvis ses. Denne gang smuttede vi i Empire Bio, da vi er blevet enige om lydniveauet i Moviehouse, trods alle biografens øvrige kvaliteter, simpelthen er for lavt … uden saft og kraft. Jeg ved ikke om det er et krav fra de “fine” Hellerupfruer, at lyden ikke må være for voldsom eller om de har et teknisk problem af en art. Jeg har skrevet til dem, men fik ikke rigtigt et svar der kunne bruges til noget. Anyways, bliver der ikke rettet op på dette, kan min ellers nye favoritbiograf hurtigt vise sig at blive a thing of the past!

Anne bor sammen med sin svenske mand Peter i deres dejlige villa, på grænsen til skoven et sted i Danmark, et område der i mistænkelig grad ligner et sted i Sverige ;) Parret har en sæt tvillingepiger. Og så er der 17-årige Gustav, som er Annes bonusbarn. Han er lidt af et problembarn som bor hos sin biologiske mor. Efter en mindre batalje, flytter Gustav dog hjem til Anne og Peter. I starten er Anne bestemt ikke glad for at have Gustav boende. Men langsomt opbygges der en sært fortrolighedsforhold op mellem de to, og pludselig en dag giver Anne Gustav et hurtigt kys på munden. Vi er er næsten lige så chokerede som han er. Men alligvel fører dette intermezzo til, at de kort tid efter har sex med hinanden på Gustavs værelse … en scene som er pænt direkte, og nok ikke er for de allermest snerpede! Dette medfører naturligvis alskens problemer for alle i familien …

Dronningen – et enkelt blowjob … og så er familieidyllen spoleret
Der er godt nok ikke meget af grine af i Dronningen … men efterhånden som Anne trækker sig selv, Gustav og sin familie længere ned i sølet, jo bedre bliver Trine Dyrholms skuespil … og jo længere drives Anne ud i egne nederdrægtigheder. Hvad der driver Anne ud i dette vanvittige misbrug, giver filmen ikke noget svar på. Spørgsmålet er så også, om det egentlig har nogen betydning. Jeg skal ikke spoile mere. Smut ind og se filmen!

Cast & Crew
Trine Dyrholm (Anne) fungerer glimrende som advokaten, hvis liv totalt afspores på grund af sine sære lyster. Gustav (Gustav Lindh) er også glimrende, på den ret så underspillede måde, i rollen som teenageren der, i bogstaveligste forstand, bliver taget på sengen af sin stedmoder. Peter (Magnus Krepper) er præcis så vag og kedelig som rollen byder ham at være. En anelse fejlkastet synes jeg at Preben Kristensen er i rollen som Erik, Annes partner i advokatfirmaet. Skuespillerne …

Dronningen er vist kun May el-Toukhys anden reelle spillefilm. Det er, udover de to afsnit af Herrens veje, det eneste jeg kender til hendes virke som instruktør, hun har vist også lavet nogle kortfilm. Men umiddelbart en glimrende anden film fra el Toukhys hånd, selv om tempoet et par gange er ved at blive for sløvt. Det havde måske ikke været helt nødvendigt at få filmen til at vare over to timer (127 minutter), specielt ikke når man tænker på gentagelserne, som jeg ikke skal komme ind på her!

Billede & Lyd
Fotograferingen i de danske (svenske?) skove er langsomme, hypnotiserende og sært dragende. Filmarbejdet i indendørsscenerne, er knap så spændende. Well, der er noget med berøring og hud, som fotografen fokuserer meget på. Med hensyn til kronologien i filmen, har specielt Tarantino (endnu engang) ikke levet forgæves. Et par små. mere eller mindre upassende, men yderst effektive chok, er der også blevet plads til. Desværre skæmmes den fine arbejde med kameraer i nogen grad af det til tider yderst enerverende lydtapet som gennemsyrer hele filmen. Der er yderst lidt reel musik i filmen … kun to numre, som jeg lige husker det! Naturligvis kan disse lydtapeter være med til at understrege ubehagelighederne i en fil, men nogen gang bliver det bare for meget.

Konklusion – Dronningen
Vi har ikke just at gøre med en feel good-film her. Vi nærmer os Elser på deprim-skalaen. Dog er Dronningen knap så elegant udført som Elser … og i øvrigt har vi at gøre med to film at gøre, der udover ikke ligefrem at være opløftende, intet har med hinanden at gøre. Anyways, hvor Elser fik fem store stjerner, får Dronningen fem små af slagsen.

blog.nilsbuch.dk

Maria

Filmen er meget refleksiv og eftertænksom, det er en meget gennemført film. Men i perioder langtrukken, hvorfor den ikke får fuld hus herfra.

Lisbethuser/503030

Fantastisk skuespil, virkelig gribende

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.