Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Us

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en truende og ildevarslende stemning og indeholder adskillige scener med meget voldsomt og skræmmende indhold, og der benyttes ofte gyser- og chokeffekter på billede- og lydside. Uskyldige mennesker terroriseres af fremmede, der trænger ind i deres hjem, og i mange scener overfaldes, lemlæstes og dræbes personer på brutal vis med slag og stikvåben. Da det voldsomme endvidere ofte er udpenslet og meget blodigt, vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
21.03.2019
| |
1 time 56 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
US
|
Versioner: se alle
2D, 2D Supreme, Babybio
|

Filmen ’Us’ er en ny gyser fra manden bag genrehittet Get Out.

Horror-filmen handler om kvinden Adelaide Wilson, der tager sin familie med på en uforpligtende og sjov sommerweekend i Santa Cruz.

Men Adelaide er hjemsøgt af et trauma fra sin fortid, og hendes paranoia tager kun til, da hun bliver sikker på, at noget forfærdeligt vil ske for hendes familie.

Alt ånder ellers fred og ro, det lige indtil mørket falder på. For pludselig står der silhuetterne af fire personer i deres indkørsel. Hvem er de? Og hvad vil de? Ikke rare ting for familien, der snart ender midt i et levende mareridt.

Under optagelserne til filmen gav instruktør Jordan Peele sine skuespillere til opgave at se 10 gyserfilm, herunder titler som Ondskabens hotel, The Babadook, Den sjette sans og Funny Games.

Blandt de medvirkende er bl.a. Oscar-vinderen Lupita Nyong'o, der er kendt fra de Oscar-vindende storfilm 12 Years a Slave og Black Panther. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (183 votes)
4.4
4.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... gyseren 'Get Out' fra 2017 var dæleme god, og [Peeles] nye neglebidder, 'Us', er faktisk endnu bedre ..." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "... hold kæft, hvor får Jordan Peele rystet filmposen. Sådan har hverken USA eller gyserfilmen set ud før." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "'Us' er originalt fortalt samfundskritik, der [...] også bare fungerer som en helstøbt gyser, fordi Peele er så god til at opbygge stemning, karakterer, humor og ikke mindst uhyggelige scener." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Horrorfilm som 'The Babadook', 'It Follows', 'A Quiet Place' og 'Hereditary' har genrejst genren de seneste år. Peeles film har lidt mere overskud, et sjældent blik for satire og en evne til at balancere humor og rædsel. Det er sanseudvidende filmkunst." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
FilmFyr

Get Out var en af de største overraskelser fra 2017, som bød på en fed thriller med gyser elememter og fantastisk komisk timing.
Den var stilet og original.
Nu behøver man ikke sammenligne en instruktørs værker med hinanden, men mine forventninger til hvad Jordan Peele havde oppe i ærmet i denne omgang var dog høje.
Det er ingen hemmelighed at jeg blev skuffet.

Der er mange gode tekniske bag denne film, f.eks. kameraarbejdet, hvordan det hele ser ud og lyder.
Men den basale uhygge mangler, og især i filmens anden halvdel.
Spændingen fiser ud af ballonen, og den "forklaring" der er bag det hele er simpelthen så flad, at jeg havde foretrukket at den forblev et mysterium.

Man står altså tilbage med en film som ikke er særlig spændende eller uhyggelig.
Debatten filmer lægger op til er som sådan fin nok, men det gør bestemt ikke selve oplevelsen med filmen bedre.

Jeg er stadig spændt på at se hvad Jordan Peele bringer i fremtiden, men jeg håber inderligt at den har mere at byde på end den her.

Maggie Smith

Jeg er normalt slet ikke til gyserfilm, men har på det seneste set en del. Jeg må erkende, at jeg sidder med pulsen højt igang undervejs, men den var det værd - filmens plot-twist er simpelthen genialt.

Claus

Jeg er stor gyser fan og har været det i lang, men jeg må indrømme at gyserfilm nu til dags ikke har leveret en god oplivelse, men lige siden jeg så Jordan Peele Get Out har jeg holdt øje med ham, og hans nye film US skuffer bestemt ikke. US er den bedste gyserfilm som er udkommet i år indtil vider.
Skuespillet er på et helt nyt niveau, alle skuespillerne gør et godt stykke arbejde, især den familie vi føler gennem filmen, der bestemt bør blive nomineret til en oscar for hendes arbejde i filmen. Det er Lupita Nyong som spiller moren/red, hendes karakter formoder at skærme en for vider sands.
Filmen er også vel skrevet med en god bladning af humor, som rent faktisk er sjovt samt de små referencer der kan findes i filmen.
Musikken er også noget man skal lytte godt efter, det er vel passende i de forskellige situationer er fremkommer, når familien bliver forfulgt, når de siger og planlænger en plan for at overleve.
Det eneste som jeg ikke kunne lig var slutningen, jeg vil ikke spoile slutningen her, men jeg syntes at filmen ikke skulle forklare så meget om hvad der forgår i filmen. De måtte gerne give folk en mulighed for at komme op med deres forklaring i stede for give en forklaring som ikke giver meget mening. Men udover det så er den en gyserfilm alle må se, jeg kan højt anbefale den.

Casino

Jeg så filmen i biffen, efter at have set at det var samme instruktør som der havde lavet 'Get out'. Hvis du er på jagt efter gys, horror eller chok, er det ikke denne her film du skal tage ind og se. Den var rigtig godt lavet, og idéen var god - den er blot lagt i den forkerte kategori.

Anders

Mig til at se denne film.

DJN

Lupita Nyong'o var selvfølgelig fantastisk. Det visuelle var også fantastisk. Historien havde nogle fine idéer. Men faderen ødelagde næsten det hele for mig, han var en røvirriterende famlende idiot, og et glimrende eksempel på, hvorfor jeg ikke er vild med "humor" i mine gysere.
Fortryder ikke at jeg så den, men var ikke videre imponeret. Med det visulle udtryk ville den have virket bedre som en semi-stumfilm.

Honeymonster!user/107119

Årets bedste gyser. Ingen tvivl om det.

"Us" er ikke en klichéfyldt, popcorns-gyser, og derfor vil nogle ikke kunne følge med...

For det første:
"Us" bringer den en historie, som aldrig før er set i en gyser;
der findes en underverden af dubletter/kloner af rigtige mennesker, som udarbejder en grufuld revolution mod de mennesker, der bor over dem.

For det andet:
"Us" mixer GYS med komik,"house invasion"-thriller og krydrer det med et enormt stærktspillende cast, især hovedrollen er mesterlig, plus velvalgte musik og plotudvikling, der er umulig at forudse.

For det tredje:
Selvom det blot er en "gyser", er der masser af parallel og budskaber vedr. menneskers race, ulighed blandt sociale og samfundsmæssige lag, politik, med en række metaforer til USA historie og nutidens moderne USA.

Ja, præcis ligesom "Get Out", så vil Jordan Peele meget mere end bare at være en "gyser" - og kan alle jo slet ikke kapere ;-)

Jonas

Jeg var helt vild med Jordan Peeles første film "Get Out" og den måde, han blandede gys med sociale kommentarer om raceforhold i USA. Derfor har jeg glædet mig meget til "Us", og den skuffer bestemt ikke! Dens sociale kommentarer er ikke lige så sammenhængende som i "Get Out", men den er en spændende, solidt fortalt gyser, og Jordan Peeles fantastiske filmiske håndværk stråler ud af hver en indstilling.

Lad os starte med filmens helt store trækplaster: Lupita Nyong'o spiller helt fantastisk! Igennem hele filmen spiller mange skuespillere både sig selv og deres dobbeltgængere, som kalder sig selv for "the Tethered". Det er virkelig fedt, fordi man får lov at se skuespillerne spille to vidt forskellige udgaver af den samme figur. Nyong'o brillerer dog virkelig i hovedrollen som Adelaide, der kæmper med et traume fra fortiden. Dog er hun fantastisk i rollen som dobbeltgængeren Red. Hun taler med en uhyggelig, hæs stemme, hun bevæger sig præcist og meget økonomisk, og hele hendes attitude skriger bare hævnlyst. Det er en af de bedste skuespilpræstationer, jeg har set længe, og der skal meget til at toppe den!

Der er helt klart nogle sociale kommentarer ift., hvad the Tethered symboliserer. Som jeg læser det, er de en kommentar på marginalisering og privilegieblindhed. Det er dog ikke de sociale kommentarer, der for alvor gør "Us" god, da de ikke er lige så stærke som i "Get Out". "Us" er generelt bare en virkelig god horrorfilm. Der er øjeblikke, hvor Peele virkelig formår at skabe spænding, så man sidder og venter på, hvornår det uhyggelige kommer til at ske. Filmen er faktisk overraskende sjov, men det kammer aldrig over. Humoren bruges til at give os et velfortjent pusterum fra rædslen, og nogle af vittighederne er bare figurernes organiske forsøg på at håndtere de forfærdelige ting, de bliver udsat for. En stor grund til, at humoren ikke tager over, er Winston Duke, der spiller familiefaren Gabe. Han formår at levere nogle jokes, der rangerer fra lamme farjokes til seriøst sjove kommentarer, men stadig virke bange og til stede i situationen. Det er også værd at nævne komponist Michael Abels' fantastiske musik, der virkelig gør filmen neglebidende spændende at sidde igennem.

Fra første sekund sætter Peele også et fængende mysterium op, og der sker intet i filmens første akt, som ikke har noget payoff senere i filmen. Det er knageme god storytelling! Derudover har filmen et helt eminent klimaks, der fuldstændig rekontekstualiserer resten af filmen og især Nyong'os skuespil. Da jeg lige havde set filmen, var jeg meget skeptisk, fordi der var mange ting, der pludselig ikke længere gav mening. Når man har sovet på det og diskuterer det med andre, begynder det hele lige pludselig at give mening, og man bliver bare endnu mere imponeret af det arbejde, Peele har gjort med at skrive denne film. Hvis du kan lide "Get Out", skal du helt klart tage ind og se den! Hvis du kan lide en god, stemningsfuld gyser, er den helt klart værd at se. Kan du umiddelbart ikke lide nogen af delene, bør du alligevel tage ind og se den. Den er intet mindre end eminent.

S. Rico

Gad vide, om jeg har set den samme film som anmelderne fra medierne. Jeg blev lovet en ny og original måde at lave en gyser på, jeg blev lovet masser af humor, og jeg blev lovet en Jordan Peele film, som sagtens kunne leve op til Get Out.

Så det er da klart, at man bliver skuffet, når Us viser sig at være en gyser under middel af samme forudsigelige skuffe som de mange andre tidstypiske amerikanske gysere.

Fra det øjeblik - SPOILER - at den "anden familie" træder ind i stuen og vælger IKKE at dræbe vores fire hovedpersoner, så ved man, at de alle fire vil overleve hele vejen igennem. Der var derfor absolut ingen spænding i resten af filmen. Det bliver bestemt ikke bedre af, at Lupita Nyong'os spejl-version taler med en dybt irriterende stemme, der lyder fuldstændig som når man selv forsøger at lave en kunstig uhyggelig stemme for sjov. Og så den lille dreng med masken, der forsøger at være creepy ved at kravle som i The Grudge. Det er tåkrummende og skubber mig helt ud af filmen.

Get Out var original, spændende, humoristisk og tankevækkende. Us er ingen af delene.

Tupannaq

Rystende gyser der både gør plads til, at man enten kan vælge og sidde og nyde den som en gyserfilm eller tage filmens indhold til sig og lede efter den dybere mening i symbolerne. Den deler vandene da den ikke er for alle, og åbner op for mange interessante dialoger man kan have efter filmen. Personligt fandt jeg den bedre end get out da us føltes mere som en gyser. Og så var det forfriskende med en seriøs film der godt kunne tage lidt pis på sig selv og være sjov

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter