Cookie- og Privatlivspolitik

Selvhenter

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en karikeret og humoristisk grundstemning. Den indeholder en del scener med hårdhændet og grænseoverskridende behandling af liget af hovedfigurernes far. I enkelte scener fremstilles de efterladtes sorg over deres fars død. I en scene bliver en uskyldig person slået i hovedet flere gange. Idet de nævnte elementer generelt indgår i en humoristisk kontekst, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
07.03.2019
| |
1 time 30 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Selvhenter
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, DoaS, Seniorbio
|

Se interview med Magnus Millang

Den danske komedie ’Selvhenter’ handler om brødreparret Magnus og Emil, der drager til Spanien for at hente liget af deres afdøde far, der har drukket sig ihjel.

Selvom Magnus i første omgang kun er taget med for at få fat i farens Rolex-ur, bliver det en rejse, der bringer de to brødre tættere sammen.

Ikke mindst fordi de beslutter sig for at transportere deres fars lig hjem på tagboksen af en smart-car, da Magnus nægter at betale 10.000 euro for at få ham sendt hjem. Og det bliver starten på en hæsblæsende tur med politiet lige i hælene fyldt med komik, følelser og action.

'Selvhenter' er instrueret af den danske komiker Magnus Millang, som også spiller hovedrollen og har skrevet manuskriptet i selskab med sin bror Emil Millang. Komedien tager udgangspunkt i virkelighedens tragedie, da de to brødre selv for nogle år tilbage mistede deres far til alkohol.

Magnus Millang er bl.a. kendt for sin karakter Jeppe K i tv-serien 'Danish Dynamite' og har desuden medvirket i Casper Christensen og Frank Hvams Dan Dream samt Thomas Vinterbergs dramaer Kollektivet og Kursk. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (393 votes)
4.6
3.1

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Magnus Millang er et multitalent med et blik for de skæve karakterer og et øre for sproglige absurditeter. [...] På den baggrund er det ærgerligt, at alt det talent kun stedvist bliver synligt i 'Selvhenter' ..." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "På overfladen lyder det som et opkog af andre danske komedier: [...] 'Klovn', [...] 'Alle for'-filmene, [...] 'Dan Dream' [...]. Men - for det er et stort - men. 'Selvhenter' er klasser over alle nævnte film." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... 'Selvhenter' går ofte lige til grænsen - usømmelig omgang med afdøde er nærmest det mest banale - men bag den kulsorte facade banker der et ægte hjerte, som langsomt skræller de kyniske lag af." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Der er et klart potentiale i både brødrene Millang og den som udgangspunkt rørende historie om de to brødres afsked med deres afdøde far. Men det havde pyntet med en opstrammer i historieskrivningen." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Brødrene Millang er helt sikkert sjove, men i spillefilmformat slår det ikke til ..." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'Selvhenter' har sine fine små komiske øjeblikke, men helt grundlæggende er det dens overdrevent underspillede forhold til sit eget postulat om, at der rent faktisk er noget følelsesmæssigt i klemme, der spænder ben for Magnus Millang." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Brødrene Millang havde selv sådan en far. Der er brugt af hovedstolen, men det personlige stof forsvinder i ideer, som brødrene har et andet sted fra. Jeg ville gerne være gladere, men gode hensigter er ikke nok." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Sebastian

Jeg tror aldrig jeg har kedet mig så meget. Hvis du elsker at kede dig så er denne film en kæmpe anbefaling.

Jeg overvejede selvmord for så kunne Emil og Magnus have et nyt kedeligt eventyr.

Men hvis i elsker at dø af grin så se danish dynamite. Det bedste Magnus millang.

Der bliv plads til en “spændene action scene” det var ret kedeligt og klippede forfærdelig

Det eneste der var tåleligt var Dar Salim som er en af Danmarks bedste skuespiller som snakkede om smør. Men det var i rulleteksterne så jeg løb ud af biografen men så ser jeg Dar Salim også tænkte jeg vent er der nu et spændene karakter drama om Dar Salim som reklame skuespiller.

Millangs bedste film er lavet af Frank og Casper som er meget sjovere.

Dan Dream ligger på Netflix og den her kan ikke fordi Magnus ikke har råd.

Lars Michael

Ikke en god historien, men en sjov historie om 2 brødre.
At se Magnus Malling spiller som han er sikker i det virkelig liv, mega sjov at han gør filmen så det ikke bliver overdrevet på nogle måder.

Se den en trist dag ( regn udenfor )
Og få dig et godt grin

Spidermanuser/166287

Netop set filmen via Blockbuster.
Meget positiv overrasket over filmen og rytme, skuespillet og tempoet.
Kan godt anbefale denne film til en aften på sofaen

jeanette

Sjovt de stjæler hans fars lig... ;)

Julie

Jeg grinte ikke en eneste gang. Humoren virkede lidt for desperat. Men historien i sig selv er seværdig som en telia tirsdag forestilling, ellers er det en film du godt kan vente med at se til den rammer streaming

Mike

Jeg har fulgt Magnus i gennem mange år og havde store forventninger til denne her film, Jeg må sige jeg blev skuffet. Filmens historie og god, men den måde den blev lavet på er plat. Jeg vil sige hvis du har vundet biletter så se den. Men jeg vil ikke anbefale at betale for den... :/

Maria

Virkelig sjov og rørende film. Man er underholdt fra start til slut. Bedste danske komedie i lang tid! Det er et must at se denne film i biffen!

Taus

Virkelig en fantastisk og sjov film der taler både til hjernen, hjertet og maven!

Sebastian Myrup Hansenuser/939810

Mega god film. Fed og nær historie krydret med en ordentlig omgang komik. Fantastisk samspil mellem de to brødre.

Alexander

Endelig en dejlig komedie med hjerte og hjerne. Stor anbefaling..

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.