Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Selvhenter

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en karikeret og humoristisk grundstemning. Den indeholder en del scener med hårdhændet og grænseoverskridende behandling af liget af hovedfigurernes far. I enkelte scener fremstilles de efterladtes sorg over deres fars død. I en scene bliver en uskyldig person slået i hovedet flere gange. Idet de nævnte elementer generelt indgår i en humoristisk kontekst, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
07.03.2019
| |
1 time 30 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Selvhenter
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, DoaS, Seniorbio
|

Se interview med Magnus Millang

Den danske komedie ’Selvhenter’ handler om brødreparret Magnus og Emil, der drager til Spanien for at hente liget af deres afdøde far, der har drukket sig ihjel.

Selvom Magnus i første omgang kun er taget med for at få fat i farens Rolex-ur, bliver det en rejse, der bringer de to brødre tættere sammen.

Ikke mindst fordi de beslutter sig for at transportere deres fars lig hjem på tagboksen af en smart-car, da Magnus nægter at betale 10.000 euro for at få ham sendt hjem. Og det bliver starten på en hæsblæsende tur med politiet lige i hælene fyldt med komik, følelser og action.

'Selvhenter' er instrueret af den danske komiker Magnus Millang, som også spiller hovedrollen og har skrevet manuskriptet i selskab med sin bror Emil Millang. Komedien tager udgangspunkt i virkelighedens tragedie, da de to brødre selv for nogle år tilbage mistede deres far til alkohol.

Magnus Millang er bl.a. kendt for sin karakter Jeppe K i tv-serien 'Danish Dynamite' og har desuden medvirket i Casper Christensen og Frank Hvams Dan Dream samt Thomas Vinterbergs dramaer Kollektivet og Kursk. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (350 votes)
4.7
3.1

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Magnus Millang er et multitalent med et blik for de skæve karakterer og et øre for sproglige absurditeter. [...] På den baggrund er det ærgerligt, at alt det talent kun stedvist bliver synligt i 'Selvhenter' ..." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "På overfladen lyder det som et opkog af andre danske komedier: [...] 'Klovn', [...] 'Alle for'-filmene, [...] 'Dan Dream' [...]. Men - for det er et stort - men. 'Selvhenter' er klasser over alle nævnte film." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... 'Selvhenter' går ofte lige til grænsen - usømmelig omgang med afdøde er nærmest det mest banale - men bag den kulsorte facade banker der et ægte hjerte, som langsomt skræller de kyniske lag af." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Der er et klart potentiale i både brødrene Millang og den som udgangspunkt rørende historie om de to brødres afsked med deres afdøde far. Men det havde pyntet med en opstrammer i historieskrivningen." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Brødrene Millang er helt sikkert sjove, men i spillefilmformat slår det ikke til ..." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'Selvhenter' har sine fine små komiske øjeblikke, men helt grundlæggende er det dens overdrevent underspillede forhold til sit eget postulat om, at der rent faktisk er noget følelsesmæssigt i klemme, der spænder ben for Magnus Millang." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Brødrene Millang havde selv sådan en far. Der er brugt af hovedstolen, men det personlige stof forsvinder i ideer, som brødrene har et andet sted fra. Jeg ville gerne være gladere, men gode hensigter er ikke nok." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Peter

God underholdning med gode grin.

Mathiasuser/575381

.

IM STEPH

En underholdende film. Hovedrollerne spiller deres rolle godt. Den var sjov. Filmen havde meget potentiale hvis de gjorde lidt mere ud af den.

anneuser/56424

Virkelig god, sjov, rørende, hurtig - meget grin på den ægte måde!

Tobias

Jeg var inde og se Selvhenter i går og den er for sygt grineren!! Seriøst, se den! 6 stjerner herfra

Jan

Der er sgu lidt "Weekend med Bernie" over den !
Og lidt dum og dummere - og lidt ......

Plottet er simpelt, hent jeres døde far i Spanien, og bring ham hjem. Hvor svært kan det være ???
Tja, let nok, hvis man har penge nok...
Og knap så let når man ikke har penge overhovedet ;)

Kan du ikke grine over de 2 brødres klovnerier,
så er der intet sjovt du kan grine af.

Historien er ifølge brødrene bygget på en sand historie -
og så lidt lavet om - og resten er så fri fantasi ;)
En ganske underholdende film - absolut "To see" listen !!!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.