Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Captain Marvel

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionpræget grundstemning og foregår i en urealistisk verden med superhelte- og science fiction-elementer. Den indeholder en lang række voldsomme scener med slåskampe, skudvekslinger, forfølgelser, truende væsner og massive ødelæggelser. Da filmen imidlertid foregår i et urealistisk superhelte-univers, ikke indeholder blodigt udpenslede voldsscener, og i øvrigt ofte er præget af en humoristisk forløsning af dramatiske situationer, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
06.03.2019
| |
2 timer 3 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Captain Marvel
|
Versioner: se alle
IMAX 3D, 3D, 2D, 4DX 3D, Babybio, Seniorbio, Level 7 - 3D, Level 7 - 2D
|
Billetter

Superhelte-filmen 'Captain Marvel' handler om rumvæsenet Vers, der efter en mislykket mission nødlander på planeten Jorden anno 1995.

Her tager den unge Kree-kriger sine mægtige superkræfter i brug for at standse en gruppe rum-terrorister kaldet Skrulls. Vers er dog ikke alene, da hun kort efter ankomsten møder en ung Shield-agent ved navn Nick Fury.

Sammen kaster de sig ud i kampen for endegyldigt at standse en faretruende kosmisk krig. Alt imens Vers langsomt begynder at huske sin mystiske fortid, som muligvis knytter hende til menneskeheden.

Marvels 21. film, Captain Marvel, er udover at være MCU's første solo-film med en kvinde i front, også en action-mættet puslespilsfortælling om tiden før Avengers - dengang grunge-musikken spillede, og man stadig så film på VHS.

Oscar-vinderen Brie Larson har taget den krævende rolle som Marvels hemmelige våben på sig, mens Samuel L. Jacksons velkendte karakter Nick Fury spiller en stor rolle over for bl.a. Jude Law. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (220 votes)
4.2
4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Selv om det primært er en actionfilm, er det en vigtig film. [...] Captain Marvel bliver en stærk rollemodel for de piger, der vokser op nu." (Ida Rud)

  • BT

    "... i det hele taget er 'Captain Marvel' en fan-film fyldt med referencer til andre film i universet, man kan side og fnise med som Marvel-feinschmecker." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "Det er Larson, der med humor, charme, gåpåmod og følsomhed får følelseslivet inde i 'Captain Marvel' til at fremstå sjældent nuanceret. Kun galleriet i de to 'Guardians of the Galaxy'-film – et par af Marvels bedste film – har en lige så levende og rørende baggrund." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Alle målgrupper skal kunne spejle sig i Marvel-universet, og nu får fanskarens unge piger et sejt forbillede, som overstråler alle de andre superhelte." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "... [filmens humor] letter trådet mellem Carols eksistentielle udredninger og de store CGI-slag, som snart ikke kan rive et publikum mere med, selv om de i 'Captain Marvel' alligevel har en power, der fik mig til at glemme 3D-brillens skarpe tryk på næsen." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "'Captain Marvel' er en superflot film fyldt med sej rumteknologi, tempofyldte kampscener og gode bifigurer. Jeg lo også mange gange undervejs. [...] det [er] en fornøjelse at se, hvordan Marvel-forfatterne får brikkerne til at klikke på plads." (Christina Majcher)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Moviemaniac.dk

"Hvis man har savnet en superheltefilm som ikke helt føles som alle de andre, så er Captain Marvel et overraskende godt bud på en 2 timer lang underholdningsfilm som faktisk både har hjerne og hjerte".

Læs hele anmeldelsen på min hjemmeside

Kenneth

Altså den var da okay, der var spændending og en masse nyt. Men det er ikke en af marvens bedste, nu glæder jeg mig bare til den nye Avengers!

Quilstor

Der er ikke meget nyt under solen. En lidt halvakavet måde, at få introduceret redningskvinden til Avengers Endgame

Anna

Gode effekter, højt niveau, gode hints fra både 90erne og avenger

Jensuser/184514

Så filmen med datteren på 12 år i 4dx og vi var begge topunderholdt både af filmen og biografoplevelsen..

Peter

Ikke blandt de bedste i serien.

S. Rico

Marvel forsøger sig her med en alternativ måde at fortælle en origin historie. Marvel skal have ros for ikke bare at genanvende den sædvanlige struktur med en kronologisk tilgang fra almindelig person til superhelt, og hvor man bliver holdt i hånden hele vejen. Ved filmens start er Carol Danvers allerede voksen og i besiddelse af sine superkræfter (mere eller mindre). Der er endda en passende idé med denne tilgang, idet hovedpersonen ikke kan huske sin fortid, så i takt med at hun bliver klogere, så bliver publikum også klogere.

Rigtig god idé. Men virker det så? Nej, desværre kun delvist. Ulempen ved at springe direkte ind i historien uden den sædvanlige prolog er, at man ikke når at lære Carol Danvers særlig godt at kende. Og dermed ryger engagementet i karakteren også et hak nedad.

På den anden side, så sad jeg og blev ret nysgerrig mht. at opklare, om Carol egentlig er født Kree, Human eller måske en hybrid. Men da det til sidst afsløres (og kun delvist på en ret ulden måde), så bliver denne afgørende viden ikke forfulgt. Vi får ikke mere at vide, om hendes baggrund. Og hvorfor i alverden tager hun bare afsked uden at prøve at finde frem til sin oprindelige familie?

Filmen har sådan set mange ting kørende for sig. Det er en god historie (men bare ikke så godt fortalt). Der er proppet en god portion humor ind i den (men desværre kun sporadisk). Der er masser af flotte kampe og actionscener (men det bliver aldrig spektakulært eller spændende). Vi lærer mere om The Space Stone. Og det er vældig sjovt og hyggeligt at se Nick Fury og Phil Coulson som yngre.

PS: jeg har svært ved at se, at Captain Marvel skulle kunne give Thanos væsentlig modstand. Captain Marvel har fået sine kræfter fra en energikilde, som var baseret på The Space Stone. Thanos er gået direkte til kilden og har The Space Stone i egen hånd (handske). Plus yderligere 5 infinity stones!

Magnususer/952955

Jeg gik ind til denne film uden nogle forventninger og det var til min fordel. Det skal siges, at jeg intet vidste om Brie Larsons udtalelser om diverse emner, som jeg forstår har påvirket seeres indtyrk af filmen. Jeg undgik heldigvis dette og fik derfor den rene film oplevelse.

Captain Marvel er en klassisk marvel origin film, som ikke skubber meget til grænserne. Det skal dog ikke betyde, at den ikke underholder. Der er den samme nostalgi humor som i Guardians of the galaxy, men det lander dog altid lidt fladt i sammenligning.
Brie Larson er i sig selv en fin, dog lidt blank, Carol Danvers. Hendes fremstilling af en alien som kommer til en verden, som hun ikke skulle huske noget om, er ikke super overbevisende. Om dette er manuskriptet eller hendes skuespil, kan diskuteres.
Hele filmen mister i sig selv spændingen af opdagelsen af Carol Danvers søgen efter sig selv, da man bliver givet hele historien inden for et kvarter i filmen. Resten af tiden skal man bruge på at se hovedkarakterene finde ud af noget, vi som tilskuerene allerede godt ved.

Alt i alt, er det en fin film, med nogle generelle ting, som hvis ændret kunne have gjort den bedre.

Januser/344208

Da jeg så den første at de nye SW film, så kunne jeg godt lide den.
Nu flere år senere, og flere andre nye SW film senere. Så ser jeg den for hvad den var "beginning of the end".
Captain Marvel er nok desværre "beginning of the end" for MCU i denne omgang, indtil at den bliver rebooted.

CM er desværre en middelmådig til dårlig film. Med plot huller i filmen, og til andre film.
Er der action, explotioner og lysshow, ja. og det er generelt godt lavet.
Men pga den politik som filmen prøver at hamre igennem at mænd er nogle svin/ røvhuller etc, og de (alle mænd) nedgør kvinder og holder dem tilbage.
Gør desværre bare at underholdningsværdi som filmen kunne have leveret, er delegeret til en 3 plads, da dialog og scener er lavet til hamre budskabet igennem.

Filmen er lavet for at tilfredsstille extreme feminister, som i sidste ende nok ikke ser filmen alligevel.
Dem som ser filmen er fans af MCU, de samme type fans som så SW op til og incl SOLO filmen, og vågnede op med dårlig smag i munden efterfølgende, fordi den film franchise de elskede var blevet ødelagt.
Jeg var som nævnt en af dem som så den nye SW, og jeg så alle SW film frem til SOLO. Først mente jeg at Force Awakens den kunne gå, selvom det var en kopi af den originale SW , efter 1 år, så var holdningen at den var middelmådig til dårlig.
The last Jedi, ødelage virkelig StarWars for mig, fordi her kunne man begynde at se den politik som Disney prøver at hamre igennem, at kvinder/ piger kan gøre de samme som mænd. OG endda bedre.

Jeg kan godt forstå hvorfor Disney gør det, de vil have alle pengene, dvs få fat i alle de kvinder som endnu ikke ser deres film.
Problemet er at måden de gør det på at lave "Peggy Sue" karakterer, som ingen kan lide og samtidig får de fans de allerede har til ikke at se fremtidige film

Havde jeg ikke vidst om kontroversen omkring Brie Larsen, og hendes holdning at "denne film er ikke lavet til hvide mænd, og jeg vil ikke have at de anmelder den" holdning omkring film der er lavet til kvinder, og det kan man kun inkludere Captain Marvel som.
Så havde jeg nok set filmen med andre øjne og ikke med det samme lagt mærke til at det "toxic feminism" som der er i filmen.

Havde det været en mand i hovedrollen, med script og dialog ændret så det passede på en mand, så ville det stadig have været en middelmådig film, med plot huller.

Og før nogle anklager mig for at være anti kvinder, jeg har ikke problem med kvindelige hovedrolleindehavere. eller kvindelige superhelte.
Hvad jeg har problem med politik der er i CM filmen. Kigger man på f.eks Alien filmen med Sigourney Weaver, så bliver hendes karakter på intet tidspunkt nedgjort af hendes kollegaer i filmen (som jeg husker det)
Og alligevel så er hendes karakter godt gennemført, og bliver husket af både mænd og kvinder.

Og derfor får filmen kun 2 stjerne fra mig.

Cathrine

Jeg tror desværre måske du har misforstået filmen for at passe din egen ide om det nuværende samfund - filmen handler ikke om feminisme og antimænd, den handler om krig og propaganda. Carol Danvers er ikke imod mænd, hun kæmper sammen med Yon-Rogg, indtil hun finder ud af at hun er blevet manipuleret. Yon-Rogg er en villian - han er ikke anderledes fra nogle andre villians, og han bliver heller ikke portætteret anderledes udover at han bliver set som en alliereret i gennem en stor del af filmen. Desværre er nedgørelsen en normal oplevelse i en kvindelig hverdag. Det er en vigtig del af Danvers som karakter, da det er hvad der holder hende menneskelig og i sidste ende gør at hun kæmper imod Yon-Rogg og resten af hendes "folk".
Og hvis dit problem er med Brie Larson som skuespiller, så skulle du måske hellere tage et kig på de voldelige og pædofile mandlige skuespillere, og ikke en kvinde som bare har en holdning.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.