Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Green Book

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en let og humoristisk grundstemning, men indeholder også scener med et konfliktfyldt indhold. I en scene ses et slagsmål i en jazzclub, hvor en person får et voldsomt knytnæveslag i ansigtet. I en anden scene truer og forulemper hvide mænd en sort mand i en bar. I flere scener kommer hovedkarakteren i affekt. Da filmen imidlertid er fortalt i en let og munter tone og skildrer en relation mellem de to hovedkarakterer, der udvikler sig til et tæt venskab, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
21.02.2019
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Green Book
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

Dramaet ’Green Book’ fortæller den virkelige historie om det uventede venskab mellem en sofistikeret afroamerikansk kunstner og en italiensk-amerikansk mand fra arbejderklassen i 60erne raceadskilte USA.

Da den sorte musiker Dr. Don Shirley skal på turné gennem landets mest racistiske sydstater, hyrer han den snæversynede og umættelige wise guy-muskelmand Tony ”The Lip” Vallelonga som chauffør. Med på turen har de en lille grøn guide til hvilke spisesteder og hoteller, der vil tage imod sorte borgere.

Turens største udfordring er dog, hvordan de kan holde hinanden ud, da begge parter besidder rigeligt med fordomme om hinanden. Snart opdager de dog, at de slet ikke er så forskellige, som man skulle tro.

Viggo Mortensen leverer her en af karrierens bedste, mest elskværdige og uden tvivl mest morsomme præstationer som motor-munden Tony, der har et hjerte af guld, men ikke ejer skyggen af finesse. Over for ham ses den ligeså blændende Mahershala Ali, der vandt en Oscar for sin præstation i Moonlight.

Sammen udgør de den slags umage par, der har dannet rygrad i publikumssucceser som Driving Miss Daisy og De urørlige - to film, der ligesom ’Green Book’, balancerer feel good-filmens komik med alvorlige tematikker og historisk tyngde.

'Green Book' er Oscar-nomineret i fem kategorier - bl.a. for bedste film og bedste skuespil af de to skuespillere. Manuskript er skrevet af Tony Vallelongas egen søn, Nick, og størstedelen af de levende Vallelonga-familiemedlemmer medvirker i filmen side om side med Mortensen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (221 votes)
5.1
4.6
Se denne film til HALV PRIS, se HER, hvordan.

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er gode film, der er dårlige film, og så er der vigtige film. Sådan en er 'Green Book'." (Søren Jacobsen Damm)

  • BT

    "Viggo Mortensens [...] Tony Lip og Mahershala Alis [...] Don Shirley er en af de bedste bromances på film længe, og filmen byder ikke bare på film drama og velmenende moraler, men også komik på højt niveau." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "Det er både ædelt og naivt at give menneskeheden en kæmpekrammer med en film, men 'Green Book' er så velturneret, så overrumplende detaljeret, så charmerende og underholdende, så umådeligt velspillet, at den da må varme alverdens hjerter." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Roadmovie om venskabet mellem en hvid chauffør og en sort musiker i et racismeplaget USA anno 1962 er en lige ud af landevejen feel good-film om accept af forskelligheder." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Samspillet mellem Viggo Mortensen og Mahershala Ali er den helt oplagte kvalitet i Peter Farrellys 'Green Book'." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Green Book' bruger mainstreamfilmens virkemidler til at belyse aspekter, der går tabt i mere fintmærkende kunstfilm. Det handler ikke om at at revidere. Historien må skrives fra grunden igen, og processen er slet ikke færdig." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Cecilia

Rigtig sjov film. Der er ikke ret meget klassisk musik, hvilket jeg ellers havde frygtet, der ville være. Det er ikke musikken, der ligesom er "omdrejningspunktet", så det er ok.

Den er lidt kedelig de første 10 minutter, men resten af filmen er rigtig god. Den er helt klart pengene værd, og der er mange sjove momenter. Klipningen, underlægningsmusikken osv. er fænomenal, og filmen er en af de bedste i den genre. Den minder lidt om "De urørlige", og Mahershala Ali er fuldstændig genial.

Jan Engel

’Green Book’ minder meget om ’De urørlige’, den franske film fra 2011 om en hvid kørestolsramt milliardær, der ansætter en sort afrikaner som chauffør og assistent.

Begge film er yderst vellykkede og handler om to vidt forskellige mennesker, som bliver venner for livet.

Alle en films bestanddele: manuskript, skuespil, instruktion, drama, humor, musik, osv. går op i en højere enhed i disse to film.

Man går fra biografen i opløftet tilstand og har et smil på læben resten af dagen.

Nannauser/649316

Fuldstændig fantastisk og gribende, sjov og vigtig film at se. Kan anbefales til alle. En af de bedste film jeg længe har set ;-)

maiuser/505959

Det er først og fremmest en morsom film,selvom den skøjter henover et alvorligt emne.Den er ikke på noget tidspunkt alvorlig eller grim,selv om raceproblemerne den gang var og stadig er et stort problem. I sig selv har det nok været svært at skildre ,så morsomt, elegant,så det er en anelse usmageligt.Men det er jo en virkelig historie,så på en eller anden måde en oplivende film.Det er heltigennem en komedie,med meget dygtige skuespillere.

Michael

Jeg kan desværre ikke tilslutte mig de mange lovprisninger, som filmen her har fået nogle steder. For mig at se er der tale om en yderst klodset og meget skematisk fremstilling af racismen i de amerikanske sydstater. Den bygger på nogle særdeles uheldige troper som fx den hvide mand, der gennem venskabet med Alis (fantastisk præstation i øvrigt) pianist, opdager at alle hans fordomme er ubegrundede. De to hovedroller er fremragende og derfor får de en stjerne hver, men jeg har set den historie så mange gange og som sådan bidrager den ikke den ikke med særligt meget nyt til filmhistorien. Det er lidt lommefilosofi, hvor der ikke overlades noget til tilskuerens fortolkning. Ærgerligt!

Anneuser/296241

film på alle måder,- tankevækkende,- lærerig og SÅ godt spillet :-)

Segoyuser/116755

Denne film har så mange detaljer, det er ikke mange år siden der fandtes den Hotel bog, der var kamp for at være et menneske på lige fod...så aktuel er den, for der kæmpes stadig!!

Ja der er set film som ligner dog er denne unik for der er flere tema i spil.

Begge gør det så eminent godt, det må have påvirket dem at skulle indspille for du kan vel ik undgå at tænke tilbage.....

Super den fik Oscar for bedste film helt på sin plads!

Når film kan købes stå i mit hjem...

Hvis du endnu ikke har set den, så smut biografen hvis du efter have set trailer har lyst til at se filmen!!!:-))

susanne

Green book henviser til en hotelguidebog for negere
Dejlig film om venneskaber kan blive skabt i uventet omgivelser og binder folk sammen på tværs af race og kultur
Nyd Viggo Mortensen som italiske chaffør der skal kører for en neger der spille klassisk for den hvide overklasse ,men må også for andre

Henriette69

Tillykke med Oscar-statuetten. Så fortjent!
En fantastisk film. Go see..... hvis du ikke har set den allerede

stig

inden for det sidste halve år har jeg set The Favourite, A Star is Born og Bohemian Rapshody, denne Green Book er absolut endnu en klassiker i sig selv, dog drysset med lidt go humør, kan kraftig anbefales

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.