Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Green Book

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en let og humoristisk grundstemning, men indeholder også scener med et konfliktfyldt indhold. I en scene ses et slagsmål i en jazzclub, hvor en person får et voldsomt knytnæveslag i ansigtet. I en anden scene truer og forulemper hvide mænd en sort mand i en bar. I flere scener kommer hovedkarakteren i affekt. Da filmen imidlertid er fortalt i en let og munter tone og skildrer en relation mellem de to hovedkarakterer, der udvikler sig til et tæt venskab, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
21.02.2019
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Green Book
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, Særvisning
|

Dramaet ’Green Book’ fortæller den virkelige historie om det uventede venskab mellem en sofistikeret afroamerikansk kunstner og en italiensk-amerikansk mand fra arbejderklassen i 60erne raceadskilte USA.

Da den sorte musiker Dr. Don Shirley skal på turné gennem landets mest racistiske sydstater, hyrer han den snæversynede og umættelige wise guy-muskelmand Tony ”The Lip” Vallelonga som chauffør. Med på turen har de en lille grøn guide til hvilke spisesteder og hoteller, der vil tage imod sorte borgere.

Turens største udfordring er dog, hvordan de kan holde hinanden ud, da begge parter besidder rigeligt med fordomme om hinanden. Snart opdager de dog, at de slet ikke er så forskellige, som man skulle tro.

Viggo Mortensen leverer her en af karrierens bedste, mest elskværdige og uden tvivl mest morsomme præstationer som motor-munden Tony, der har et hjerte af guld, men ikke ejer skyggen af finesse. Over for ham ses den ligeså blændende Mahershala Ali, der vandt en Oscar for sin præstation i Moonlight.

Sammen udgør de den slags umage par, der har dannet rygrad i publikumssucceser som Driving Miss Daisy og De urørlige - to film, der ligesom ’Green Book’, balancerer feel good-filmens komik med alvorlige tematikker og historisk tyngde.

'Green Book' er Oscar-nomineret i fem kategorier - bl.a. for bedste film og bedste skuespil af de to skuespillere. Manuskript er skrevet af Tony Vallelongas egen søn, Nick, og størstedelen af de levende Vallelonga-familiemedlemmer medvirker i filmen side om side med Mortensen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (597 votes)
5.3
4.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er gode film, der er dårlige film, og så er der vigtige film. Sådan en er 'Green Book'." (Søren Jacobsen Damm)

  • BT

    "Viggo Mortensens [...] Tony Lip og Mahershala Alis [...] Don Shirley er en af de bedste bromances på film længe, og filmen byder ikke bare på film drama og velmenende moraler, men også komik på højt niveau." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "Det er både ædelt og naivt at give menneskeheden en kæmpekrammer med en film, men 'Green Book' er så velturneret, så overrumplende detaljeret, så charmerende og underholdende, så umådeligt velspillet, at den da må varme alverdens hjerter." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Roadmovie om venskabet mellem en hvid chauffør og en sort musiker i et racismeplaget USA anno 1962 er en lige ud af landevejen feel good-film om accept af forskelligheder." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Samspillet mellem Viggo Mortensen og Mahershala Ali er den helt oplagte kvalitet i Peter Farrellys 'Green Book'." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Green Book' bruger mainstreamfilmens virkemidler til at belyse aspekter, der går tabt i mere fintmærkende kunstfilm. Det handler ikke om at at revidere. Historien må skrives fra grunden igen, og processen er slet ikke færdig." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Michael

Jeg kan desværre ikke tilslutte mig de mange lovprisninger, som filmen her har fået nogle steder. For mig at se er der tale om en yderst klodset og meget skematisk fremstilling af racismen i de amerikanske sydstater. Den bygger på nogle særdeles uheldige troper som fx den hvide mand, der gennem venskabet med Alis (fantastisk præstation i øvrigt) pianist, opdager at alle hans fordomme er ubegrundede. De to hovedroller er fremragende og derfor får de en stjerne hver, men jeg har set den historie så mange gange og som sådan bidrager den ikke den ikke med særligt meget nyt til filmhistorien. Det er lidt lommefilosofi, hvor der ikke overlades noget til tilskuerens fortolkning. Ærgerligt!

Anneuser/296241

film på alle måder,- tankevækkende,- lærerig og SÅ godt spillet :-)

Segoyuser/116755

Denne film har så mange detaljer, det er ikke mange år siden der fandtes den Hotel bog, der var kamp for at være et menneske på lige fod...så aktuel er den, for der kæmpes stadig!!

Ja der er set film som ligner dog er denne unik for der er flere tema i spil.

Begge gør det så eminent godt, det må have påvirket dem at skulle indspille for du kan vel ik undgå at tænke tilbage.....

Super den fik Oscar for bedste film helt på sin plads!

Når film kan købes stå i mit hjem...

Hvis du endnu ikke har set den, så smut biografen hvis du efter have set trailer har lyst til at se filmen!!!:-))

susanne

Green book henviser til en hotelguidebog for negere
Dejlig film om venneskaber kan blive skabt i uventet omgivelser og binder folk sammen på tværs af race og kultur
Nyd Viggo Mortensen som italiske chaffør der skal kører for en neger der spille klassisk for den hvide overklasse ,men må også for andre

Henriette69

Tillykke med Oscar-statuetten. Så fortjent!
En fantastisk film. Go see..... hvis du ikke har set den allerede

stig

inden for det sidste halve år har jeg set The Favourite, A Star is Born og Bohemian Rapshody, denne Green Book er absolut endnu en klassiker i sig selv, dog drysset med lidt go humør, kan kraftig anbefales

Wayne

#Kinotur. Tak til Kino for en rigtig god oplevelse.

Ja, formlen er velkendt - vi har set det mange gange før. Men stemningen og skuespillet løfter filmen til et højere niveau. Hvem skulle tro at Peter Farrelly var i stand til det?
Viggo Mortensen har taget 20 kilo på til rollen, for at kunne virke som en troværdig, evigt spisende italiener - og den normalt kølige skuespiller tilfører masser af kolorit og charme, som kunne skaffe ham en fortjent Oscar (selvom det ville være en overraskelse).
Også Mahershala Ali brillierer med et præcist portræt af den sofistikerede sorte mand, som i virkeligheden ikke passer nogen steder.
Men det er samspillet, stemningen og de smukke landskaber som gør det til en af mine nye ynglingsfilm - og afgjort en som skal stå i samlingen og ses flere gange.

Pyt med at det til dels er kalkuleret, for jeg slugte historien råt - det hjælper altid når en historie er baseret på en virkelig fortælling.

Gå ind og se den - og gå glad ud af biografen, bagefter.

Segoyuser/116755

Så er det da godt skal se den idag!!!

Men at jeg ikke er blevet inviteret til Kinotur er da øv........nå det endelig var i Aarhus:-))

Wayne

Det må have været en fejl - men du kan glæde dig til filmen, det er den varmeste film i lang tid. Herligt at den fik Oscar som bedste film.

Segoyuser/116755

Ja den film skal købes stå i hjemmet, den var rigtig god.
Derudover havde NFBIO Aarhus C, lavet en fantastisk Oscar aften, der var JFK kylling, champagne, cola, te,Juice, kaffe, kage, Pågen Vannillas, croissant til morgen det var total lækkert det hele, MEGA ROS for denne flotte aften, det eminent venlige smilende personale, TAK:-))

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter