Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Kapernaum

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en konfliktfyldt , dramatisk og ofte trist grundstemning, men den Indeholder imidlertid også humor og varme scener. Omsorgssvigt er et gennemgående tema, og filmen indeholder en meget autentisk fremstilling af desperate og sorgfulde mennesker. Dette ses i scener, hvor et 12-årigt barn forgæves forsøger at forhindre, at hans lillesøster tvangsgiftes med en meget ældre mand. Begge børn skriger og kæmper imod forældrene, der hårdhændet fører datteren ud af hjemmet. I flere scener udsættes sønnen for meget hårdhændet behandling af sine forældre. I en scene findes et 1-årigt barn alene og grædende i et mørkt lagerrum. I en del scener ses voksne mennesker, der græder og skriger i desperation og sorg. Da filmens hovedperson er stærk og handlekraftig, og da filmen ikke viser handlingens voldsomste begivenheder og det voldsomme ikke er udpenslet, vurderes filmen kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
07.02.2019
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
Capharnaüm
|
Versioner: se alle
2D, 2D - arab. tale, Babybio, Filmperler
|
Billetter

Filmen 'Kapernaum' handler om 12-årige Zain, der, mens han sidder i fængsel, sagsøger sine forældre for at have født ham ind i et liv med fattigdom og nød.

Zain lever i Beirut med sine forældre og hans mange søskende i en lille lejlighed. Familien lever i fattigdom og må sælge alt, hvad de kan for bare at betale huslejen. Zain beslutter sig for at flygte da hans jævnaldrende søster sælges som kone til en meget ældre mand.

Under hans rejse møder han den etiopiske flygtning Rahil og hendes spædbarn Yonas, som han hjælper med at tage sig af. 

Dramaet vandt en af hovedpriserne på Cannes Filmfestival, og er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste udenlandske film.

For at opnå så meget realisme som muligt har instruktøren valgt at bruge skuespillere, hvis karakterer reflefterer deres virkelige liv. Bl.a. er hovedkarakteren Zain spillet af en rigtig syrisk flygtning. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (125 votes)
5.4
5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Nadine Labakis 'Kapernaum' er et autentisk portræt af gadebørn i Beirut, der skæmmes af for hårdt et træk på vores følelser." (Kristian Lindberg)

  • Jyllands-Posten

    "... instruktøren har en sjælden evne til at formidle helt essentielt menneskelige følelser gennem sin historie." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... her og nu, som den film, der er, og med den gennemslagskraft og relevans, som den har, er 'Kapernaum' et mesterværk til tiden." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "I sit hjerte er 'Kapernaum' en picaresk fortælling og en hyldest til børn alle vegne." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jens Peter

En film man bør se. Den er ikke bare en film, den er en fortælling om verden, som den kan være for de mange børn, der er udsat. Og hovedrollen spilles helt formidabelt - alene for den, bør man se filmen.

Annetteuser/61156

Hold nu op en oplevelse. Rørende, barsk, tankevækkende, sørgelig film. Alle ikke-humanister skulle have den på deres filmpensum. Fine, grimme billeder fra underverdenen i Libanon. Skildringer af frygtelige skæbner. Velspillet. Ja, jeg har intet dårligt at sige - SE DEN!

Wayne

Jeg havde forberedt mig på en oplevelse i stil med Slumdog Milionaire - hvor man kom hele følelses registeret igennem, og hvor der i den grad blev appeleret til tårekanalerne.

Det skete underligt nok ikke i Kapernaum, for mig - men som mine stjerner antyder så synes jeg at det er en fremragende film.

Grunden til at man ikke bliver rørt er nok den at man suges ind i håbløsheden i filmen. Jeg følte at jeg var med Zain hele vejen lige fra hans beskedne soveleje (sammen med alle søskende) til hans oprør, som bare fører til flere oplevelser fra samfundets absolutte bund.

Man forstår Zain, når han anklager sine forældre for at fortsætte med at skabe live midt i al håbløsheden.

Augusta Bo

Ja, selvom Kapernaum "kun" er en film så får man en rimelig god ide af den uretfærdighed som råder i krigsramtenationer og de børn som må leve konsekvenserne af en krig de aldrig har bedt om.
En vigtig vidensbyrd fra vores tid, som ikke mindst opsluger dig for en små to timer!
Tak for en indsigtsfuld og god kinotur!

Line

Fantastisk skuespil i en meget rørende og barsk film med stærke scener, der virkelig skaber indlevelse i det meget hårde miljø og hovedpersonens kamp for overlevelse. De ret lange scener har bestemt en effekt, men bliver også indimellem til den langtrukne side.

Simon

Filmen skildrer et barsk dog ærligt perspektiv som sætter tankerne i gang undervejs, man kan ikke andet end at føle noget undervejs.

Atmosfæren giver et særpræg og stærk stemning, til tider kan man såvel undre sig over om filmen skildrer sig på en rigtig historie da fortællingen og skuespillerne fungerer utroligt realitisk og troværdigt.

Jeg vil klart anbefalde den her film da det er et andet indblik i livet som kan give lærige lektioner og tanker, samt det er en utrolig spændene men barsk film.

Per Chr. Halling

2018 var et på mange måder spændende filmår for både biograferne og diverse streaming tjenester har budt på masser af spændende og interessante ikke engelsksprogede og ikke Hollywoodske film. Tænk blot på film som fx Roma, Burning, Cold War, Shoplifters, Suspiria og Grænse. Kort sagt noget for enhver smag, indefor mange genre og ikke mindst fra mange spændende lande. Så der har været rig mulighed for at se noget med både dybde og indhold.

I kølvandet på dette er det jo altid spændende at se, hvem som får normineringerne til diverse filmpriser som fx Bodil, Robert, Oscar, BAFTA osv. priser i det efterfølgende forår, som står i kø for at fortælle os hvad der har været særlig godt i året som gik.

De fleste af de nominerede har vi set forholdsvis hurtig i de danske biografer, dog er der en af dem vi har måtte vente lidt på. Det er en af vinderne fra sidste års Cannes filmfestival og den nu Oscarnominerede ”Capernaum”.

Filmen handler om ca. 12-årige Zain (ikke en gang hans forældre er sikre på hvor gammel han er) som bor sammen med sine mange søskende og forældre i Beiruts værste slum. Hver dag (over)lever de på og får tiden til at gå med at sælge saftevand og vandshots med diverse medicinske medikamenter på den trafikerede hovedvej og andre småkriminelle handlinger. De kan ikke stole på nogen, for bag alt gavmildhed er der en skjult dagsorden. En lektie Zain meget hurtig lærer, da hans forældre sælger hans yngre søster, som kone, til en meget ældre lokal handlende for et par høns og kunne betale deres husleje.

Han stikker af fra det hele og kommer ud på noget af en rejse, hvor han oplever lidt af hvert. Her møder han alt fra skæve personligheder, kærlighed, og ikke mindst noget af den varme han manglet hele sit liv, blot for kort efter han er
kommet tilbage igen at ende i et ungdomsfængsel. Her beslutter han sig for at lægge sag mod sine forældre for
at have sat ham i verden.

Filmen er rå i sine billeder, lyd og klipning. Den har dog enkelte sjove og rørende scener- øjeblikke, der giver os glimtvis håb og tro på bedre tider og forhold for Zain. Den rå stil gør at man får følelsen af at være til stede, og ikke blot tilskuer. Det er en mavepuster af en film, for selvom der er tale om fiktion, så ligger den nok ikke meget langt fra virkeligheden. Den minder os om, hvor privilegerede vi har det i Danmark, hvor selv dem, der har det rigtig svært, har det bedre end de familier vi møder i filmen.

Filmen er instrueret af den libanesiske instruktør Nadine Labaki der bl.a. også har lavet filmene “Caramel” og “Where Do We Go Now?” som hudløst, rørende og til tider også lidt kaotisk har fortalt denne historie om børns ret og vilkår i en verden, hvor desperation er dagligdag og alt har en pris. Nogle gange er valutaen ikke penge, men et barn, et liv, en skæbne. Den stiller også bl.a. spørgsmålet om hvor langt du selv vil gå for at overleve.

Noget af det som også er filmens styrke er valget af skuespillere og specielt de involverede børn til de forskellige roller – små som store. Så for at opnå så meget realisme som muligt valgte man at bruge skuespillere, hvis karakterer afspejler deres virkelige liv. Således er bl.a. er hovedkarakteren Zain spillet af en rigtig syrisk flygtning.

Du skal være i overskud når du ser filmen, da det er en barsk omgang. Den har et vigtigt budskab. Spørgsmålet er bare om den til tider ikke gentager sig selv for meget, og det sammen ikke kunne have været fortalt på kortere tid, så alle de gode intentioner drukner i så meget nød, elendighed og trøstesløshed?

Se filmen og døm selv for den fortjener klart sin Oscar-nominering og din tid.

Om jeg tror den får en Oscar? Det tror jeg ikke, for dertil er der er for mange andre interesser i spil i det ræs. Men det er jo en helt anden snak, som ikke skal påvirke dig negativt/positivt om du skal se filmen eller ej.

Filmen får dansk premierer den 7. februar i bl.a. Grand Teateret i København. Se filmens Trailer her:

https://youtu.be/bZmfX_VQzBE

Tak til Kino.dk for endnu et godt Kinotur arrangement.
#Kinotur #filmmedhjerte #Oscar2019 #Capernaum

Sophia

En helt fantastisk film med enormt talentfulde børneskuespillere! Filmen giver et sjældent indblik i at vokse op som barn i den kaotiske verden i Kapernaums slum, og de umulige valg som den 12-årige Zain skal tage og det liv han tvinges ind i. Filmen handler om Zains forsøg på at ville være bedre, men ikke at have mulighederne for at ændre sin situation, et tema som hans forældre tager op igen, og illustrerer hvordan de alle føler sig fuldkommen desperate og bundet til det liv de hader. Den er virkeligt smukt filmet og selvom den er lang og lidt forvirrende bygget op omkring flashbacks i starten, så blev den aldrig kedelig for mig, fordi der var så mange dramatiske problemstillinger.

Julius

... På den gode måde, selvfølgelig. Kapernaum fortæller historien om den unge dreng Zain, der bor med sin fattige familie i det krigs- og fattigdomshærgede Libanon. Zain er (som så mange på sin alder) en ilter og oprørsk dreng, der ikke går i skole, men tjener penge til familien ved at arbejde i den lokale købmand og sælge hjemmelavede juices ved vejkanten.

Familien er så fattig, at de ikke ejer ID-papirer, så de reelt lever off the grid. De eksisterer officielt ikke, så Zains alder er faktisk ukendt for seeren. Der er mange 'normaler' i filmen, som vi i Danmark næsten ikke kan forholde os til. At se sig nødsaget til at gifte sin datter bort, i håbet om at hun kan få et bedre liv end man nogensinde selv kan give hende, taler om en desperation og magtesløshed, de fleste i vesten aldrig vil kunne sætte sig selv ind i.

Det er tankevækkende og fuldkommen knusende at se Zains overlevelsesinstinkt sætte i, da han løber hjemmefra uden noget andet end tøjet han har på, og de nudler han har stjålet i kiosken. Hvor skal han bo? Hvordan skal han få mad? Oven i den kolossale mængde bekymringer en (måske?) 12-årig dreng i Libanon måtte have, er disse næsten for meget.

Zain støder på flygtningen Rahil fra Etiopien og hendes nyfødte søn Yonas, og de aftaler at Zain passer Yonas mens Rahil arbejder. Rahil sparer op til at få råd til falske identitetspapirer, da hun er ulovligt opholdende. Der er nærmest intet håb i syne, men Zain opnår et dybt rørende forhold til Yonas, da han indser, at dette måske bliver hans liv. Pludselig ser vi små smil dukke frem i Zains ansigt, og det synes så fremmed og unormalt at man næsten ikke kan genkende ham.

Fortællemæssigt følger vi næsten udelukkende Zains perspektiv, og vi ser mange af udfordringerne han står over for, i børnehøjde. Det resulterer i at hans naivitet og beslutsomhed føles meget realistisk og samtidig overbevisende for seeren. "Det skal han nok klare!" tænker man, da Zain finder ud af at det koster ham $300 at blive smuglet til Sverige som syrisk flygtning.

Historier som disse er virkelig interessante, da det fjerner de uoverskuelige (og til tider dehumaniserende) tal og mængder af mennesker fra flygtningekrisen i Mellemøsten, og i stedet fortæller én af mange historier. Effekten er slående, og finder man ikke Zains fortælling rørende, skal man nok tjekke sin aftenrutine for hvornår man næste gang skal have tæsk med et pudebetræk fyldt med bibler.

Desværre mister Kapernaum lidt pusten i tredje akt, hvor tempoet daler, og dramaet lidt mister potensen, men der er ikke desto mindre tale om en meget smuk, ægte og rørende film, der tvinger vestlige biografgængere til at tage en mere humanistisk tilgang til en dehumaniserende debat. Kort sagt kræves der en smule intellektuel fleksibilitet hvis man forlader Kapernaum uændret. Den samme slags intellektuelle fleksibilitet, vi hører om herhjemme, når Facebookdebattørerne udviser sorg over for flygtninge og migranter der mister livet, men udviser had for dem der overlever.

Kapernaum er en stærk og vigtig film. Tak for endnu en god KinoTur. :)

Mariauser/556267

En barsk, rørende og nærværende film, ser sætter tanker i gang og livet i perspektiv. Den vil du gerne se.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.