Gyseren 'The Prodigy' handler om ønskebarnet Miles, som har en usædvanlig begavelse og taler tidligere og kommer tidligere i skole end de andre børn.
Miles' mor Sarah er bekymret over, at han ikke er særlig god til at få venner. Da vidunderbarnet pludselig eksploderer på skolen i en voldelig episode, bliver hun nødt til at søge psykologhjælp.
Først spekulerer psykologen på, om Miles er blevet udsat for noget belastende i familien. Herefter sætter hun Sarah i forbindelse med en fremtrædende psykolog ved navn Dr. Jacobson, hvis speciale er børn, der synes at indeholde mere end et lille barn som regel ville gøre.
Da sønnens opførsel i stigende grad begynder at grænse mod det forstyrrende, frygter moderen, at overnaturlige kræfter kan være på spil.
'The Prodigy' tager arven op efter film som Rosemary's Baby og Exorcisten, hvor mødre - med rette - er bekymrede for, hvad der sker med deres børn.
Drengen Miles spilles af samme skuespiller, som portrætterede lille Georgie i gyser-hittet It.
Filmen kommer med et nyt forsøg på et gammelt koncept "possessed children". The Prodigy tilbyder skræmmende scener som opbygges super godt og en fantastisk atmosfære. Den er ikke forudsigelig på samme måde som f.eks. "The Nun" og The Prodigy er ikke afhængig af "jump scares" for at gøre seeren bange. Personligt syntes jeg at det er en af de bedste gysere i 2018.
Filmen er ok. Den gør sådan set, hvad man forventer af den. Den overrasker ikke, dog har den et par fede scener, der giver et oprigtigt chok.
en af de få gysere som jeg synes er godt skruet sammen, bliver dog aldrig min favorit,men overraskende god trods hvad jeg troede jeg gik ind til
Historien er ret skræmmende og tankevækkende. Bestemt ikke en film du skal vise et par der venter eller har planet om at få børn. Tilgengæld er filmen også lidt kedelig og den føles alt for lang - som er lidt ironisk baseret på dens korte spilletid. Mange beslutninger er ikke gennemtænkt ordentlig og man bliver revet ud af filmoplevelsen fordi de scener 0 mening giver.
En interessant præmis bliver fuldstændig kørt i jorden pga. filmens tører struktur. Slutningen er så forudsigelig, at det nærmest er en hån mod publikum, at filmen virkeligt sidder der og tror, at folk er dumme nok til ikke at have set det der sker komme. Bruh, så ukultiveret er vi heller ikke, når den samme type slutning er med i 80% af film, der omhandler besatte børn. Det er mere eller mindre en Chucky filmatisering med et par ændringer her og der, bare fremvist på en mindre effektfuld måde.
Det fedeste ved at opleve The Prodigy i biografen var traileren til Us, som de viste, inden The Prodigy overhovedet startede.. Forhåbentlig en gyser, der har meget mere opfindsom ondskab at byde på end denne intetsigende vomitus.
Drengen Miles spilles (i det meste af filmen) af Jackson Robert Scott. Og ja, det er ham, der var lille Georgie i It – Kapitel 1 og derfor brutalt blev taget af Pennywise i åbningsscenen.
Han er helt fantastisk til at skifte mellem at være en sød lille dreng og en infam satan, man ikke kan genkende som Miles. Faktisk så vi Jackson Robert Scotts evne til at gøre dette i It. Men med The Prodigy skal han reelt bære hele fortællingen og løbende lave disse skift.
Miles’ mor spilles af Taylor Schilling, som de fleste nok kender fra hovedrollen i Orange Is the New Black. Hun fungerer faktisk upåklageligt, da hun både er en løvemor og opmærksom nok til at opfange, at der er noget galt. Der er heldigvis en ret lav tolerance for, hvad man kan afskrive som “han er bare lidt speciel”.
The Prodigy bør ses i biografen, da det skaber det perfekte mørke til denne dystre film. Desuden er lydsiden også ret effektiv. Det hele bidrog til, at jeg undervejs fik et chok, der sad i kroppen et godt minut, hvor jeg praktisk taget bare holdt vejret.
Bruger anmeldelser (7)
Skriv din egen anmeldelse