Cookie- og Privatlivspolitik
12 af de bedste børneskuespillere nogensinde

12 af de bedste børneskuespillere nogensinde

Fra Kapernaum til Home Alone

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

Det biografaktuelle drama Kapernaum har en uafrystelig børnepræstation i hovedrollen - nemlig den blot 14-årige Zain Al Rafeea.

Han spiller en 12-årig dreng, der lever i Beiruts slumkvarter med sin ludfattige familie. Han vælger imidlertid noget overraskende at sagsøge sine forældre for at have født ham ind i et liv med fattigdom og nød.

Køb dine billetter til filmen her:



’Kapernaum’ er desuden nomineret til en Oscar i kategorien Bedste udenlandske film, mens filmen vandt en af hovedpriserne på Cannes Filmfestival.

I forbindelse med filmen kigger vi på nogle af de bedste præstationer af børneskuespillere gennem tiden.

Zain Al Rafeea - Kapernaum (2018)
For at opnå så meget realisme som muligt har instruktøren valgt at bruge skuespillere, hvis karakterer reflekterer deres virkelige liv. Bl.a. netop hovedkarakteren Zain, der spilles af en rigtig syrisk flygtning. Det er da også med en medrivende naturlighed at den 14-årige dreng indtager rollen med stor troværdighed.

Henry Thomas - E.T.  (1982)
Det kan godt være at rumvæsnet i Steven Spielbergs klassiker tager sin del af rampelyset, men Henry Thomas leverer bestemt også en uforglemmelig og nuanceret præstation som E.T.’s ven. Man skal I hvert fald bl.a. være lavet af sten, hvis ikke man fælder mindst en tåre undervejs i filmen. Vi må dog heller ikke glemme en meget ung Drew Barrymore.

Natalie Portman – Léon (1994)
En af de sejste børn på film er uden tvivl Natalie Portman i Luc Besson hårdtslående lejemorderfilm. Her spiller hun overfor Jean Reno og måler sig bestemt med hans ligeledes gribende præstation. Portman indtager således med rå attitude og sart følsomhed sin rolle. Formidabelt.

Haley Joel Osment - The Sixth Sense (1999)
M. Night Shyamalan uhyggelige gyser har måske nok et af nyere tids bedste plot-twists, men altså også en af de bedste børnepræstationer I Haley Joel Osment, der som bekendt ser døde mennesker. Han formår at kanalisere både angsten og uhyggen overbevisende ud gennem lærredet.

Macaulay Culkin - Home Alone (1990)
Det er en yderst veloplagt Macaulay Culkin, der spiller den kække Kevin i denne juleklassiker, hvor han går op imod to indbrudstyve med alverdens opfindsomme fælder. Han er både en gang både charmerende, sjov og engagerende i sin energiske præstation, der byder på flere legendariske scener.

Jodie Foster - Taxi Driver (1976)
En kun 12-årige Jodie Forster spiller en prostitueret i Martin Scorseses klassiker ’Taxi Driver’, hvor en ligeledes uforglemmelig Robert De Niro spiller den forstyrrede taxichauffør. Forster er på samme vis uforglemmelig i sin rolle, der dog også sikrede hende en Oscar-nominering for Bedste kvindelige birolle.

Jacob Tremblay - Room (2015)
Dette både rå og uafrystelige drama om en mor og hendes søn, der holdes indespærret i et lille rum er bestemt gribende – og det på samme måde som den unge Jacob Tremblay, der spiller overfor og altså bestemt matcher Brie Larsons Oscar-vindende præstation. Kuldegysfremkaldende.

Laus Høybye - Krummerne (1991)
Der var uden tvivl mange pigehjerter, der smeltede tilbage I 1991, hvor vi fik den første Krummerne-film med Laus Høybye i den frække hovedrolle, der gjorde ham verdensberømt i Danmark. Ja, for mange er han den rigtige Krumme, der ikke synes at være overgået siden da… ”Det er ikke så svært!”.

Kirsten Dunst - Interview with the Vampir: The Vampire Chronicles (1994)
Det er ikke så lidt at skulle spille op mod Tom Cruise, Brad Pitt, Antonio Banderas og Christian Slater. Ikke desto  mindre er det, hvad en  11-årige Kirsten Dunst gjorde i 1994. Her spillede hun vampyren Cludia med intensitet, sødme og farligt nærvær. En klar gennembrudsrolle for det dengang ubeskrevne brev.

Quvenzhané Wallis - Beasts of the Southern Wild (2012)
Den blot 6-årige Quvenzhané Wallis havde i 2012 en helt utrolig første rolle som skuespillerinde. En præstation, der oven i købet sikrede hende en Oscar-nominering for Bedste kvindelige hovedrolle - den yngste nogensinde til at modtage en nominering i den kategori. Man forstår godt hvorfor.

Christian Bale - Empire of the Sun (1987)
Steven Spielbergs 2.
Verdenkrigs-drama havde en blot 12-årig Christian Bale i rollen som det eneste barn af et righ britisk par i Shanghai. Han bliver dog her separeret fra sine forældre af den japanske hær. Vi må dog ikke glemme hans fine præstation i Astrid Lindgren-filmatiseringen Mio, min Mio, ligeledes fra 1987.

Abigail Breslin - Little Miss Sunshine (2006)
En både charmerende og sød Abigail Breslin modtog en Oscar-nominering i kategorien Bedste kvindelige birolle for sin dansende præstation i komedie-dramaet ’Little Miss Sunshine’, hvor hun er den sprælske deltager i en skønhedskonkurrence for børn. Uimodståelig.

'Kapernaum' kan lige nu ses i biografen – du finder dine billetter her:

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
The Fisher King user/622476

Hvor er Leonardo DiCaprio i What's eating Gilbert Grape?

Bjarke Friis Kristensen

Ja, han kunne bestemt også godt have været med! :) / Mvh. Bjarke, kino.dk

Martin

Måske fordi Dicaprio var mellem 19-20, da Gilbert Grape udkom :)

Tullemor76

Jeg synes nu også Freddie Highmore var en glimrende barnestjerne. I Charlie og Chokoladefabrikken og Finding Neverland. Desværre er nogle af barnestjernerne ikke så fantastiske mere.... Igen må jeg påpege at Freddie Highmore stadig er god. Bates motel og den nye "The Good Doctor" hvor han spiller autistisk læge.

Bjarke Friis Kristensen

Ja, det har du helt ret i - han kunne fint have fået en plads :) / Mvh. Bjarke, kino.dk

Antaeus

Culkin var fantastisk og der er flere andre gode.

Men hvor er Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe og Anne fra Grønnebakken?

Og andre helt oppe i den absolutte topklasse:
Dakota Fanning, Shirley Temple, Tatum O'Neill, Elijah Wood, Lindsay Lohan og så må vi heller ikke glemme de tre hovedroller i Harry Potter.

Bjarke Friis Kristensen

Ja, der er bestemt mange flere, der kunne have været med - og dine bud er bestemt gode. De kunne godt have været med :) / Mvh. Bjarke, kino.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Nora

Jeg er så begejstret for at se hvilken film der skal vinde det bedste billede, såvel som de andre kategorier.

1 time siden
Marianne

Kæledyrenes hemmelige liv 2. Nej hvor jeg bare glæder mig Den første film var super godt lavet og hylende morsom.

19 timer siden
Christian

Det siger de seriøst hver eneste gang! Lol.. Dermed sagt er jeg kæmpe Marvel fan og glæder mig til denne film :-)

20 timer siden
TheGreatAngel

Har da stemt.. men synes det var svært i år til forskel for sidste år hvor jeg synes det var lidt oplagt..

21 timer siden
TheGreatAngel

Du kan se det på tv2 men også i nordisk film biografer med start kl.22, hvis det altså siger dig noget at se det med kæmpe lærred og 50-60 menneske

21 timer siden

Aktive debatter