Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Kapernaum

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en konfliktfyldt , dramatisk og ofte trist grundstemning, men den Indeholder imidlertid også humor og varme scener. Omsorgssvigt er et gennemgående tema, og filmen indeholder en meget autentisk fremstilling af desperate og sorgfulde mennesker. Dette ses i scener, hvor et 12-årigt barn forgæves forsøger at forhindre, at hans lillesøster tvangsgiftes med en meget ældre mand. Begge børn skriger og kæmper imod forældrene, der hårdhændet fører datteren ud af hjemmet. I flere scener udsættes sønnen for meget hårdhændet behandling af sine forældre. I en scene findes et 1-årigt barn alene og grædende i et mørkt lagerrum. I en del scener ses voksne mennesker, der græder og skriger i desperation og sorg. Da filmens hovedperson er stærk og handlekraftig, og da filmen ikke viser handlingens voldsomste begivenheder og det voldsomme ikke er udpenslet, vurderes filmen kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
07.02.2019
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
Capharnaüm
|
Versioner: se alle
2D, 2D - arab. tale, Babybio, Filmperler, Særvisning
|
Billetter

Filmen 'Kapernaum' handler om 12-årige Zain, der, mens han sidder i fængsel, sagsøger sine forældre for at have født ham ind i et liv med fattigdom og nød.

Zain lever i Beirut med sine forældre og hans mange søskende i en lille lejlighed. Familien lever i fattigdom og må sælge alt, hvad de kan for bare at betale huslejen. Zain beslutter sig for at flygte da hans jævnaldrende søster sælges som kone til en meget ældre mand.

Under hans rejse møder han den etiopiske flygtning Rahil og hendes spædbarn Yonas, som han hjælper med at tage sig af. 

Dramaet vandt en af hovedpriserne på Cannes Filmfestival, og er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste udenlandske film.

For at opnå så meget realisme som muligt har instruktøren valgt at bruge skuespillere, hvis karakterer reflefterer deres virkelige liv. Bl.a. er hovedkarakteren Zain spillet af en rigtig syrisk flygtning. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (142 votes)
5.3
5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Nadine Labakis 'Kapernaum' er et autentisk portræt af gadebørn i Beirut, der skæmmes af for hårdt et træk på vores følelser." (Kristian Lindberg)

  • Jyllands-Posten

    "... instruktøren har en sjælden evne til at formidle helt essentielt menneskelige følelser gennem sin historie." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... her og nu, som den film, der er, og med den gennemslagskraft og relevans, som den har, er 'Kapernaum' et mesterværk til tiden." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "I sit hjerte er 'Kapernaum' en picaresk fortælling og en hyldest til børn alle vegne." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mariauser/556267

En barsk, rørende og nærværende film, ser sætter tanker i gang og livet i perspektiv. Den vil du gerne se.

Mariannuser/527377

Fantastisk anderledes film, føltes næsten som en dokumentar. Super godt spillet af drengen Zain, som passer en lille baby i det fattige område af Libanon. Tak til #kinotur

Trine

Ekstremt rørende og lever op til sin oscarnominering. Utrolig barsk men vigtig historie, jeg vil virkelig anbefale alle at tage ind og se den.

Annetteuser/1291126

Det er en forfærdelig barsk, men samtidig fantastisk rørende film, der giver stof til eftertanke. Jeg er meget imponeret over børneskuespillernes (især hovedpersonen Zain’s) præstationer. Se den!!

Julie

Kapernaum er bestemt værd og se; man følger hovedpersonen Zain som har en virkelig barsk barndom, han er en dreng som man ikke kan andet end at holde af.
Filmen er dog en smule langtrukkent, men det er også det eneste som er et minus ved filmen.

Marianne

En barsk og rørende film om at leve på kanten af samfundet og på kanten af eksistensmuligheder - set fra de udsattes side.
Godt skuespil af især Zain, der er fortællingens hovedfigur.

Jeg savnede enkelte steder, at der var en oversættelse på de skilte, der var i kamerafokus - jeg kan ikke læse arabisk, og jeg sad tilbage med en oplevelse af, at der havde stået noget væsentligt.

Det skal dog ikke afholde mig fra varmt at anbefale filmen, hvis man gerne vil se noget andet end de mange franchiseproduktioner.

INGRIDuser/329937

Fantastik god, men hård film.. minder lidt om Slumdog Millionaire.. Virkelig godt spillet... især af børnene.. ja, af alle. Vil varmt anbefale den til andre.

Spidermanuser/166287

Meget underholdende film jeg fik set i dag. Mindede lidt om “Lion” på den gode måde men også en film der har noget på hjerte. Fantastisk spillet af den unge amatørskuespiller og alt i alt en varm film til en kold aften.
Kunne godt vinde en Oscar her til februar
#kinotur#godfilm#Kapernaum

Stine

God film, hvor skuespillerne gør det virkelig godt! Den er dog lidt til den lange side, som trækker en smule ned. Men bestemt anbefalelsesværdig.

Laurine

Barsk film med virkelig god præstation af den 12 årlige Zain. Skifter mellem nutid og fortid. Uforudset afslutning.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter