Thrilleren 'The Girl in the Spider's Web - Det der ikke slår os ihjel' er filmatiseringen af den fjerde bog om hackeren Lisbeth Salander.
Fortællingen følger Salander, der lever en skjult tilværelse som selvtægtshelt, da hun bliver kontaktet om et nærmest umuligt hacker-job. Hun skal hjælpe med at skaffe adgang til et tophemmeligt computerprogram, der, hvis det ender i de forkerte hænder, kan få katastrofale konsekvenser.
Salander må søge hjælp hos sin gamle ven, journalisten Mikael Blomkvist, og sammen bliver de spundet ind i et spindelvæv af løgne og mord, mens fortiden bliver ved med at hjemsøge den pressede Lisbeth.
Stieg Larssons tre første bøger blev filmatiseret i Sverige, startende med Mænd der hader kvinder fra 2009. Senere blev det første bind genindspillet på amerikansk i The Girl with the Dragon Tattoo. Fjerde roman er skrevet af David Lagercrantz, der overtog karaktererne efter Larssons død i 2004.
I rollen som Lisbeth Salander ses Claire Foy, kendt fra tv-serien 'The Crown' og First Man, og hun bliver kastet ud i en nærmest James Bond'sk thriller-plot med mørke og dystre undertoner. (copyright: kino.dk)
Rimelig fortsættelse på Salander sagaen, hvor Mikael Blomkvist desværre bare ender som en ubetydelig bifigur. Det var netop den fine balance mellem den helt almindelige mand og den exeptionelle pige som fungerede perfekt i Millenium triologien.
Ideen om en søster er glimrende og fungerer i tråd med serien men resten af universet lades i den grad i stikken. Jeg savnede de hverdagsgenvorligheder, som gav en helstøbt historie. Istedet ender det som en action thriller, som er set andre gange, bedre.
Jeg var personligt vild med David Finchers "The Girl with the Dragon Tattoo" og havde glædet mig til at se ham fuldende Millenium-trilogien. I stedet for fik vi "The Girl in the Spider's Web", og det er ikke fordi, den er helt dårlig. Der er masser af god action og et par gode præstationer undervejs, men den tager Millenium-serien i en helt anden retning, som måske ikke er så velovervejet.
Instruktør Fede Alvarez har formået at lave en solid spionthriller. Der er mange superfede actionsekvenser, f.eks. en scene, hvor Lisbeth Salander forsøger at flygte fra politiet på motorcykel over Stockholms frosne skærgård, og der bliver bygget en god verden af international spionage op. Jeg gad faktisk godt se Alvarez prøve kræfter af med en Bond-film, og der er i det hele taget ufattelig meget James Bond over denne her film.
Claire Foy er en udmærket Lisbeth Salander. Hun er følelsesmæssig kold, badass og god til at hacke, men hun bidrager ikke med noget ekstra, ligesom både Noomi Rapace og Rooney Mara gjorde. Jeg var ekstremt positivt overrasket over Sverrir Gudnason i rollen som Mikael Blomkvist. Daniel Craig gjorde det også, men Gudnason er en smule yngre og mere energisk, hvilket jeg faktisk synes klæder Blomkvist ufattelig godt. Der er også nogle gode originale karakterer i denne film, f.eks. Claes Bang som grum, østeuropæisk lejemorder og LaKeith Stanfield som no-nonsense amerikansk hemmelig agent.
Filmen har dog en masse problemer. Den laver gevaldigt om på Lisbeths baggrundshistorie, hvilket både modstrider "The Girl with the Dragon Tattoo" og de to bøger, de valgte ikke at filme. Implicit har det også store betydninger for, hvorfor Lisbeth overhovedet gør, hvad hun gør. Det virkede ellers til, at de ville undersøge forholdet mellem Lisbeth og hendes far Zalachenko, som de byggede op som en virkelig uhyggelig, mafioso-agtig udgave spillet af Mikael Persbrandt. De brugte ham dog alt for lidt i filmen, hvilket var en skam, når de nu havde hyret så god en skurk som Persbrandt. Skurkene var ufatteligt svage, og der var især én af dem, der midt ud af ingenting viste sig at være skurk, uden at man havde nogen jordisk chance for at kunne forudsige det. Især denne skurks motivationer var lidt dumme og slet ikke gennemtænkte. Derudover trækker den ufattelig meget på Bond-filmene Skyfall og Spectre i slutningen, hvilket virker en lille smule forceret.
"The Girl in the Spider's Web" er en fin spionfilm, men en meget underlig Millenium-film. Elsker du virkelig de her figurer, eller vil du bare se en god actionfilm, bør du tage og se den. Ellers ville jeg bare råde dig til at se den svenske Millenium-trilogi eller "The Girl with the Dragon Tattoo" én gang til.
Man tror man skal ind og se forsættelsen på Millennium trilogien. Men det kommer man ikke, for det første er der lavet om på baggrunds historien så den overhovedet ikke svarer overens med de tidligere film. Selve skuespillet er heller ikke på nivue. Noomi rapace og Michael nyqvist spilled så man troede på karaktererne. Claire Foy griber “Lisbeth Salander” rollen helt anderledes an. Hun er hverken lige så gennemtænkende eller intens som tidligere.
Min anbefaling er hvis man tror man skal se fortsættelsen, så bliver man skuffet. Hvis man skal se en middelmådig aktionfilm så er det kun lige ok
Snemanden var klart den ringeste film sidste år, ironisk nok er det ifølge mig The Girl In The Spiders Web der er en god kandidat til den titel i år. Virkelig virkelig skuffende
Jeg har ikke set de andre film, da jeg ikke er til film på svensk, hvilket er en ærlig sag. Men da jeg var nede, at se denne så jeg frem til det. Jeg var stor fan af filmatiseringen af Snemanden, som anmelderne sablede ned. Jeg var stor fan af den, og det var med de forventninger og tanker, at jeg takkede ja tak til at se filmen en sen mandag aften.
Jeg blev ikke skuffet.
Rigtig fint, at det foregår i Sverige, da det er autentisk og meget fint, at der er svenske skuespillere med, men det gjorde mig absolut intet, at det var på det engelske sprog. Filmen havde det hele, den intense del var især noget, som jeg faldt over.
Lisbeth Salander spilles fremragende og jeg tør godt sige, at jeg synes kritikken af hende er uforstående. Det er kun fordi, at folk nogen gange er bange for at prøve nye ting, det kan jeg også selv være - men man er fandme nødt til at være åben i film verdenen.
Glemmer man de andre film om Salander (og ser bort fra bogen), når man ser denne, er det faktisk en ganske udemærket film.
Hvis man kan se bort fra den oprigtige historie om at hun slår sin far ihjel ved at brænde ham, samt andre detaljer, og bare tænker at nu skal jeg se en god action film, så bliver man underholdt med masser af action fra start til slut.
Jeg blev underholdt.
Mission Impossible på østrogen og helt uden det kvabbede medlem scientology Tom Cruise. Det er ikke noget mesterværk, men det er sgu underholdende
Så har jeg fået en ny superhelt,Claire Foy. I sammenligning med denne film,er James Bond film næsten kedelige,men også kun næsten.
Har heldigvis ikke læst bøgerne. Den forrige Lisbeth Salander var også virkelig god, og filmen god,men synes denne var bedre.
Mere spektakulær,mere spændende,mere ægte.Den var både dyb,overfladisk,rodet,uhyggelig,alvorlig, men også lidt humor ,mærkeligt nok.Og nogen helt vilde scener,som jeg ikke vil afsløre her.Claes Bang var iøvrigt også en meget overbevisende skurk.Det var en meget bedre oplevelse end forventet.Ja en slags mission impossible, lige så underholdende
Bruger anmeldelser (15)
Skriv din egen anmeldelse