Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

A Star Is Born - Encore

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en romantisk og tiltagende konfliktfyldt stemning. Den indeholder en del scener præget af stærke følelsesudbrud, selvskadende adfærd og personer der er ude af fatning. Flere scener indeholder slagsmål, hvori personer bliver slået i hovedet. Idet det voldsomme ikke er udpenslet, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
21.03.2019
| |
2 timer 27 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
A Star Is Born - Encore
|
Versioner: se alle
2D, Sidste chance, 2D IMAX, Babybio, Seniorbio, Strikkebio, Særvisning
|
Billetter

Filmen 'A Star is Born – Encore' er en længere version af publikumshittet om den stærke kærlighed mellem to musikere.

På vej hjem fra en koncert møder den alkoholiserede rockstjerne Jack tjeneren og natklubsangerinden Ally. I takt med at kærligheden blomstrer mellem de to, får Ally den selvtillid, hun altid har manglet for at blive en stjerne.

Den nye udgave indeholder to helt nye scener samt længere varianter af eksisterende scener, herunder a cappella versionen af den Oscar-vindende sang 'Shallow'.

Herudover vil filmen også indeholde sangen 'Is That Alright?', der hidtil kun har været at finde på soundtracket.

'A Star Is Born' er den tredje genindspilning af klassikeren fra 1937, der havde Janet Gaynor i rollen som den aspirerende skuespillerinde, mens 70er-versionen havde Barbara Streisand og Kris Kristofferson i hovedrollerne.

Lady Gaga imponerer i hovedrollen over for Bradley Cooper, der ikke bare springer ud som sanger, men som også har instrueret og skrevet manuskriptet bag den allerede kæmpemæssige succesfilm. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1490 votes)
5.3
5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'A Star is Born' er, i al stilfærdighed, en magtdemonstration. Sjældent er det helt store melodrama blevet fortalt så vedkommende, med så intim intensitet." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Bradley Cooper føler tydeligvis stor kærlighed til både historie og alle karakterer i filmen, og det skinner igennem fra filmens åbningskoncertscene til rulleteksterne. Smukt." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "'A Star Is Born' virker nærmest designet til at deltage i det Oscar-kapløb, den allerede spås gode chancer i. Det kan man jo alt efter temperament tage som en advarsel eller en anbefaling. Jeg tager bare en tudekiks i stedet." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det er pænt sandsynligt, at både Cooper og Gaga finder sig en flottere plads på stjernehimlen oven på 'A Star Is Born'." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'A Star is Born' er i 2018-versionen et vidunderligt filmdrama, der emmer af old Hollywood, til trods for at den nænsomt og helt lydefrit er blevet opdateret til vores tid." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Man kunne have forestillet sig virkelig mange skrækkelige genindspilninger af 'A Star is Born', men Bradley Coopers går rent hjem og gør det først og fremmest takket være Lady Gaga." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Cooper instruerer diskret og eksemplarisk." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Thomas

Havde glædet mig til denne film, og den skuffede ikke. Fantastisk musik og eminent skuespil af Lady Gaga og Bradley Cooper. Viser at livet ikke altid er en dans på roser selvom man får den succes og anderkendelse man søger. Bedste film længe

Jonas

A Star is Born var en af de film, jeg glædede mig mest til at se i 2018, og den skuffede ikke. Bradley Cooper har formået at lave en følelsmæssig stærk, smuk og tragisk film med fantastisk musik.

Skuespillet i denne her film er virkelig imponerende. Bradley Cooper spiller fantastisk som afdanket rockstjerne med et alkoholproblem, og han synger overraskende godt. På samme måde spiller Lady Gaga også overraskende godt taget i betragtning, at hun er sanger. Hun og Cooper har en god kemi, der er godt på vej op imod den kemi, Emma Stone og Ryan Gosling havde i La La Land. Sam Elliot leverer også en ufattelig stærk præstation.

Cooper har formået at fortælle en fantastisk historie om den korte lykke, en person kan opleve før sit livs nedtur, og om både de gode og dårlige aspekter af berømmelse. Cinematografisk er filmen også fantastisk. Koncertscenerne blev optaget live foran et kæmpe publikum, hvilket giver en fantastisk stemning, og kameraet hviler tit bare på figurerne i følelsesmæssige øjeblikke.

Filmen har fantastisk musik. "Shallow" især er en fantastisk sang, som bliver siddende i dig længe, men kan også lide "Black Eyes", "Maybe It's Time" og "Look What I Found". Jeg har virkelig fået respekt for Lady Gaga efter at have set denne her film, simpelthen fordi at sangene er så fantastiske og varierer meget i genre. Der er alt fra rock og country til storslåede ballader og (god) generisk pop.

Når det så er sagt, har jeg nogle få problemer med filmen. Det er ikke alle sange eller dele af sange, Lady Gaga synger lige godt. Hun er klart bedst, når hun kan synge løs og kræftigt i fuldregister, men knapt så godt i falset. Derudover er der en konflikt mellem Cooper og Elliots figurer, jeg synes kommer alt for tidligt i filmen. Til sidst er hele den måde, Cooper gør kur til Gaga på, en smule creepy. Det er meget tydeligt, at begge parter kan lide hinanden, men på nogle punkter fremstår det altså lidt, som om Cooper er en kendt grisebasse, der gør tjenester for en talentfuld, men smuk ung kvinde med håbet om, at hun vil ende i et forhold med ham. Måske er dog meningen, og de to figurer har et legitimt stærkt forhold med både op- og nedture.

A Star is Born er nok den stærkeste musikfilm, jeg har set i biffen siden La La Land. Bradley Cooper har lavet en fantastisk film, og må han lave mange flere fremover.

Lauritsuser/478980

Pragtfuld musik film. Musikken, sangerne bærer filmen helt ud.

Henrietteuser/925112

En helt fantastisk film. Vi vidste ikke hvad vi gik ind til. Vi blev gladeligt overraskede.
Jeg fik gåsehud et par gange af Lady Gagas stemme. Kan varmt anbefales.

Hanne

Den bedste film jeg har set længe, de priser den/ de er tildelt så velfortjent fantastisk film og så godt spillet kan varmt anbefales

Gitteuser/260974

Kan varmt anbefales.

Amira Kh

Virkelig god film!

Piauser/710688

Skøn, helstøbt og gennemsmuk film.. Oscar materiale..

Helle

Skal bare ses. Fedt oplevelse - en virkelig god film - den bedste jeg har set længe og som jeg sagtens kunne gå ind og se igen. God musik og de spiller bare så godt. Fantastisk

annette

og jeg er ikke særligt vild med genren - og musikken er fantastisk - den skal vist ses mange gange fremover

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.