Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Bumblebee

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen veksler mellem en actionpræget, konfliktfyldt og varm stemning. Den indeholder adskillige action-scener med kampe mellem store robotter og mennesker, skyderier, biljagter og eksplosioner. I flere scener såres og lemlæstes en robot af fjendtlige robotter. I et par kortvarige scener bliver mennesker angrebet af robotter og pulveriseres. I andre scener ses hovedkarakteren græde over et savnet familiemedlem og i frygt for at skulle miste en nær ven. Filmen foregår imidlertid i et urealistisk science fiction univers. Filmens hovedkarakterer er handlekraftige og kommer enten ikke alvorligt til skade eller bliver fikset igen. Kampene og volden er ublodig og ikke udpenslet, og filmen har en positiv forløsning. Endelig vil mange børn genkende robotterne fra legetøjsverdenens transformer-figurer. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
03.01.2019
| |
1 time 54 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Bumblebee
|
Versioner: se alle
2D, 3D, IMAX 3D, 4DX 2D, 2D Sidste Ch, Babybio 2D
|

Actionfilmen 'Bumblebee' er den sjette film i Transformers-franchisen. Den forrige film i serien var Transformers: The Last Knight.

Filmen er et spin-off centreret om Bumblebee-robottens historie og foregår i 1987. Bumblebee er på flugt fra planeten Cybertron og holder sig nu skjult på Jorden. Elite-soldaten Agent Burns og decepticon'erne Dropkick og Shatter er lige i hælene på den gule Autobot, og derfor skjuler han sig på en losseplads i en lille strandby i Californien. 

Den snart 18-årige Charlie opdager en dag en gul, støvet Volkswagen Beetle under en presenning hos en mekaniker, og hun får bilen med hjem. I sin garage folder Bumblebee sig ud, og pludselig står Charlie med en robot i stedet for en bil. Dette åbner op for en helt ny verden for den unge teenager. 

Den 21-årige Hailee Steinfeld, der fik sit gennembrud - og en Oscar-nominering - som Mattie Ross i Ethan og Joel Coen-filmen True Grit tilbage i 2010, spiller Charlie Watson.

Hun spiller mod wrestling superstjernen John Cena, der ligesom WWE-forgængerne Dwayne Johnson og Dave Bautista har valgt at forlade ringen og springe ud i skuespillet. Han har tidligere bl.a. været med i Daddy's Home 2 samt The Marine.

'Bumblebee' instrueres af manden bag den roste animationsfilm Kubo - den modige samurai og er produeret af Michael Bay, der også har stået bag de andre film i franchisen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (97 votes)
4.7
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... som kulørt underholdning er 'Bumblebee' trukket helt ud i overhalingsbanen og er den vel nok mest vellykkede film i serien." (Thomas Brunstrøm)

  • Weekendavisen

    "'Bumblebee' tager det bedste fra 'E.T'. og genbruger varmen og den gode nærkontakt. Men filmen gør det uden at efterligne. For resten har Steven Spielberg været med til at producere 'Bumblebee'." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ruffy

Ville godt havde haft de cuttede 20-30% af pigens spille tid og givet dem til Bumblebee og skurkene. Syntes der var ALT for meget om hende :(

Alt andet var super fedt! :D

TheDayDreamer

Så kom den første biografoplevelse i 2019 for mig - og valget faldt på Transformers spin-off filmen "Bumblebee"

Normalt lægger jeg ikke meget vægt i anmeldelser, for de kan jo have en helt anden mening end jeg har - men i dette tilfælde havde jeg hørt gode ting, og det viste sig at jeg for engangs skyld var enig :)

En ting som rigtig mange anmeldere har bidt mærke i, er det faktum at den her film, til forskel fra de andre, er langt mere hjertevarm, og der er flere følelser i - og det er virkelig også noget der i min bog er med til at trække den op! Publikummet til Transformers filmene er normalt nok mest adrenalin- og actionelskende personer, så de bliver ikke nødvendigvis lige så glade for denne film i serien som resten - for selvom der dog er et vist element af "Crash-boom-bang!", så er dette kapitel i bund og grund om Bumblebee, og hans første møde med mennesker på Jorden, forholdet imellem ham og pigen Charlie (Hailee Steinfeld), og hvordan det påvirker dem begge. De nyder både godt af hinandens selskab, og der er en masse kærlige og sjove øjeblikke i filmen som vil få smilet frem på læben, samtidig med at den er optaget i Californien, så vi ser en masse solskin, strand- og kystscener, hvilket bare giver hele stemningen et postivt pift (jeg er vild med sådan noget xD) :)

Bumblebee har, selv i de originale film, været en karakter som vi som biografgængere følte et større tilhørsforhold til, og empati for, da han er "beskytteren" for hovedrollen, og har et mere personligt forhold til dem - så det giver mening at den første (og måske eneste) spin-off film handler om ham - for han er et følelsesladet væsen, og der er så mange søde scener imellem ham og Charlie.

Derudover giver filmen også svar på hvorfor han er på Jorden i første omgang, hvordan han mistede sin stemme (man hører hvordan han lyder i starten! YAAAY!), og hvorfor det lige er en VW Beetle han skifter form til

Sidst men ikke mindst skal nævnes at filmen foregår i 80'erne, og det bærer både stilen og ikke mindst soundtracket meget præg af - hvilket bl.a betyder at der (synes jeg) er nogle meget fede sange med! (y)

Bl.a denne sang lavet specifikt til filmen, af Hailee Steinfeld:
https://www.youtube.com/watch?v=4Z1Gx3DYVqs

Det er en film for alle :)

rene

dejlig film, og befriende med en kvinde der faktisk har noget mellem ørene

Mads

Fantastisk film alle bør se

Anca

very nice movie!

René Munch Nielsen

Er det ikke lidt forkert at kalde det Transformers 6: Bumblebee når det er en spin-off film. Der er jo en Nr. 6 på vej om nogle år som slutter den anden trilogi.

Mette Olsen

Hej, dette er den sjette Transformers film og nr. 7 udkommer i 2019, som du også kan se under vores kommende film sektion.

Mvh. Mette Olsen / Content Assistent @kino.dk

Andersuser/992401

Bumblebee er lidt af et soft reboot og ikke en efterfølger til Bay's fem forrige film. Studiet forsøger sig også at tage lidt afstand fra de gamle. Alle Transformers robotternes har andre designs end, hvad vi hidtil har set. Bumblebee er ikke Transformers 6.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.