Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Ternet Ninja

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en humoristisk grundstemning, men indeholder også en del scener med voldsomt indhold. Filmens åbningsscene indeholder grov mishandling af børn i en thailandsk sweatshop. I denne scene ses et barn blive tævet ihjel med en stok af voksenpersoner, der er fremstillet som meget truende. I en anden sekvens ses dødelige kampe mellem ninjaer og samuraier, og der høres skrig fra børn, der brænder inde i et hus. I en længere sekvens trues et barn af en figur, der ellers har været en ven, og han må alene forsøge at stoppe figuren, der har truet med at ville dræbe barnets familiemedlemmer. Endvidere indeholder filmen scener med lettere uhyggeligt indhold og enkelte chokeffekter. Filmen foregår imidlertid i et urealistisk animationsunivers og er fortalt med ironi og humor. Filmens brug af humor i fremstillingen af de mest voldsomme begivenheder menes dog ikke at ville blive afkodet som en formildende faktor af de yngste børn i alderen 7-11 år. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på denne aldersgruppe, og den får derfor en 11-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
25.12.2018
| |
1 time 21 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Ternet Ninja
|
Versioner: se alle
2D, Danske undertekster, Babybio
|
Billetter

Animationsfilmen 'Ternet Ninja' er en filmatisering af Anders 'Anden' Matthesens populære børnebog af samme navn.

Filmen følger teenageren Aske, der får en Ninja-dukke af sin onkel Stewart, da han vender hjem fra Thailand. Dukken viser sig imidlertidigt at være levende, dødens farlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn over for manden, som ejer fabrikken, den er lavet på.

Den ternede ninja hjælper Aske med hans problemer, og drengen lover til gengæld at hjælpe dukken, uden helt at vide, hvad det indebærer. Dukken er fast besluttet på at få hævn ved at slå den skuppelløse direktør ihjel, men Aske insisterer på, at der er en bedre løsning. 

Det er komikerens anden animationsfilm efter den succesfulde Terkel i knibe, og denne gang skal Anders Matthesen både skrive, instruere og lægge stemme til filmen.

Anders Matthesen har også tidligere skrevet og instrueret komedien Sorte kugler, hvor han også havde hovedrollen.

I filmen får vi at se op til flere karakterer fra 'Terkel i knibe'; Bl.a. Terkel selv og den fordrukne sømand Stewart Stardust. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (740 votes)
5.2
4.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... ninjaen [...] er det bedste af det hele. Det er lykkedes at lave den så realistisk, at det er lige før, man frygter, at den vil hoppe ud af lærredet og ridse én med samurai-sværdet, hvis man griner på det forkerte tidspunkt!" (Louise Kidde Sauntved)

  • Ekstra Bladet

    "... lad os bare slå det fast med det samme: En ny klassiker er født." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det er balancen mellem det renhjertede og det grovkornede, der gør 'Ternet Ninja' til en vinder." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Anders Matthesen lykkedes på overbevisende vis at lave en opbyggelig moralsk fortælling for børn uden at løfte pegefingeren." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Tonen fra 'Terkel i knibe' lever videre, men 'Ternet Ninja' er på alle måder en dybere og bedre fortælling. Sikkert fordi den vil noget mere. [...] Stilen rykker, og budskabet holder. Vi lever i en giftig tid. 'Ternet Ninja' er effektiv medicin." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus

Denne film er et mesterværk, den er efter min mening bedre end Terkel I Knibe, og det var en af mine yndlingsfilm i mange år. Kan kun anbefales, den er genial.

Rose Lambaa-Langlo

Var inde og se Anders Matthesens film "Ternet Ninja" i biografen. Som altid er det kvalitet, drysset med god humor der bliver leveret. En VIRKELIG god film, ligesom bogen. Kan helt klart anbefales. Der var en super god stemning i biografen. Det føltes nærmest som at være til stand-up show med Anden selv.
Skal uden tvivl ind og se den igen!
Go' fornøjelse!

Jacob

Drengen Aske er en helt almindelig knægt, der tumler med hverdagens problemer. Hans mors dumme kæreste Jørn, samt Jørns mindst ligeså dumme søn Sune, bøllen på skolen Glenn, og så dagdrømmer han om Jessica. Da familiens farverige midtpunkt onkel Stuart vender hjem fra Thailand, så får Aske en ganske særlig tøjdukke i fødselsdagsgave. Den ternede ninja vise sig at være levende, og de to indleder et samarbejde, hvor Aske får hjælp med sine plageånder, og skal til gengæld opstøve den onde Philip Eberfrø.

Hele 14 år er gået siden Terkel i knibe, og historien handler nu om Terkels fætter Aske. Ligesom Terkel vokser han op med en mor som ikke helt forstår ham, og fortsættelsen er ligeså vellykket som Matthesens første animationsfilm. Det hele har fået et tiltrængt ansigtsløft, og den absurde humor er heldigvis stadig en del af universet.

Matias

Hvis ikke jeg får billetten i julegave, så køber jeg den selv dagen efter.

Mie Have

Virkelig en herlig film, hvor spas og budskaber kommer igennem på en meget spiselig måde. Kan klart anbefales til alle med et humoristisk sind!

leakinguser/171327

En super fed film!

Jeg var inde til forpremiere på Anders Matthesen's Ternet Ninja. Jeg havde en god ide hvad jeg skulle ind og se, da jeg også har læst bogen. Jeg blev ikke skuffet. Man kan mærke, at der er kælet for detaljer og filmen er gennemført sjov. Der er tonsvis af popkultur referencer og andre sjove referencer til ting og personer fra Anden's univers.

På trods af min alder, der nærmer sig 30. Så var det ikke en mindre sjov oplevelse. Jeg synes helt klart, at dette må være det store danske film i Julen. Jeg kan klart anbefale, at tage ind og se filmen.

Jeg var også overrasket hvor god musikken i denne film var. Men igen hvad ellers kan man forvente af Danmarks bedste komiker/multikunstner. Hvis du synes "Terkel I Knibe" er sjovt og underholdende. Så er dette en dobbelt op på grineren. Af en eller anden grund, så har jeg mega meget lyst til Pesto efter denne film :)

Go' fornøjelse!

Magnususer/539959

For sh... jeg glæder mig.
Bogen var da alt for sjov.
Glæder mig vildt meget.

Martin

skal helt klart ind og se den

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.