Animationsfilmen 'Grinchen' er baseret på Dr. Seuss' populære historie om den grønne julehader, der igen er klar til at sprede dårlig julestemning.
Grinchen ønsker bare fred og ro, så da Hvemmerne erklærer, at deres julefest skal være den største nogensinde, ser han ingen anden udvej end at klæde sig ud som julemand og ødelægge deres stort anlagte fejring.
Filmen udkommer 18 år efter Grinchen - Julen er stjålet med Jim Carrey i hovedrollen. Denne gang har Beneditch Cumberbatch overtager titelrollen som den sure skabning i den engelske version.
'Grinchen' er instrueret af folkene bag Kæledyrenes hemmelige liv. Filmen vises både på dansk og på engelsk uden undertekster.
Jeg hadede virklig filmudgaven med Jim Carrey og havde derfor ikke planer om at skulle udsætte mig for mere Grinchen. Men pludselig var den animerede version i fjernsynet, og den har en helt anden og nuttet charme. Meget mindre overgearet (hvilket er temmelig overraskende for tidens animationsfilm) og en vældig sød julefilm. 3½ stjerner.
Grinchen er sjov for alle i alderen 6 og opefter.Den kan blive en fast julefilm i hjemmet hos mange fremover.
Men jeg synes stadig den gamle med Jim Carrey er bedre :)
Men helt klart seværdigt.
Jeg var så heldig at se den i originalversionen til forpremiere d. 27. november, så jeg kan ikke udtale mig om hvordan den stemmerne er i den danske version. Men stemmerne er gode og godt castet i originalversionen og man kan tydeligt høre de har hygget sig med at indtale dem. Jeg håber folk der ser den danske version får en lige så god oplevelse.
Det er en varm og sjov julefilm med en god morale som jeg er sikker på vil gå rent ind hos ungerne. Selv vi voksne har også godt af at blive mindet om fra tid til anden hvad julen rent faktisk handler om.
Man er godt underholdt fra start til slut, der er masser af gode grin og man skal i den grad være lavet af granit hvis ikke man også kniber en enkelt lille tåre eller to :)
Bruger anmeldelser (6)
Skriv din egen anmeldelse