Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The House That Jack Built

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en meget mørk og ildevarslende stemning og fokuserer på en psykotisk morders sadistiske drab på tilfældige mennesker. Filmen indeholder utallige realistiske, ekstremt brutale og blodigt udpenslede fremstillinger af lemlæstelse og mord på kvinder, mænd og børn. Ofte dvæler scenerne ved ofrenes angst og smerte og morderens sadistiske leg med sine ofre. I en scene ses, hvordan en kvinde dræbes ved slag i hovedet med en donkraft. I en anden scene ses børn blive brutalt myrdet for øjnene af deres mor. I en tredje scene ses, hvordan morderen på grotesk vis skænder et børnelig kirurgisk. Dette er blot tre af en lang række voldsomme scener. Desuden indeholder filmen en del autentiske optagelser og billeder af drab og lig fra krig og folkemord. På grund af filmens brutale og udpenslede fremstilling af vold og mord, vurderes filmen at kunne virke skræmmende og grænseoverskridende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
29.11.2018
| |
2 timer 32 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The House That Jack Built
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|
Billetter

I Lars von Triers thriller ’The House That Jack Built’ følger vi seriemorderen Jack, der i en periode på 12 år myrder løs i kunstens navn. Filmen foregår i 1970ernes USA, og Jack har gjort det til sin fremmeste opgave at præsentere hvert mord som et kunstværk i sig selv.

Men seriemorderen tager større og større risici i sin søgen efter det perfekte drab, mens politiet, og den uundgåelige anholdelse, kommer stadig tættere på. Imens oplever Jack en slags eksistentiel krise, der sætter ham over for en mystisk person ved navn Verge, som lytter og bidrager sarkastisk til psykopatens selvransagelse.

'The House That Jack Built' er Lars von Triers nyeste, yderst brutale og måske mest selvreflekterende film. Trier har tidligere begået debatskabende film, og hvor Dancer in the Dark indbragte ham Guldpalmen i Cannes, men den eksplicitte gru fra Antichrist kan bedre sammenlignes med seriemorderfilmen.

54-årige Matt Dillon, der havde sin storhedstid i 1980erne og 1990ernes Hollywood, spiller Jack, mens et internationalt skuespillerhold flankerer titelrollen, deriblandt danske Sofie Gråbøl, schweiziske Bruno Ganz og amerikanske Uma Thurman. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (70 votes)
3.2
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Som splatterfilm er 'The House that Jack Built' både uhyggelig, kølig og skræmmende." (Sarah Iben Almbjerg)

  • BT

    "... selv med de allertykkeste Holger-Fortolker-briller på er det svært at se von Triers til dato mest sadistiske og blodige film til dato som ret meget andet end tomme provokationer, hvis dybeste og måske eneste egentlige mål er at forarge." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "Dillon gør det fremragende som den på en gang storskrydende og klynkende Jack, der kompenserer for sine fallerede arkitektdrømme ved at betragte sine mord som kunst." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "... 'The House That Jack Built' [står] som Triers hidtil mest imødekommende film, et angreb på menneskets iboende grusomhed og ikke mindst et angreb på den trang til at svælge i mord og død, som præger vores kultur og medier." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... Triers seneste vanvidsepose [rummer] både stor skønhed, en palimpsest af undersøgelsesfelter og en forsonende, frostkold humor, der helt givet ikke er for enhver." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... Lars von Trier [laver] på godt og ondt stadig film, der ikke ligner de andres eller overholder de normale spilleregler." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Der er dækning for alle anklagerne. Her er misantropi og misogyni, berøringsangst og perfiditet, en trang til at fråse i ondskab." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
William

Sikke dog manden tilfredstiller sit ego med denne film. Jeg savner dengang, han lavede værker, som faktisk var biografturen værd. The House That Was In A Movie With A Longass Title var 5 akter og en kogeren epilogue for langt til mig, når alt det havde at byde på, var selvhøjtidelige gentagelser af ting og scener, som filmen gentog igen og igen og igen. Filmen taler ned til sit publikum, og jeg hader, hvordan Lars tror, at folk er for dumme til at forstå hans åbenlyse metaforer/algorier osv. Det her er jo ikke kunst, det er en uoriginal skabelon, som bliver banket ihjel med genbrug af alt det middelmådige fra lignende værker.

Drabsscenerne er væmmelige, som forventet, men gå amok hvor udpensles de på den mest anti-apetit agtige måde. Og når filmen/historien i sig selv ikke er noget at komme efter, bliver drabsscenerne hurtigt for meget. Vil hellere dø en langsom død end at se dette lort igen.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.