Cookie- og Privatlivspolitik

Midnight Sun

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en emotionel men også varm og humoristisk grundtone. Filmens hovedfigur lider af en potentielt dødelig sygdom, og både hun selv og hendes nærmeste skal i filmen forholde sig til deres sorg over dette. Da historien fortælles i et realistisk og genkendeligt univers, kan det være store følelser at håndtere for børn under 11 år. Desuden indeholder filmen dramatiske scener, hvor filmens hovedkarakter desperat må haste i sikkerhed, da hun ikke kan tåle sollys. Det vurderes således, at filmen vil kunne skræmme børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
12.04.2018
| |
1 time 31 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Midnight Sun
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

I det romantiske drama 'Midnight Sun' lider 17-årige Katie af en sjælden sygdom, der gør, at hun ikke kan tåle sollys.

Pigen, der bor alene med sin beskyttende og kærlige far, bevæger sig derfor kun udenfor sit hjem om aftenen. En dag møder hun den flotte Charlie, og i løbet af sommeren indleder de to et romantisk forhold.

Men Katie har ikke fortalt Charlie om sin tilstand, så snart opstår komplikationerne.

'Midnight Sun' er en genindspilning af en japansk film af samme navn og placerer sig i bølgen af romantiske film for unge, hvor sygdom spiller en central rolle som fx En flænge i himlen og Alt eller intet.

Hovedrollen spilles af Bella Thorne kendt fra teenagekomedien The Duff, mens Patrick Schwarzenegger spiller den søde Charlie - en helt anden type rolle end hans far, action-legenden Arnold Schwarzenegger, er kendt for. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (158 votes)
4.8
2

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "Handlingen i denne amerikanske teen-tåreperser er nemlig så fyldt med huller, at man får lyst til at hyle." (Henning Høeg)

  • Politiken

    "Optakt til en Twilight-episode? Næ, samme målgruppe, men vampyrerne er her højst bag kameraet." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Jeg så 'Midnight Sun' sammen med Rose, min nykonfirmerede datter på 14. Vi var glade og godt underholdt, men vil næppe ligge vågne for at tænke over filmen. Se den med sentimentale veninder og husk at tage lommetørklæderne med." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ines

En rigtig sød film, hvor vi får lov til at følge en alvorlig syg pige på hendes rejse gennem livet og kærlighedens verden. Historien er sød, og dejligt med en anderledes slutning på sådan en chickflick.

Jeg er meget positivt overrasket over skuespillet, jeg mener, jeg havde ikke de store forventninger til Patrick Schwarzenegger, men må sige han overraskede mig positivt. Glæder mig til at se hvor hans karriere fører ham hen.

Men når det kommer til Bella Thorne, puha, der havde jeg forventet rigtig dårligt skuespil og at jeg ikke ville "tro" på den rolle som kun spiller, da hun har det samme problem som Kirsten Steward, med det følelsesløse ansigtsudtryk. Men overraskende nok så gjorde hun det faktisk ret fint og formåede at spille Katie på en overbevisende måde.

Jan

En helt igennem flot og fantastisk film.
Velspillede roller, god historie og en rigtig tåre perser...

Virkelig en fantastisk film, men historie og budskab.
Kan KLART anbefales - husk lommetørklæde !

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.