Spion-komedien Johnny English slår til igen er tredje film i serien om den klodsede hemmelige agent. Rowan Atkinson vender tilbage i hovedrollen, som han oprindeligt spillede i Johnny English og efterfølgeren Johnny English – født på ny.
Efter et cyber-angreb afslører identiteterne på alle undercover agenter i Storbritannien, tvinges den patriotiske Johnny English ud af pension for at jage hackeren og redde England. Som et led i hans mission må Johnny finde sig til rette med ny teknologi for at fuldføre hans mission – bl.a. virtual reality.
Johnny English er en mand med meget få færdigheder og en tendens til at latterliggøre sig selv og alle omkring ham pga. hans lave intelligens og uheldige natur.
Udover 'Rowan Atkinson' vender Ben Miller også tilbage som den langt mere kompetente Bough fra den originale film.
Filmen og dens forgængere er bl.a. en parodi af den ikoniske James Bond-serie. Hovedkarakteren har også mange ligheder med Atkinsons populære Mr. Bean-karakter. (copyright: kino.dk)
JOHNNY ENGLISH er på mange måder en rigtig sjov film.
Men det er nok ved og være tid til at sige farvel til JOHNNY ENGLISH.
Selvom at 3. omgang med Johnny English er en forbedring i forhold til 2'eren, så når den desværre ikke 1'erens højder (som egentlig også kun er en okay komedie).
Men den fik mig dog til at trække på smilebåndet et par gange, og den VR sekvens er uden tvivl filmens højdepunkt hos mig.
Det er måske ikke super originalt eller opfindsomt, men det er momentvis ganske underholdende.
Og det er jo i bund og grund derfor man skulle se den.
Det er en lunken omgang komedie man får serveret, men den er letfordøjelig.
Jeg havde set frem til denne film, er stor fan af Rowan Atkinson og hans kiksede måde at være morsom på.
Og lad mig side det på den måde - jeg blev ikke skuffet.
Rollen Johnny English er på alle måder lige i hans ånd.
Han begår som vanligt en masse dumme ting, hvoraf han vanen tro ikke opdager de fleste af dem, selv om han ind i mellem selv opdager konsekvenserne af nogle af bøfferne...
Men well - hvis man bare ignorerer skaderne og lader som om det INTET har med sig selv at gøre - så løser det sig helt af sig selv !!! Sådan cirka....
Absolut værd at se - godt spillet - god action, og MASSER af pinlige situationer at grine af !!
Johnny English har trukket sig tilbage som geografilærer, mens han træner eleverne i spionage, for at mindes et mere spændende liv. Da et mystisk hackerangreb afslører alle MI7’s agenter, så må man hive pensionerede folk tilbage i feltet, og English får en ny chance i Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste.
Rowan Atkinson har uden tvivl moret sig i sin parodi på James Bond, så har serien aldrig haft helt samme pontus som Austin Powers, og her tredje gang trak jeg kun på smilebåndet et par gang. Selvom man næppe må forvente et indviklet plot med en kringlet skurk, så er mødet med Jason Volta i bedste fald glemsomt. Men Rowan Atkinson er altid værd at se, og det betyder man er mere tilbøjelig til at være overbærende med filmen.
De to første film i agentkomediesagaen om Johnny English var pænt sjove, så treeren, og den vistnok sidste, Johnny English Strikes Again, skulle naturligvis også ses. Så jeg smuttede i Lyngby Bio, med en af mine faste biografmakkere, lige efter arbejde på premieredagen for at se den. Ud over os to, var der kun fire ungervende til stede i salen, hvilket naturligvis ikke ligefrem er med til at bringe stemningen på kogepunktet …
English har trukket sig tilbage fra livet som superagent og arbejder nu som lærer på en fin privatskole. Nogle computerhackere offentliggør alle operative agenters navne. Derfor beslutter premierministeren sig nødtvunget for at hive English tilbage til aktiv tjeneste i MI7, for at opklare sagen og finde de skyldige. Johnny English og hans gamle makker, agent Bough, kaster sig over sagen med deres sædvanlige absurde tro på egne evner. Undervejs må de krydse klinger med både den underskønne russiske agent, Ophelia og den skruppelløse techwiz, Jason. Deres kamp fører dem, udover gennem Londons gader, også til den franske riviera og den skotske kyst …
Johnny English Strikes Again – for the last time …
Johnny English Strikes Again fortsætter både historie- og stilmæssigt der hvor de to første film slap. Dog virker det som om at både Rowan Atkinson og hele teamet kører noget på autopilot, da fjollerierne, som hele filmen jo er bygget om omkring, savner en del skarphed i udførslen. Fra en mand der startede med Not the Nine O’Clock News tilbage sidst i 70’erne, og har givet os Black Adder i 80’erne og Mr. Bean siden starten af 90’erne, kunne man godt forvente lidt mere fra, skulle jeg mene. Og her ser jeg helt bort fra den temmeligt pauvre præstation han leverede i hans, så vidt jeg ved, eneste seriøse rolle ever, TV-serien om Maigret fra 2016-17.
Som antydet så er skuespilleriet i Johnny English Strikes Again ikke ligefrem second to none, men Olga Kurylenko (Ophelia) klæder helt sikkert ethvert lærred og Emma Thompson (Prime Minister) tilføjer enhver rolle lidt klasse.
Instruktøren bag Johnny English Strikes Again, David Kerr er manden bag flere afsnit af flere engelske TV-serier gennem de de sidste 20-ish år … TV-serier som jeg vist ikke har set et eneste afsnit af. Derfor kan han jo godt være dygtig. Det er så bare ikke rigtigt noget der skinner igennem i denne film. Måske har instruktørens opgave blot været og lave en hæderlig afslutning på Johnny English-sagaen, uden at have fået stillet det helt store budget til rådighed. Hvad ved jeg?
Lydsporet til Johnny English Strikes Again står for store dele af filmens vedkommende af lettere pumpede engelsk 80’er hits. Og det er jo altid et trick der straks gør mig mere positivt stemt. Lydeffekterne er som det sig hør og bør i denne type komedier, lettere overdrevne, uden at det løber af sporet. Fotografen har leveret en temmlig uinspirerende løsning her. Der er absolut intet nyt her at komme efter. En filmisk set gennemsnitlig standardvare som hverken imponerer eller skuffer.
Konklusion – Johnny English Strikes Again
Jeg havde, måske lidt naivt, håbet på at English ville sige farvel med et brag, der bliver så mere til et gigantisk plask … i bogstaveligste forstand :) Well, Johnny English Strikes Again er ikke en film der gør at man kaster sig rundt i sædet i latterkramper, men et par håndfulde smågrin kaster den absolut sig, derfor får den tre halvstore stjerner.
Super morsom. Jeg fatter igen ikke de professionelle anmeldere. Den leverer det, den lover, og vi grinede fra start til slut. 19, 21 og to på 51 år
... mener du simpelthen at der er tale om et mesterværk, som dine seks stjerner indikerer? Fair nok, hvis du mener det. Personligt har jeg set langt bedre film i den genre, som så mindst skulle have otte stjerner, og dermed springe skalaen ...
MR.Bean og James Bond mødes i Johnny English. Det er sjovt, plat og komisk og man skal se filmen for at få en på grineren. Det er overkarrikeret og hylende morsomt. Hele salen hoppede i stolene af grin, og så har filmen gjort det den skulle - underholde.
Bruger anmeldelser (10)
Skriv din egen anmeldelse