Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Bohemian Rhapsody

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en positiv grundstemning men indeholder også triste passager og scener med skænderier og følelsesudbrud. I en scene, der fremstilles gennem hovedfigurens synsvinkel, opleves hans omverden forvrænget og lettere mareridtsagtigt. Da filmen grundlæggende har en positiv og ofte humoristisk stemning, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
01.11.2018
| |
2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Bohemian Rhapsody
|
Versioner: se alle
2D, Sing-A-Long (uden danske tekster), 4DX 2D, Babybio, Seniorbio, Level 7
|
Billetter

Den biografiske film 'Bohemian Rhapsody' handler om Queen, et af de største rockbands nogensinde, og deres karismatiske forsanger Freddie Mercury.

I starten af 70erne møder den unge immigrant Freddie et lille band, der mangler en forsanger. De kalder sig Queen og sparer sammen til at indspille et album.

Freddies vilde fremtoning og ikke mindst hans imponerende vokal baner hurtigt vejen for et regulært gennembrud, og snart er Queen på alles læber og på alle hitlister.

Bandet har en fremragende kreativ periode, hvor de unge briter bl.a. lukker sig inde på en bondegård for at skabe et af mesterværkerne indenfor rockmusik, nemlig den eksperimenterende 'Bohemian Rhapsody'. Men bag kulissen lurer tragedien, da Freddie kæmper med at finde sig selv, sin seksualitet og i sidste ende at føle sig elsket i en verden, hvor han aldrig har følt sig accepteret.

'Bohemian Rhapsody' er en biografisk og musikalsk hyldest til Queen og Mercury, der døde af AIDS i 1991. Dramaet bygger op til deres legendariske Live Aid-optræden 1985, og de mange populære sange får godt med spilletid undervejs.

Skuespilleren Rami Malek, der slog igennem i tv-serien 'Mr. Robot' og for nyligt i Papillon, har med uhyggelig overbevisning forvandlet sig til musikikonet, mens de oprindelige bandmedlemmer, Brian May og Roger Taylor, har fungeret som producenter på filmen. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (994 votes)
5.2
3.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Queen var en alternativ familie på godt og ondt for frontmand Freddie Mercury, og historien om den musikalske familie er fortalt med en smittende varme og blik for den gode historie." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... Rami Malek kan være ret sikker på en Oscar-nominering for sit struttende portræt af den selvtillidsfulde forsanger." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "'Bohemian Rhapsody' fungerer [...] klart bedst i de musikalske sekvenser ..." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "'Bohemian Rhapsody' er ikke sofistikeret, men bare en uforbeholden hyldest til Queen og især Freddie Mercury." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... Rami Malek [...] leverer en transformativ magtdemonstration i hovedrollen som Mercury." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "... 'Bohemian Rhapsody' er [...] en film, der falder i to halvdele. Den første er en komedie. Den anden en tragedie. Den første er jeg ret vild med. Den anden er jeg meget lidt vild med." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Bohemian Rhapsody', som den naturligvis hedder, er måske ingen stor film, men den er godt lavet og vildt underholdende, tilmed." (Klaus Lynggaard)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Benji Blaakilde

Interessant at filmen Bohemian Rhapsody har fået samme modtagelse som sangen Bohemian Rhapsody; anmelderne hader den men fans er vilde med den. Jeg holder helt sikkert med de sidstnævnte.

Bohemian Rhapsody er en biografisk film omkring det legendariske band Queen og hovedsageligt den excentriske forsanger Freddie Mercury og hans liv. Ingen tvivl om at Freddie Mercury var en interessant figur og levede et interessant liv, og denne film er da også super underholdende, især hvis man er fan af Queen i forvejen, og hvis ikke, så er man det nok så snart rulleteksterne kører.

En af de store grunde til, at den her film fungerer, er at castingen er intet mindre end fantastisk, hvor det er lykkes at finde super dygtige skuespillere, der rent faktisk ligner deres modstykke fra den virkelige verden. Rami Malek er hurtigt blevet en af mine yndlingsskuespillere for tiden med Mr. Robot og nu også den her, hvor han absolut forvandler sig til Freddie Mercury. Især på scenen går han fuldstændig i ét med den bombastiske forsanger, og han fortjener uden tvivl en oscarnominering for sin præstation.

Filmen har fået en del kritik for at lave meget om på virkeligheden, og det gør den også, men det er i filmens og dramatikkens tjeneste. Hvis man vil have et upoleret syn på Mercury’s liv må man finde en dokumentar om ham, fordi denne film er mere et drama inspireret af hans liv med noget fantastisk musik, og det er på det grundlag den bør bedømmes. Den følger en klassisk berettermodel, som gør filmen mere spændende og giver klimakset mere gennemslagskraft end hvis man slavisk havde fulgt virkeligheden.

Den lykkes med at fange flere aspekter af hans liv uden at falde i en bestemt grøft eller miste fokus på noget tidspunkt, hvilket er en fantastisk præstation, givet hvor svære biopics er at sætte sammen på den front. Ønsker du et indblik i Freddies privatliv med hans forhold og livsstil? Det har den. Ønsker du storslåede gengivelser af Queen’s bedste liveshows? Det har den. Min yndlingsdel var det glimt bag kulissen, hvor man så hvordan sange som ’Another One Bites the Dust’, ’We Will Rock You’ eller ’Bohemian Rhapsody’ (måske) blev til, og jeg ville ønske der havde været mere af det.

Bohemian Rhapsody er en film, der - ligesom Mercury’s liv - skifter stil undervejs, fra en feel good-agtig første del til ren tragedie i anden del, og folk vil nok have delte meninger om, hvilken del der fangede dem mest, men filmen ender på sådan et high, at den pakker det hele rigtig fint sammen. Hvis jeg skal komme med noget kritik ville det være, at der af filmiske grunde bliver gået lidt på kompromis med nogle personer og gjort dem lidt for sort-hvide. Jeg tænker specielt på en figur som bliver gjort totalt til skurken, der er skyld i alle dårligdomme i Mercury’s liv, og jeg kan ikke lade vær med at forestille mig, at der må have været noget mere nuance til det i virkeligheden.

I det store hele var jeg dog stor fan af den her film. Præstationerne var fantastiske, det hele er godt sat sammen og godt lavet, og hvis du ikke får gåsehud under ’We Are the Champions’ til sidst, så må biografen finde nogen til at komme ind og tjekke din puls for at se om du er i live.

Oliver

En virkeligt fantastisk oplevelse, de første scener og startscenen hiver denne film op til et utroligt niveau. Rami Maleks portræt af Freddie er verdensklasse og fortjener en oscar nominering.
Men filmen er langt fra sandheden ofte, hvilket desværre sker når nogle af hovedpersonerne (Brian May og Roger Taylor) er producenter af filmen.
Hvilket friheder filmen tager sig kan du læse mere om her ( https://bit.ly/2zC6s8n ) hvor Slate.com har lavet lidt detektiv arbejde.
Når alt kommer til alt er det en rørende film som er flot og Rami Malek viser et latterligt højt nivea.

Lone

Fantastisk film og supergodt spillet.

Casper

Filmen er ikke 100% faktuel korrekt, men det gør ikke noget, for det er en film. Den springer meget i tiden, men det gør ikke noget, for det er en film. Det er en film. En film om et af verdens største rock bands, som spænder sin historie fra 70'erne til 90'erne. Det er 20 år der skal dækkes på 2 timer, og den formår at vælge alle de rigtige highlights, uden at filmen ender med at blive en rodebutik. Den er enormt godt skrevet, klippet, filmet og instrueret (trods flere instruktører undervejs).

Man skal ikke forvente at se en dokumentar om bandet i spillefilms format. Men er man afklaret med det, så kan man ikke undgå at elske Bohemian Rhapsody. Er man Queen fan, er det endda helt umuligt ikke at få gåsehud ved filmens musikalske indslag.

Den er enormt underholdende. Og det skal belønnes med 6 stjerner. Jeg kan ikke komme på nogle gode argumenter for andet. Husk at se den i biografen, da lyden (selvfølgelig) spiller en stor rolle.

Jakob P.

Bohemian Rhapsody

Bohemian Rhapsody får 5 stjerner af Anmelderen *****

Bohemian Rhapsody er en rigtig fed dokumentarisk film om Freddie Mercurys liv som rockgruppen Queens forsanger, og det er virkelig en fed og detaljeret film om hans liv. Man må sige at han virkelig levede sit liv, og det er både synd og ærgerligt at han døde så tidligt som han gjorde.

Man fyldes både med respekt og med æresfrygt for al den gode musik som Freddie Mercury fik lavet sammen med hans band Queen.

Fed film! Tjek den ud!

Else

Super skøn film, synes virkelig den ramte godt på alle punkter, dog har de byttet liiiiiidt rundt på hvornår ting skete.. Men det giver et fint helheds billed og Rami gjorde et fantastisk arbejde som Freddie

Lisauser/501649

Jeg nød filmen og kedede mig ikke på noget tidspunkt. Velspillet og velkomponeret. Gå ind og se den og syng med.

Jan

Skal du se kun 1 film i år, så må det være denne film. Det er den bedste film, som jeg har set i mange år. Det er en stor hyldest til Queen og i den grad Freddy. Fantastisk film hele vejen igennem og med et brag af en afslutning til Live Aid. Håber. Håber inderligt, at Rami Malek får en Oscar for hans rolle.

Hanne

En fantastisk god film spillet super godt af skuespillerne og musikken er jo fantastisk

S. Rico

En aften i biografen med Queen. Jeg forventede hverken at få en episk biopic eller et fantastisk drama. Jeg regnede egentlig bare med at blive en lille smule klogere på gruppen og høre en masse god musik. Sådan - mission complete!

Bohemian Rhapsody er spækket med rigtig mange af de mest ikoniske Queen numre. Og så kan man samtidig sidde og se Rami Malek give den total gas som Freddie Mercury. På forhånd var tanken om, at nogen skulle kunne spille Freddie Mercury på en overbevisende måde nærmest utænkelig. Men Rami Malek gør det. Det er ikke mindre end en pragtpræstation.

Udover musikken har filmen også en god lille historie kørende. Der er flere meget rørende scener, bl.a. da man ser reaktionen fra Freddies familie, da han fortæller dem, at han har skiftet navn og dermed på en måde frasiger sig sine etniske rødder. Og ikke mindst scenen da Freddie skal fortælle hans "love of my life" (Mary), at han er homoseksuel og derfor ikke kan være sammen med hende mere.

Den afsluttende genskabelse af Live Aid koncerten er awesome. Lidt ærgerligt at man kun får en forkortet version af deres 20 minutters optræden. Filmen kunne for min skyld sagtens have haft langt mere musik med, og så skåret ned på alt det andet.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.