Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Den tid på året

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen udvikler sig fra en følelsesmæssig anspændt stemming til en konfliktfyldt stemming, båret af gennemgående voksensatire. Begivenhederne udspiller sig i et genkendeligt, realistisk univers. Der ses flere scener med mennesker i affekt. I to scener har en far nogle vrede følelsesudbrud over for sin 8-årige søn. I en scene ses en ung pige råbe vredt af sin mor. I en anden scene kommer to voksne søstre op i et heftigt skænderi. I en tredje scene ses en livløs mand med let åben mund i en bil. Da der også er rolige scener med smil, komik og munter julestemning på overfladen, da de konfliktfyldte scener bliver positivt forløst til sidst og da ingen mennesker kommer alvorligt til skade, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
08.11.2018
| |
1 time 41 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Den tid på året
|
Versioner: se alle
2D, Danske undertekster, Babybio, Seniorbio, Strikkebio
|
Billetter
Den tid på året

Drama-komedien 'Den tid på året' handler om en begivenhed, vi alle kan relatere til, nemlig juleaften.

Handlingen foregår hjemme hos Katrine og Mads, der har to børn samt en masse ambitioner om at holde en dejlig komsammen med deres kære. Også selvom dette inkluderer en broget flok af familiemedlemmer.

Der er søsteren, som er præst, har en lettere tåbelig akademiker-mand samt et stk. hyper-barn. Så er der de skilte bedsteforældre, der sagtens kan fejre jul sammen - så længe de må mundhugges og drikke sig under bordet. Og sidst er der familiens sorte får, lillesøsteren, som kommer direkte fra afvænning.

Men traditionerne SKAL overholdes lige meget hvad. Der SKAL være plads til alle. Og aller vigtigst, så SKAL der virkelig hygges igennem. For det er jo (heldigvis) kun jul EN gang om året! 

'Den tid på året' er den tredje film instrueret af Paprika Steen, der denne gang også medvirker i hovedrollen som værtinden med de mange gode intentioner.

Steen har tidligere stået bag det alvorlige sorgdrama Lad de små børn... og den kulsorte komedie Til døden os skiller. Med sin seneste film har hun valgt at kombinere de to genrer i en oplagt fortælling, der tager sig kærligt af en rigtig dansk jul. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (76 votes)
4.2
4.5
Se denne film til HALV PRIS, se HER, hvordan.

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det fuldkommen forrygende ved 'Den tid på året' er, hvordan Paprika Steen og manuskriptforfatter Jakob Weis undgår alt, hvad der bare ligner klichéer ..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Med julehistorien 'Den tid på året' har Paprika Steen formået at lave en film, der samtidig har bjældeklang og bittersøde noter - og hvor man både griner, krummer tæer og føler noget for karaktererne." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "Det er et stykke tid siden, at jeg har været så godt underholdt af en dansk film, og jeg glæder mig allerede til at se den igen næste år." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "En klassiker er født ..." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Paprika Steen formår at forholde sig nysgerrigt, kærligt og absolut også satirisk skarpt til den tid på året, som jeg nu helt glæder mig til." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Den tid på året' er en julefilm, som smækker vinduet op og lukker tiltrængt frisk luft ind i dansk julefilms traditionstunge hyggediktatur." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... 'Den tid på året' er en stringent spillefilm, virkelig velskabt og gennemarbejdet, som fortjener at blive set på stort lærred i et mørke, der fremmer koncentrationen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Peter

Det er sjovt langt hen af vejen, men filmen taber pusten til sidst og det ender i en gang ligegyldighed.

jeanette

Og julen varer lige til påske :) virkelig god film... Tak til parika Steen:D virkelig god film ♡♤◇

Torbenuser/874099

Dette er en dejlig film med humoristiske,tragiske, alvorlige og tå-krummende øjeblikke, der forgår i en lettere dysfunktionel familie med mange uafklarede konflikter. Gode skuespilpræstationer, hvor man har udstyret skuespillerne med præcise, rammende og skarpe replikker. Absolut se-værdig.

Nicklas

Så sjov!

Spidermanuser/166287

Var tidligere på året til testvisning af denne julefilm. Syntes den er underholdende og vi kender alle de her familie traditioner som hører sig til i julen. Bitterhed, klogeåger og folk der prøver og holde den gode tone.
Familien er ofte bedst i rammen på væggen.
Gode skuespillere og fint manus fra Paprika

Julius

Nu er vi i november, hvilket jo betyder at det er dén tid på året, hvor vi begynder at få kastet hurtigt sammensatte produkter med lidt juletema drysset over i hovedet. Dette første produkt er Den Tid På Året, instrueret af Paprika Steen.

Vi følger en stor familie, der skal holde juleaften sammen. Der er intriger og spændinger mellem dem alle på hver sin måde, og i bund og grund er filmens bedste side den, der udviser hvor smålige mennesker bliver under pres. I dette tilfælde overdrevet med 300% på juleaftensdag. Der bliver rejst spørgsmålstegn ved børneopdragelse, der bliver uddelt testamente, der er skadestueture og der er spirituskørsel. You know, en klassisk juleaften.

Det største problem ved Den Tid På Året er hvor uinspireret den føles. Vi kender alle stereotyperne ved julebordet, og der er ikke én, der overrasker. Den hormonelle teenagepige, den skrigende fætter, kontrolfreak-moren, morfar der stak af fra konen med en yngre kæreste, søsteren fra rehab med en pludseligt opstartet familie, og så videre og så videre. Det føles som en halvanden times YouTube-sketch eller Klovn-afsnit, hvor der er så langt mellem start og slut at man falder helt i staver.

Skuespillet er i sig selv helt fint, men problemet er hvor unuancerede karakterskildringerne ender med at være. Når jeg oplever tydelige klichéer forventer jeg altid lidt, at de bliver vendt i historiens sidste akt, hvor der pludselig kommer en tredje dimension ind, og der faktisk bliver spillet på hvor definérbare figurerne egentlig er. Men det sker desværre aldrig i Den Tid På Året, og det endte mest med at jeg sad og rullede med øjnene.

Bevares, filmen har sjove øjeblikke, og den fanger ganske glimrende også de stereotyper, vi alle kender til, og det klukker man lidt over, for man kan altid genkende lidt af familiedramaet. Igen fører det aldrig nogle steder hen, og man skal i stedet udholde halvanden times kunstig sne og humor med samme finurlighed og præcision som en forhammer svunget af Dwayne Johnson.

Og slutningen er rædselsfuld og smadrer al form for forløsning, der faktisk kom ud af juleaftenens begivenheder. Så det er super. Lige så super er det med julefilm allerede i starten af november. Super.

Jan

Som vi alle ved, men ikke tør indrømme -
Så ER julen altså bare en oppustet event, der i alle henseener er kørt op i et gear ingen kan være med i.
Og ikke mindst, så har ALLE en forventning om at det skal være så ihhhh åhhh fantastisk.
Well - så er det jo dømt til at fejle !

Ok, jeg nyder julen, men med en afslappet holdning hertil.

Filmen handler om en familie hvor det hele bare bliver stillet på spidsen - alle er sure over et eller andet - og de fleste kan ikke li de andre - men de skal samles til den perfekte juleaften.

Med en stram plan for alt i mindste detalje - ifølge traditioner og gamle familie regler, ja så er det naturligvis dømt til at gå galt !

Den er rigtig rigtig rammende - er er ikke en fanilie der kan sige sig fri for at kan genkende minimum et par af personerne i familien.
Vil vove den påstand, at hvis alle har set denne film inden jul - så vil alle med garanti få en bedre jul !!!

Men - nu er det jo en julefilm - og den slutter naturligvis som sådan en skal gøre - næsten....

Se den, så kan du jo selv vurdere om jeg har ret :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.