Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Girl in the Spider's Web - Det der ikke slår os ihjel

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dyster og mørk grundstemning, og hovedfiguren skildres i et trist og smertefuldt univers. I flere scener ser man forslåede mennesker med blodige sår, og mennesker som dræbes på tæt hold. I én ubehagelig scene ser man en mand, som mangler dele af sit ansigt, og i en anden blodig scene dræbes en mand, mens hans søn kigger på. I en tredje scene dræbes en kvinde, og man ser blodet, der strømmer ud af hendes hals. I en fjerde scene vaccumpakkes en hovedperson, så hun er ved at kvæles. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
01.11.2018
| |
1 time 57 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Girl in the Spider's Web
|
Versioner: se alle
2D, 4DX 2D, Babybio, 2D Sidste Ch, Seniorbio
|

Thrilleren 'The Girl in the Spider's Web - Det der ikke slår os ihjel' er filmatiseringen af den fjerde bog om hackeren Lisbeth Salander.

Fortællingen følger Salander, der lever en skjult tilværelse som selvtægtshelt, da hun bliver kontaktet om et nærmest umuligt hacker-job. Hun skal hjælpe med at skaffe adgang til et tophemmeligt computerprogram, der, hvis det ender i de forkerte hænder, kan få katastrofale konsekvenser.

Salander må søge hjælp hos sin gamle ven, journalisten Mikael Blomkvist, og sammen bliver de spundet ind i et spindelvæv af løgne og mord, mens fortiden bliver ved med at hjemsøge den pressede Lisbeth.

Stieg Larssons tre første bøger blev filmatiseret i Sverige, startende med Mænd der hader kvinder fra 2009. Senere blev det første bind genindspillet på amerikansk i The Girl with the Dragon Tattoo. Fjerde roman er skrevet af David Lagercrantz, der overtog karaktererne efter Larssons død i 2004.

I rollen som Lisbeth Salander ses Claire Foy, kendt fra tv-serien 'The Crown' og First Man, og hun bliver kastet ud i en nærmest James Bond'sk thriller-plot med mørke og dystre undertoner. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (56 votes)
3.4
2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    ".. man [kan] som dansker glæde sig over sympatiske Claes Bang, der har fået lov til at spille blond psykopat-russer." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "'The Girl in the Spider's Web' planker ikke så lidt fra James Bond-filmen 'Skyfall', men er i øvrigt et sammenbiks af standardelementer fra talrige actionfilm." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... Alvarez har glemt at give [Salander]-karakteren charme og humoristisk sans, og mod manuskriptets sjælløshed kæmper selv Claire Foy forgæves." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det ville have været bedre, hvis Salander havde fået lov til at hvile i mindet om sin tid." (Eini Carina)

  • Weekendavisen

    "Man kan se Salander som en bannerfigur for #MeToo, men misogynien i filmen er udtalt. 'Kvinder der hader kvinder' kunne være en alternativ titel." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikouser/326533

Man tror man skal ind og se forsættelsen på Millennium trilogien. Men det kommer man ikke, for det første er der lavet om på baggrunds historien så den overhovedet ikke svarer overens med de tidligere film. Selve skuespillet er heller ikke på nivue. Noomi rapace og Michael nyqvist spilled så man troede på karaktererne. Claire Foy griber “Lisbeth Salander” rollen helt anderledes an. Hun er hverken lige så gennemtænkende eller intens som tidligere.

Min anbefaling er hvis man tror man skal se fortsættelsen, så bliver man skuffet. Hvis man skal se en middelmådig aktionfilm så er det kun lige ok

"Certified Fresh"

Snemanden var klart den ringeste film sidste år, ironisk nok er det ifølge mig The Girl In The Spiders Web der er en god kandidat til den titel i år. Virkelig virkelig skuffende

Maggie Smith

Jeg har ikke set de andre film, da jeg ikke er til film på svensk, hvilket er en ærlig sag. Men da jeg var nede, at se denne så jeg frem til det. Jeg var stor fan af filmatiseringen af Snemanden, som anmelderne sablede ned. Jeg var stor fan af den, og det var med de forventninger og tanker, at jeg takkede ja tak til at se filmen en sen mandag aften.

Jeg blev ikke skuffet.

Rigtig fint, at det foregår i Sverige, da det er autentisk og meget fint, at der er svenske skuespillere med, men det gjorde mig absolut intet, at det var på det engelske sprog. Filmen havde det hele, den intense del var især noget, som jeg faldt over.

Lisbeth Salander spilles fremragende og jeg tør godt sige, at jeg synes kritikken af hende er uforstående. Det er kun fordi, at folk nogen gange er bange for at prøve nye ting, det kan jeg også selv være - men man er fandme nødt til at være åben i film verdenen.

Peter

Glemmer man de andre film om Salander (og ser bort fra bogen), når man ser denne, er det faktisk en ganske udemærket film.

jeanette

Flot film flotte scener...

Poul Wegener

Hvis man kan se bort fra den oprigtige historie om at hun slår sin far ihjel ved at brænde ham, samt andre detaljer, og bare tænker at nu skal jeg se en god action film, så bliver man underholdt med masser af action fra start til slut.
Jeg blev underholdt.

Frandsuser/774488

Mission Impossible på østrogen og helt uden det kvabbede medlem scientology Tom Cruise. Det er ikke noget mesterværk, men det er sgu underholdende

maiuser/505959

Så har jeg fået en ny superhelt,Claire Foy. I sammenligning med denne film,er James Bond film næsten kedelige,men også kun næsten.
Har heldigvis ikke læst bøgerne. Den forrige Lisbeth Salander var også virkelig god, og filmen god,men synes denne var bedre.
Mere spektakulær,mere spændende,mere ægte.Den var både dyb,overfladisk,rodet,uhyggelig,alvorlig, men også lidt humor ,mærkeligt nok.Og nogen helt vilde scener,som jeg ikke vil afsløre her.Claes Bang var iøvrigt også en meget overbevisende skurk.Det var en meget bedre oplevelse end forventet.Ja en slags mission impossible, lige så underholdende

Jan

"Thrilleren 'The Girl in the Spider's Web - Det der ikke slår os ihjel' er filmatiseringen af den fjerde bog om hackeren Lisbeth Salander."
NEJ - det er i stedet :
En genskrivning og ny fortolkning efter fri fantasi - af bogen.

Personerne har HELT skiftet karakter.
Lisbet er en helt amindelig social pige, der taler i lange og hele sætninger - og viser følelser...

Mikael Blomkvist er næsten ikke til stedet i filmen - kun visuelt - men ingen funktion over hovedet.

Professor Balters autistiske søn, er en helt almindelig dreng med gode matematiske evner.

Alt hvad der hedder steder er totalt ændret - intet hænger sammen mere.

Og - så taler de engelsk med TYSK accent - den er jo HELT gal...

Filmen i sig selv er en almindelig action film - under gennemsnit - men den har INTET med bogen at gøre.

HVIS du skal nyde denne film, så må du ikke have læst nogen, for så bliver du snot forvirret og skuffet over filmen.

Sorry - men det kan altså gøres MEGET bedre end det her makværk....

Mortenuser/632748

Usammenhængende, usandsynlig fortsættelse med en renskuret og personlihedsløs version af Salander. Filmen er en spekulativ spareøvelse fra Sonys side.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.