007 Breaking News
Ifølge MGM har Bond 25 endelig fundet sin erstatning for instruktøren Danny Boyle, der forlod produktionen for en måned siden.
Cary Fukunaga, manden der instruerede første sæson af tv-serien 'True Detective', Jane Eyre og snart Netflix-serien 'Maniac' er den noget uventede mand til opgaven.
Fukunaga er en yderst velanset filmskaber med en tildens til at turde at gå dystert til værks.
Læs også: Alt vi ved om Bond 25
Agent 007s næste eventyr skifter samtidig premieredato fra den 7. november 2019 til 14. februar 2020. Jep, på Valentins Dag.
Michael G. Wilson, Barbara Broccoli og Daniel Craig vender alle tre tilbage som producere - Daniel Craig også som titelkarakteren, James Bond.
Julius har næsten allerede sagt det hele, men Fukunaga er en af de få der virkeligt kan komme med noget spændende i Bond universet.
Jeg havde virkelig set frem til at Danny Boyle skulle løfte opgaven, og det er utroligt hvor tit en instruktør må forlade et projekt pga. “kreative uenigheder”. Det er dog godt at en erstatning er fundet så hurtigt, og det betyder forhåbentligt at Daniel Craig ikke smutter.
Fukunaga er blandt mine yndlingsinstruktører lige nu, og oven på True Detective og Beasts of No Nation var jeg rimelig solgt på det, han måtte være involveret i fremover. Maniac ser forrygende ud, så jeg tror bestemt, at han ikke er et dårligt valg.
Hele forløbet har mildest talt været kaotisk at følge med i, og en udskydelse på to måneder giver god mening.
De eneste katagorier jeg virkelig er uvis omkring er bedste film og Dokumentar.