Cookie- og Privatlivspolitik
Ny gyser fik Tarantino til at græde

Ny gyser fik Tarantino til at græde

Suspiria-genindspilning sammenlignes også med Kubrick

Stem op!
15
Stem ned!
0
(reset)

Luca Guadagnino (Call Me by Your Name) kaster sig næste gang over gysergenren med en genfortælling af Dario Argentos klassiske giallo-film Suspiria fra 1977.

Genindspilningen hedder også Suspiria og handler ligeledes om mørk magi på en danseskole, men ifølge de første reaktioner kan vi alligevel godt forvente noget helt andet - i hvert fald en film, der er endnu mere emotionel og vanvittigt klam.

Skuespillerinden Chloë Grace Moretz, der medvirker i filmen, har således været ude og sammenligne værket med moderne Kubrick, mens instruktøren selv har afsløret, at filmen fik Quentin Tarantino til at græde.

- Jeg viste den til Quentin Tarantino. Vi har været venner siden, vi var i juryen ved Venedig Filmfestivalen. Jeg var nervøs, men spændt på at få hans råd. Vi så den hjemme hos ham, og hans reaktion varmede mig. Han var entusiastisk omkring filmen, til sidst græd han og krammede mig. Det er nemlig en gyser, men også et melodrama, mit mål er at få dig til at se på rædslerne uden at kunne kigge væk, fordi du er for fascineret af karaktererne, fortalte Guadagnino til La Repubblica.

Og Tarantino er ikke den eneste, der har reageret.

Tilbage i april blev noget af filmen vist ved CinemaCon-konferencen lige efter en frokostpause. Scenen, de så, skulle have været så ekstrem, at publikum havde svært ved at holde maden i sig. Oven i hatten har hovedrolleindehaveren Dakota Johnson udtalt, at hun måtte i terapi efter optagelserne.

'Suspiria' er med andre ord allerede ret så hypet. Og mens vi venter på den danske premiere-dato, kan vi nyde den første trailer lige her:

Tilda Swinton og Jessica Harper fra den originale film medvirker også i gyseren, der pt. står til at åbne i USA til november.

Suspiria afventer dansk premieredato  

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jonas

Hvis den får rosende ord af Tarantino, skal den da naturligvis ses! Håber, den får dansk premiere.

skyggeulv

..Da jeg ikke er meget til gysere, og slet ikke den slags som er 'klamme'.

Men har set Call Me By Your Name, og det lyder til at Luca Guadagnino forstår at vise- og berøre menneskers følelser på en mærkbar måde, uanset hvad genre han udfolder sig i.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Finn Carl

Jeg så versionen med Peter Ustinov som Poirot, også filmet ombord på den afsatte, ægyptiske Kong Farouks gamle kongeskib på Nilen, som agerede hjul

51 minutter siden
Nannauser/649316
Nannauser/649316

En virkelig god film - omend ikke så coronavenlig idet jeg fik lyst til en lille drink og en dans bagefter :-)

10 timer siden
Samueluser/14193
Samueluser/14193

I MCU er der kun én Tony Stark.

13 timer siden
Camilla

Det er en retig god óg sjov film den kan jeg anbefale at gå ind og se.

17 timer siden
Stine Teglgaard

Den gad jeg godt have været med til. Men desværre, så heldig var jeg ikke.

MVH Stine

21 timer siden

Aktive debatter