Cookie- og Privatlivspolitik
Boba Fetts solofilm bekræftet

Boba Fetts solofilm bekræftet

Dusørjægeren får sin egen Star Wars-spinoff

Stem op!
13
Stem ned!
0
(reset)

Bered dig på endnu en spinoff-film i Star Wars-universet. For nu får dusærjægeren Boba Fett sin helt egen film. Det har længe huseret på rygtebørsen, men nu har Variety fået det bekræftet fra adskillige kilder.

Det bliver med James Mangold i instruktørstolen, mens han også skal skrive manuskriptet. Han stod senest bag den R-rated Marvelfilm Logan, der havde en brutal Wolverine i hovedrollen.

Den foreløbigt titelløse film er således endnu en film i rækken af spinoffs i stjernekrigsuniverset, hvor vi indtil videre har fået Rogue One: A Star Wars Story fra 2016 og den biografaktuelle Solo: A Star Wars Story, der har Alden Ehrenreich i rollen som en ung Han Solo.

Boba Fett blev første gang set i Star Wars: The Empire Strikes Back fra 1980, mens han atter kunne opleves i Star Wars: Return of the Jedi tre år senere. Mens George Lucas' prequels gav et indblik i den unge Bobas opvækst.
 
Der er endnu ikke tilknyttet skuespillere, offentliggjort en historie eller en premieredato. Men kan vi mon med James Mangold i spidsen få den første R-rated Star Wars-film?

Eller måske en western-inspireret fortælling som det var tilfældet med Marvel-historien om ’Logan’ - nogle vil måske endda huske at Bobas far har det spaghetti western-klingende navn Jango Fett.

Vi følger naturligvis med i filmens produktion her på siden - indtil da kan du få det fulde overblik over alle de kommende Star Wars-film her.

Du kan lige nu se Solo: A Star Wars Story i biografen – du finder dine billetter lige her.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jacob

Boba Fett har en dedikeret fanbase, men hans oprindelse bliver fortalt i ‘Attack of the Clones’, og animationsserien ‘Clone Wars’, som jo er officiel Disney kanon, viser hvordan han blev dusørjæger, så hvor meget mere er der at fortælle? Jeg er begejstret for instruktørvalget, og gad virkelig godt at se Mandalore på film, og måske et gensyn med Kamino. Gerne om det har en negativ betydning at han sådan set er en klon, og det at leve op til farens bedrifter. Men hvad er udsigterne til det her? I 2020 kommer en tredje A Star Wars Story, som afslutter anthology trilogien, og Obi-Wan Kenobi er også et varmt emne, men Boba Fett har på den anden side været nævnt siden annonceringen af de første seks Star Wars film siden opkøbet af Lucasfilm.

TJVader

Jeg har været SW fan hele mit liv og Boba Fett har altid fanget min interesse... MEN som tingene ser ud nu med de sidste 2 film så kan jeg slet ikke klare tanken om at der kommer en Boba Fett film

Nikolaj

Virkelig? Har lige rost dem for en god Han Solo film, men helt ærligt- Skal de virkelig kun lave film om karakter, som man kender. Boba Fett? Så kan man da virkelig ikke være original!

Marianne

bliver sikkert om Aunt Beru & Uncle Owen ...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

BERTILuser/82528
BERTILuser/82528

Så det eneste i ved er hvem der laver og medvirker i den + filmens premiere dato? Det virker som en artikel der ikke burde være udgivet.

1 time siden
Brian

come on en gang click bate

11 timer siden
Horsi

Du godeste jeg havde ikke regnet med at få så meget feedback på hvad var blot ment som en joke.

12 timer siden
Jokezuser/426720
Jokezuser/426720

Vand er ganske rigtigt ikke vådt, men det er heller ikke fast. En væske er ikke våd, den er flydende.

15 timer siden
Jokezuser/426720
Jokezuser/426720

Russo brødrene har ikke bekræftet, hvad der bliver påstået her.

15 timer siden

Aktive debatter