Filmen 'Sankt Bernhard Syndikatet' følger to danske entreprenører, Rasmus og Frederik, der vil starte en virksomhed i Kina, som avler Sankt Bernhardhunde, da de betragtes som et adelsmærke i østen og forhåbentlig kan indtjene dem store summer.
Rasmus og Frederik møder hinanden til en reunion på deres gamle kostskole, Herlufsholm. Her får den optimistiske Frederik overtalt den mere naive Rasmus til at drage med ud på et forunderligt forretningseventyr til Kina.
Men de har begge deres personlige agendaer på turen, hvor de har en elskværdig +100 kg tung Sankt Bernhardhund med på slæb og konstant udfordres af kulturelle forskelle.
'Sankt Bernhard Syndikatet' er lavet af dokumentaristen Mads Brügger (Ambassadøren), som nu debuterer med sin første fiktionsfilm baseret på et manuskript af Lærke Sanderhoff (Klumpfisken). Filmen benytter sig dog i høj grad af kontrolleret improvisation, og flere af de medvirkende er ikke skuespillere.
Hovedpersonerne spilles af Rasmus Bruun og Frederik Cilius, som er kendte fra deres populære satire radioshow Den Korte Radioavis. Filmen vandt to priser ved den prestigefyldte, amerikanske TriBeCa Filmfestival, herunder for bedste manuskript og bedste mandlige hovedrolle.
I godt selskab med 900 mennesker i Imperial for godt en uge siden, så sad vi både og grinede, krummede tæer og hyggede os.
Det kom derfor lidt som en overraskelse at den er blevet så dårligt modtaget af anmelderne.
Så jeg føler mig lidt nødsaget til at vise min lille begejstring for filmen.
Det er en meget underspillet og finurlig humor der er i filmen, hvor punchlinen ikke nødvendigvis er direkte formuleret i det der bliver sagt, men nærmere på den måde det bliver sagt på og hvordan de to hovedpersoner akavet begiver sig rundt i et fremmed land.
Tankerne røg hen på noget der godt kunne ligne Klovn i den måde filmen er lavet og fremstår, men filmen formår alligevel at være sin egen i sin knastørre og sorte humor.
Jeg blev bestemt ikke skuffet over at overvære hvad der sker når to danske wanna-be forretsningsfolk begiver sig forvildet rundt i Kina, for at stifte og finansere et noget så ambitiøst hunde avle facilitet.
Når de kulturelle forskele mødes og nærmest alt bare går skævt til, så er det svært ikke at nyde de pinagtige scener.
Jeg kunne dog godt have ønsket at komme lidt mere under huden på hovedpersonerne, og give dem mere plads til at vise mere alvoren og dybden i deres karakter.
Men man formår alligevel at have det ret sjovt i de scener, hvor de fremstår egoistiske og usympatiske.
Som de andre anmeldelser så fint viser, så er det bestemt ikke en film for alles smag.
Men den var i min optik ikke nær så slem som de 1-2 stjerners anmeldelser gør den til.
Hvis man er til noget komedie lidt ala Klovn (uden at være på samme niveau selvfølgelig), blandet med en hel del sort humor, så er Sankt Bernhard Syndikatet helt klart værd at give en chance.
Giv den nu chancen, den er altså langt bedre end den bliver fremstillet!
Filmen er et genialt indblik i, hvor vild en by Chongqing er. Skuespillet fra de to autodidakte hovedpersoner er ret godt (Tribecca-prisen lyver vel heller ikke), taget deres forudsætninger for overhovedet at lave film i Kina i betragtning, og jeg synes, de skildrer en langt større fortælling med mere komik og dramatik end filmanmelderne reducerer det til. Det er en langt sjovere film end anmelderne synes, og rummer bl.a. en Klovn-inspireret, humoristisk dualitet, samt en knastør deadpan-humor, som filmanmelderne fejlagigt forveksler med kedsomhed. Det er en rørende film om en døende mand, som vælger at bryde enden på den trivielle tilværelse med en sidste rejse til et vanvittigt sted. Hunden spiller også en ganske fin rolle i fortællingen. Ikke mindst møder de to hovedpersoner nogle mildest sagt interessante folk, undervejs på deres forretningseventyr, som i sig selv rummer en grotesk komik.
Bruger anmeldelser (2)
Skriv din egen anmeldelse