Ungdomsfilmen 'Lady Bird' følger Christine, der ønsker at blive færdig med sin kristne High School i Sacramento og flytte til Østkysten for at starte på et College.
Livet er heller ikke let på hjemmefronten, hvor faren er arbejdsløs, og moren holder sig ikke tilbage for at påpege sin datters fejl.
Christine er endda træt af sit eget navn, så hun kalder sig for Lady Bird, og sammen med sin bedste veninde deltager de i årets musical. Sidste år i gymnasiet byder på flere udfordringer for teenageren, for ikke nok med, at hun skal få bedre karakterer på skolebænken, så ønsker hun også at være voksen og glemme tilværelsens mange regler.
'Lady Bird' er skrevet og instrueret af skuespilleren Greta Gerwig, der modtog en Oscar-nominering for Bedste instruktion, og filmen modtog yderligere fire nomineringer, bl.a. for Bedste film og kvindelige skuespiller.
Komedie-dramaet har et centralt fokus på mor-datter forholdet, som er set før på film, bl.a. i den populære Terms of Endearment. (copyright: kino.dk)
Så den som forfilm til oscar og jeg må sige at den er fantastisk, jeg synes der har været langt mellem denne type film, som varmer og giver noget at tænke på.
Så denne film igår og vil sige at "Lady Bird" er en fantastisk filmoplevelse! Filmen viste på en meget troværdig måde hvor kompliceret følelser kan være overfor ens familie, og hvordan det ikke altid er nemt at bevare en stærk facade som forælder.
Jeg kunne rigtig godt lide filmens behandling af temaet "græsset er grønnere på den anden side", som Lady Bird udtrykker gennem sin længsel om at forlade den stille hjemby Sacramento for at tage til den mere pulserende storby New York, hvilket er et tema, jeg tror mange mennesker nok kan relatere til, særligt dem som drømmer om noget større og mere spændende, end det der er tilgængeligt i hverdagen.
Jeg synes dertil at Laurie Metcalf spillede afsindigt godt som moderen til Lady Bird, og det var hjerteskærende at se den kamp hun kæmpede hver dag for at elske sin datter, uden selv at have modtaget specielt meget kærlighed som barn fra sin mor.
Ronan (Lady Bird) spillede igen, igen suverænt og talte med perfekt amerikansk accent, så man helt glemte hendes irske rødder! Især scenerne hvor hun spillede sårbar og trynede moderen om anerkendelse eller tilgivelse, gjorde stort indtryk.
Lady Bird er med sine menneskelige, meget relaterbare temaer og rørende, troværdige skuespilpræstationer klart den bedste dramafilm, jeg har set i år, hvilket siger en del, da jeg ellers har set fantastiske dramaer som "Wonder" og "Call Me By Your Name".
Ja, min overskrift kan være lidt mærkelig at tolke. Overordnet set, så synes jeg denne film er god. Saoirse Ronan spiller utrolig godt, og er god til at ramme tonen som teenageren der søger efter en mening med livet. Laurie Metcalf er og bliver en hamrende dygtig skuespiller. Hun har lært at spille mor-rollen på både godt og ondt.
Det der irriterede mig ved filmen, det var faktisk Saoirse Ronan. Jeg følte i starten at hun var irriterende, dum og utrolig arrogant og hvorfor i alverden hun ikke bare tog sig lidt sammen. Det blev bedre i løbet af filmen, og jeg endte med at holde lidt af hende til sidst.
Årsagen er nok, når man tænker efter, at Saoirse rammer fuldstændig spot on hvordan en teenager i Sacremento er, og generelt hvordan teenagere er. De er på en gang søde og venlige men også ufatteligt provokerende og møgbelastende. Så siden jeg hadede hende, så var det måske mere bare fordi jeg ikke brød mig om teenageren hun portraterede?
Jeg giver filmen 4 stjerner fordi den rammer tonen og tvivlen hos teenagere godt. Den viser virkelig hvordan livet som teenager er besværligt, og hvordan man måske lærer at sætte pris på venskaber og familie i sidste ende.
Ja, ok - det er ikke officielt en prequel til Frances Ha. Men de to karakterer Christine "Lady Bird" og Frances Ha minder meget om hinanden, og man kunne sagtens forestille sig, at Frances' sidste år på high school havde forløbet som det gør i denne film. De kommer begge fra Sacramento og drømmer begge om at komme til Paris. Og eftersom Lady Bird desuden ender med, at Christine flytter til New York, så er sammenligningen oplagt.
Det er tydeligt, at Lady Bird er et personligt projekt for Greta Gerwig. Man fornemmer, at Gerwig med filmen forsøger at genskabe det univers, hun selv levede i i hendes sene teenageår. Og Christine "Lady Bird" er en slags variant af sig selv fra dengang. Filmen er i hvert fald skabt med stor kærlighed i billeder, stemning og dialog. Saoirse Ronan lever sig helt ind i rollen og leverer som sædvanlig fremragende skuespil. Det samme gør Laurie Metcalf som hendes mor, og det er svært ikke at blive rørt af de konflikter og teenageoprør, som vi er vidne til i filmen.
Helt investeret i karakterene blev jeg nu ikke. Som coming-of-age film savner jeg noget mere ungdomsfilm feeling. Og som drama savner jeg mere kød på historien. Den kravler lige op på 4 fine stjerner på grund af det gode skuespil, den velskrevne dialog og den herligt anderledes tilgang, som Greta Gerwig er garanti for.
Tag din mor under armen og gå ind og få en fantastisk filmoplevelse med Lady Bird :) I har helt sikkert noget og snakke om efterfølgende ;)
Læs hele min anmeldelse på moviemaniac.dk
Ups, det var da en brøler fra min side. Tak for tippet, Kim :)
Det er nu rettet
Jeg kan ikke tro at studierne får mest muligt ud af deres investering på den her måde.
Hvad er forklaringen på at de ikke bare udgiver dem på samme dag, eller som minimum i samme måned?
Bruger anmeldelser (13)
Skriv din egen anmeldelse