Cookie- og Privatlivspolitik

Jumanji: Welcome to the Jungle

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionfyldt grundstemning og en humoristisk undertone. Der er talrige scener med voldsomt indhold: Personer forfølges intenst, de slås og kaster rundt med hinanden. Der skydes og der ses en del eksplosioner. Mennesker falder fra stor højde og angribes af vilde dyr. I flere af disse tilfælde bliver personerne dræbt. Flere gange ses insekter, der kravler ud og ind af åbninger i en mands hoved. Personer går i opløsning og forsvinder over i en anden dimension. Flere af disse begivenheder introduceres med chokagtig pludselighed. Imidlertid udspiller voldsomhederne sig i et univers, der har karakter af et computerspil, hvor seeren efterhånden lærer, at figurerne er overnaturligt robuste og har flere liv. Samtidig er det voldelige ikke beskrevet udpenslet og veksler jævnligt med humoristiske optrin. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på yngste børn i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
25.12.2017
| |
1 time 59 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Jumanji: Welcome to the Jungle
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

Adventurefilmen 'Jumanji: Welcome to the Jungle' er en fortsættelse af filmen fra 1995 og foregår 20 år efter originalen.

Da fire teenagere finder et gammelt videospil og starter det, bliver de suget ind i Jumanjis jungle. De forvandles til hver deres spilkarakter, der er alt andet end, hvad de er i det virkelige liv.

Firkløveret finder hurtigt ud af, at spillet ikke bare er for sjov. Det handler om overlevelse, og for at komme hjem igen, må de gennemføre det komplicerede spil. Men junglen gemmer på mange og store farer fra flodheste og slanger til en mystisk forbandelse. 

Filmen er det andet samarbejde mellem den nye komedie-duo Dwayne Johnson og Kevin Hart, og denne gang får de bl.a. selskab af veteranen Jack Black og talentet Karen Gillan, der er kendt som Nebula fra Guardians of the Galaxy-filmene.

'Jumanji: Welcome to the Jungle', som er skrevet af mændene bag Spider-Man: Homecoming, følger den moderne tendens, hvor ældre film får efterfølgere, der både omfavner sit ophav og bidrager med en ny vinkel, som det fx sås med Star Wars: The Force Awakens og Jurassic World. (copyright: kino.dk)

 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1274 votes)
5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "Det er sødt, vellykket og samtidig helt igennem uforpligtende underholdning." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... selv om Black har sine sjove øjeblikke, ligner 'Jumanji: Welcome to the Jungle' mest af tiden en discount-version af 'Indiana Jones' - uden Indiana Jones." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "At lade Jack Black spille en 15-årig pige er en lille genistreg." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... den nye 'Jumanji' scorer gode point på sit humør og sin gode idé grebet af veloplagte skuespillere." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Det er underholdning på kulhydrater og lige ud ad junglestien, men der er action og halvsjove replikker nok til, at man ikke keder sig, sådan for alvor, undervejs." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Poul Wegener

Den har det hele, romantik, spænding, og masser af humor, ganske som forventet med de skuespillere.

Wayne

Faktisk var jeg så positivt overrasket over at se en 2'er som levede op til ophavet at jeg var tæt på at give 5 stjerner - men det ville alligevel have været lidt for meget. 4½ er dækkende.

Det er længe siden jeg har set et eventyr, som er så oplagt - jeg sammenligner næsten med Indiana Jones.

Afgjort en film som fortjener et gensyn, og som helt lever op til originalen. Smart træk at opdatere til et digitalt medie...

S. Rico

Der er i den grad tale om en kæmpe opdatering i forhold til den oprindelige film fra 1995. Det kommer bl.a. direkte til udtryk i en næsten meta-agtig lille spøg, hvor brædtspillet indser, at det er forældet og derfor forvandler sig selv til et computerspil.

Det meste af filmen foregår inde i Jumanji's magiske univers, så hovedpersonenerne spillet af The Rock, Karen Gillan, Kevin Hart og Jack Black er egentlig bare avatarer for de 4 teenagere, der spiller spillet. Men heldigvis giver filmen sig god tid til at introducere os for de fire teenagere, inden løjerne går løs. Denne forholdsvis lange intro er med til at løfte Welcome to the Jungle, så det ikke kun er ren action-komedie, men også en film, hvor man som publikum føler med de fire unge personer på den anden side. Men ellers er det som ventet en humoristisk "The Rock" film, hvor Dwayne Johnson og Kevin Hart endnu engang underholder os med deres gode kemi og humoristiske timing.

Mille

Havde ikke de store forventninger til denne, primært fordi jeg ikke bryder mig synderligt om "the rock". Han overraskede dog positivt og samtidig var Jack Black som altid mega sjov.

Den lever dog på ingen måde op til originalen, men man er jo nok en smule biased, da nostalgien nok også spiller en rolle her.

Philip

Jeg blev positiv overrasket efter at have set filmen, især fordi jeg tænkte tilbage på den første med Robin Williams (RIP).

Filmen var underholdende, sjov og virkelig genmemført. Jeg kunne ikke lade være med at grine flere gange, og pludselig var filmen slut. Jeg er vild med type film, hvor man har lyst til at se mere.

Heidi S. Pedersen

Jeg vil helt sikkert mene at den er værd at se! man får nogle gode grin... :)

Kim Bøckeruser/436964

Småsjov og hyggelig nok. Se den med din nevø eller lillebror :-)

Martin

Kevin Hart og Jack Black er sjove i alt hvad de laver! Anbefaling her fra.

Jacob

Simpel handling, der bliver reddet af præmissen med mod-castingen af hovedroller, der alle gør det rigtigt godt. Lidt hit and miss med jokene, de gode jokes leder altid ud fra hovedrollernes mod-casting.
Ikke hylende morsom, men absolut underholdende.

Jens

Sjoveste film jeg har set længe. Kevin Hart er bare så morsom! Kan varmt anbefales, hvis man ønsker et godt grin.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.